Caféejer i Cold Hawaii går klart efter Ø-mærket: »Det er uhyggeligt, hvor mange sprøjtegifte, der er i almindelige varer«

Rikke Thorøe Grønning står i garagen bag Good Food To Go. Et spise- og take away-sted, der ud mod hovedgaden i Klitmøller i Thy tydeligt skilter med Det Økologiske Spisemærke i guld.

For at få og beholde guldmærket, skal man dokumentere mindst 90 procents økologi. For Rikke Thorøe Grønning og hendes partner bag spisestedet, Ben Edlund, betyder det, at de kun får leveret økologiske råvarer i garagen bag køkkenet.

De har også et kraftigt fokus på sæsonvarer og bælgfrugter samt meget gerne lokale varer, der kan lidt mere, end det Ø-mærket kan garantere dig som forbruger.

”For os er økologi den laveste fællesnævner. Det er der, vi starter. Og alt, hvad der så kan komme ovenpå – det går vi efter,” siger Rikke Thorøe Grønning .

Hun åbner en kummefryser og går direkte til stålet:

”Økologien er jo ikke perfekt, og den skal også udvikle sig. En af de ømme tæer i økologien er, at mælkeproducenterne tager kalvene fra deres mor allerede efter 24 timer.”

Hun tager en pakke kalvekød op og forklarer, at de får en hel kalv hjem ad gangen fra den lokale producent Liv Salling.

”Det er dyrevelfærd i højeste potens, fordi kalvene får lov at gå sammen med deres mor, indtil de bliver slagtet. Kombinationen af mælk, græs og et godt udeliv giver en rigtig god smag,” siger Rikke Thorøe Grønning.

En fejl at bruge sprøjtegifte

I dag byder menuen hos Good Food To Go på fyldte peberfrugter. Det er en af de mest sprøjtede afgrøder, når der er tale om konventionelle versioner. Tal fra Fødevarestyrelsen har vist ikke færre end 29 forskellige typer af sprøjtegifte i konventionelle peberfrugter, som er solgt i Danmark. Og ingen i de økologiske.

”Det er uhyggeligt, hvor mange sprøjtegifte, der er i almindelige varer som peberfrugter, tomater eller andre varer fra grøntsagsverdenen. Det er ellers noget, mange af os opfatter som sundt. Jeg frygter, at man ude i landets køkkener laver salatskåle, hvor man risikerer en cocktaileffekt mellem hundredvis af forskellige sprøjtegifte. Vi er jo i virkeligheden ikke rigtig kloge på, hvad pesticidresterne samlet set gør i vores kroppe. Endnu mere uhyggeligt er det, at sprøjtegiftene også løber ned i vores grundvand. Vi står i en situation, hvor det bliver sværere og sværere at finde rent drikkevand. Det er tvivlsomt, om vi overhovedet kan finde rent vand i fremtiden,” siger Rikke Thorøe Grønning og slår fast, at hun har fundet sin øko-drivkraft gennem mange års arbejde med økologi: At besøge rigtig mange økologiske landmænd, via foredrag og at læse om forskning.

Hendes personlige konklusion: Økologien er den eneste rigtige vej for os selv, vores grundvand og natur.

”Alle kan se, at det er forkert at bruge sprøjtegifte. Økologerne beviser hver eneste dag, at vores afgrøder kan dyrkes uden - og så kan jeg bare ikke forstå, at vi ikke skal den vej alle sammen. Man kunne jo starte med at forbyde pesticider i de store varegrupper som kartofler, havregryn og mel.”

Men hvordan kan de høje standarder hænge sammen med at sælge nede-på-jorden og lavet-fra-bunden-retter i surferbyen Klitmøller, der ganske vist har mange gæster om sommeren, men trods alt befinder sig i et område, hvor forbrugerne køber mindre økologi end i landets storbyer?

”Vi fokuserer først og fremmest på at lave god mad fra bunden. Vi bruger ganske vist vores guldmærke meget aktivt: I døren ud mod vejen, på disken og meget synligt på vores hjemmeside. Mærket hjælper os med at vise kunderne, at der ikke er nogen tvivl. Også ved alt det, de ikke kan se. Altså for eksempel krydderier, mel, sukker og olier. Det giver god værdi for os, at der ikke er sprøjtegifte på råvarerne, og at dyrene har haft et ordentligt liv, men vi ved reelt ikke, hvor vigtig økologien er for vores kunder. Flere og flere kunder siger, at vores mad er god. De har googlet sig frem eller fået os anbefalet. Men om det er, fordi vi bruger økologiske varer, eller de synes, at vi laver dejlig mad - det har vi svært ved at afgøre. Jeg tror på, at det er synergien af det hele.”

Hvordan får I råd til så meget økologi?

”Det er lidt ligesom med humlebien. Kigger du på den, er det ikke logisk, at den kan flyve. Når vi kigger på bestillingslisterne, kan vi jo godt se, at økologiske råvarer er markant dyrere, end når vi kigger på den laveste fællesnævner af konventionelle varer. Men vi er holdt op med at spekulere så meget på det, og vi har taget en principiel beslutning. Det hjælper spisemærket os med. I sommer kiggede jeg for sjov på agurker: Jeg så en udenlandsk, konventionel agurk til 5-6 kroner. En udenlandsk økologisk kostede 9-10 kroner, og en dansk økologisk 16 kroner. Så er det rigtig rart, at jeg kan skære den konventionelle fra. Jeg står kun med valget, om jeg skal tage den økologiske fra Danmark eller den fra Holland eller Spanien.”

Gør det hverdagen lettere for jer?

”Bestemt! Skal jeg stå med valget mellem den ringeste konventionelle op mod den ypperste økologiske, bliver der for mange konflikter i min hverdag. Dem er jeg fri for ved kun at se på økologi. Spisemærket gør også, at vi ikke kan blive svage i troen på en dårlig dag og lige komme til at købe et dårligt tilbud. Det gør det meget nemmere for os. Okay, nogle gange er en given vare for dyr i en økologisk udgave. Så spørger vi: Hvad kan vi købe i stedet? Hvis agurkerne er for dyre, kan vi så servere en lækker glaskål-tzatziki i stedet? Butter-chicken er en af vores absolut bedst sælgende retter: Skulle vi lave den traditionelt med hele stykker af kylling, kunne det nærmest ikke lade sig gøre i forhold til vores koncept. I stedet steger vi kyllingerne hele, plukker dem og får stadig en megalækker masala-sovs ud af det.”

Hvad er dyrest: Råvarer eller arbejdstid?

”Folk tænker måske ofte, at selve råvareprisen er høj. Men i virkeligheden er det dyre og den største udfordring, at vi skal lave tingene fra bunden, hvis man skal have råd til økologi inden for et forholdsvist lille budget. Skal vi også købe lokalt og i sæson, skal vi altså selv pille løgene og snitte gulerødderne - lave meget mere fra bunden, end de traditionelle, konventionelle køkkener, hvor man i langt højere grad klipper poser op med færdigvarer. Det kræver både tid og en høj faglighed at holde budgettet på de enkelte retter. Vore ansatte er gode til at hakke og snitte, men vores koncept kræver, at jeg eller Ben er her, styrer det og smager til.”

Giver det så en større arbejdsglæde?

”Meget! Det er derfor, at vi bliver ved. Skulle vi ikke lave tingene fra bunden, som vi gør her i køkkenet, ville hverken Ben eller jeg stå her. Det ville slet ikke være sjovt for os.”

Hvordan inspirerer I jeres kunder?

”Vi deler altid opskrifter, tips og tricks, når folk spørger. Vi gør meget ud af grøntsagerne, og vi har altid en ret på menuen helt uden kød. Vi håber på, at vi på den måde kan inspirere kunderne til at spise lidt mere grønt. Vi er dog meget bevidste om ikke at fremstå frelste. Allerhelst vil vi bare gerne være kendte for at lave et godt og veltilberedt måltid mad. Vi har sat økologien som laveste fællesnævner, men der er stadig masser af forbedringspunkter, det kunne for eksempel være emballage eller strømforbrug. Vi kan alle blive bedre - det er en rejse.”