Forskere har ikke fundet øget dødelighed eller fald i mælkeydelse efter Bovaer

Sidste år blev det et krav i større konventionelle malkebesætninger at tilsætte Bovaer i køernes foder for at sænke deres metanudledning. Det førte dog til, at flere landmænd har berettet om øget sygdom og fald i mælkeydelsen, og derfor har Aarhus Universitet nu undersøgt sagen nærmere for at finde ud af, om der kan være en sammenhæng mellem Bovaer og dyrevelfærdsproblemer.

Forskerne ser dog hverken øget sygdom, dødelighed eller lavere mælkeydelse i de data, man har analyseret. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen bygger på interviews med og besøg hos besætningsejere og driftsledere fra 73 danske malkekvægsbesætninger, der anvendte Bovaer i 2025, og analyser af produktionsdata, sygdomsregistreringer og dødelighedsdata fra besætningerne. 

Typisk med ydelsesfald i efteråret

Forskerne fandt heller ikke tegn på øget forekomst af blandt andet yverbetændelse eller stofskiftelidelser i perioder med Bovaer-fodring.

I mange besætninger blev Bovaer introduceret i efterårsmånederne, hvor mælkeydelsen traditionelt falder. Et sådant fald kan derfor være blevet opfattet som en effekt af Bovaer, selvom rapporten samtidig peger på, at det sæsonmæssige fald i mælkeydelsen på landsplan i 2025 faktisk var mindre end i tidligere år. 

”Der er betydelige årstidsvariationer i mælkeproduktionen, og det er noget, vi har kendt til i mange år. Når mange besætninger introducerer Bovaer på samme tidspunkt i efteråret, bliver det vanskeligere bagefter at skille effekterne fra hinanden,” siger Niels Bastian Kristensen, lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet.

Han understreger dog, at der er stor variation mellem besætningerne, og at undersøgelsen ikke nødvendigvis fanger alle udfordringer, som mælkeproducenterne står med i praksis.

Mange forbehold

Forskerne gør i det hele taget meget ud af at fortælle om begrænsningerne ved deres undersøgelse. Bl.a. at den er gennemført over en kort periode på tre måneder og er baseret på besætninger, hvor Bovaer allerede vár taget i brug. Et mere sikkert grundlag havde været, hvis man havde undersøgt besætningerne før, under og efter introduktionen af Bovaer for at spotte en mulig forandring.

I pressemeddelelsen nævnes det også, at undersøgelsen sandsynligvis undervurderer nogle problemer, fordi køer med nedsat trivsel eller lavere foderoptagelse ikke nødvendigvis er blevet behandlet med receptpligtig medicin og derfor ikke fremgår tydeligt af registrene. 

”Fraværet af et tydeligt samlet aftryk i dataene udelukker ikke, at nogle besætninger kan have oplevet problemer i forbindelse med Bovaer-fodring. Det betyder blot, at vi ikke kan se et entydigt mønster på tværs af dataene,” siger Niels Bastian Kristensen. 

Skal tages alvorligt

Han peger desuden på, at landmændenes oplevelser skal tages alvorligt. 

”Vi står med en række beretninger, hvor vi må give mælkeproducenterne ret i, at det, de har oplevet, har været voldsomt. Nogle besætninger beskriver det at introducere Bovaer som at køre ind i en mur, og andre beskriver pludseligt opstående problemer i perioden med Bovaer-tildeling. Samtidig viser de samlede data ikke et entydigt negativt aftryk, og det er noget af det, der gør billedet komplekst,” siger han. 

EU's fødevareagentur, Efsa, har konkluderet, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. De danske myndigheder er dog i gang med at undersøge, om dyrevelfærden kan blive påvirket. Undersøgelserne løber frem til 2029.

Boaver må ikke bruges i økologiske besætninger.