Røntgenfoto af æggets skjulte pris valgt til top-10 i fotokonkurrence

Det kom som et chok for landbrugsbranchen, da forskere for få år siden kunne dokumentere, at størstedelen af alle høner går rundt med brækkede brystben. Nu er en forskers røntgenbillede af et brækket brystben udvalgt som et af de 10 bedste forskningsfotoer.

01. maj 2026
Læsetid: 3 minutter
Ph.d.-studerende Kathrin Hinz fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet står ved siden af en stor planche, hvor hendes prisvindende billede er på
Kathrin Hinz' røntgenbillede blev taget som led i et forskningsprojekt, der undersøger, hvad der sker i kroppen på en høne, når brystbenet brækker. Foto: Aarhus Universitet

Ph.d.-studerende Kathrin Hinz fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sætter fokus på et overset problem i den moderne ægproduktion: brystbensfrakturer. Hendes arbejde har netop fået særlig opmærksomhed, efter at et af hendes røntgenbilleder er blevet udvalgt blandt de 10 bedste forskningsbilleder i Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2025.  

Billedet giver et sjældent indblik i en virkelighed, de færreste måske kender: En lille, men betydningsfuld fraktur på brystbenet - og den sandsynlige årsag lige ved siden af: et kalkholdigt æg under dannelse. Røntgenbilledet blev taget som led i et forskningsprojekt, der undersøger, hvad der sker i kroppen på en høne, når brystbenet brækker.  

Moderne æglæggende høner producerer næsten ét æg om dagen. For at danne æggeskallen kræves store mængder kalk - så meget, at hønen ikke kan dække behovet gennem foderet alene. Hun må trække på kalken fra sine egne knogler.  

Forskning viser allerede, at et brækket brystben påvirker dyrevelfærden markant.

— Kathrin Hinz, ph.d.-studerende, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet

Samtidig begynder høner at lægge æg, før deres skelet er fuldt udviklet. De er, med forskerens ord “teenagere”, når produktionen starter. Kombinationen af et skelet, der endnu ikke er fuldt udviklet, og det konstante pres på kalkreserverne kan gøre brystbenet mere sårbart over for frakturer. 

De mest udbredte er små frakturer i de områder, hvor knoglerne stadig udvikles.

”De minder om stressfrakturer hos børn og unge, der dyrker meget eliteidræt. Hvis knoglerne bliver overbelastede, opstår der små brud,” forklarer Kathrin Hinz.  

Brystbensfrakturer er næsten umulige at opdage i den daglige produktion. De kræver røntgen for at blive synlige. Men for hønen er de langt fra usynlige. Netop derfor valgte hun at indsende et røntgenfoto til konkurrencen - et billede, der både viser hønens skelet, et æg under dannelse, og en lille, men tydelig fraktur nederst på brystbenet. 

Et overset velfærdsproblem 

Fjerkræ er den største gruppe produktionsdyr, men fylder stadig overraskende lidt i debatten om dyrevelfærd, mener Kathrin Hinz:

”Fjerkræ bliver ikke prioriteret i den offentlige debat på samme måde som mange andre husdyr. Der er virkelig brug for, at vi sætter fokus på, hvad der foregår - for forskning viser allerede, at et brækket brystben påvirker dyrevelfærden markant.”  

Høns med brystbensfrakturer bevæger sig mindre, ændrer hvileadfærd og undgår at bruge høje siddepinde. Når hønerne så får smertestillende behandling, forbedres deres adfærd, hvilket kraftigt indikerer, at bruddene faktisk gør ondt. 

Derfor håber Kathrin Hinz, at både hendes forskning og billedet kan være med til at skabe større opmærksomhed om fjerkræforskning - og en dybere forståelse af, hvordan hønens mentale og fysiske velbefindende påvirkes i den moderne produktion.