Annonce
Annonce
Venturefond køber en bid af Aurion
Hjørring-virksomheden Aurion har fået en ny medejer i form af venturefonden Planetary Impact Ventures, som nu ejer 20-25 pct.

Hos Aurion håber direktør Brian Nybo, at de nye medejere kan være med til at understøtte virksomhedens planer om at udvikle et sortiment af danske bælgfrugter til det danske marked. Foto: Gitte Bjerre
Fonden Planetary Impact Ventures har overtaget en ejerandel i Aurion på 20-25 pct., der tidligere var ejet af Sportgoods, skriver FødevareWatch.
Venturefonden, der blev stiftet i 2020, investerede i begyndelsen af året i start-up-virksomheden Agrain, der producerer mel, chips og granolaer baseret på mask, som er et restproduktet fra øl- og whiskyproduktion, og ifølge Brian Nybo, der er adm. direktør i Aurion, harmonerer fondens fokus på klima, miljø og bæredygtighed godt med de værdier, som Aurion står for.
Folkene bag fonden tæller bl.a. en række personer med tilknytning til Aarstiderne og Irmas tidligere direktør Alfred Josefsen, som er formand for Aurion.
"De kommer selvfølgelig med nogle idéer og noget knowhow, men vi har endnu ikke diskuteret konkret, hvad forandringerne bliver. Der kommer fremover flere krav til bundlinjen, men det pres kommer egentlig fra os selv og ikke vores nye aktionærer," siger Brian Nybo til FødevareWatch.
Han udtrykker i den forbindelse et håb om, at de nye ejere kan være med til at understøtte Aurions nye satsning på at levere danskproducerede bælgfrugter til de danske middagsborde.
Flere artikler fra samme sektion
Vild start for Madmarked: Det overgår vores vildeste fantasier
Over 10.000 glade kunder lagde vejen forbi Alma på Sylows Allé i løbet af butikkens første fire åbningsdage.
Irmas afløser åbner med verdensnyheder og en gammel kending på hylderne
Alma Madmarked bliver den første dagligvarekæde, som sælger produktserien Noma Projects, mens det næppe overrasker ret mange, at det københavnske madmarked overtager Irmas passion for det økologiske sortiment hos Thise Mejeri.
Thise Mejeri får nu mælk fra antibiotikafrie besætninger
Som det eneste mejeri i landet har Thise Mejeri nu fået certificerede antibiotikafrie besætninger, som allerede leverer omkring en tredjedel af mejeriets mælk. Produktionen har åbnet for nyt eksportmarked i USA.