Annonce
Annonce
Dagligaverkæderne får bl.a. kritik for at reklamere for meget for usunde produkter og ikke-økologisk kød på bekostning af sundere og mere klimavenlige fødevarer. Foto: Colourbox
Rapport kritiserer kæderne for at gøre for lidt for at promovere de grønne fødevarer
Dansk Vegetarisk Forening og Rådet for Grøn Omstilling kritiserer i ny rapport de danske dagligvarekæder for ikke at fastsætte konkrete mål for klimaaftrykket eller salget af økologi.
Målt pr. indbygger har danskerne et af verdens største klimaaftryk fra fødevareforbruget. En medvirkende årsag til den kedelige position er ifølge Dansk Vegetarisk Forening (DVF) og Rådet for Grøn Omstilling (RGO), at danske dagligvarekæder ikke har faste klimamål og gør for lidt for at nudge forbrugerne til at købe flere plantebaserede fødevarer.
Hvis vi skal bremse opvarmningen af Jorden, er dagligvarekæderne nødt til at påtage sig et større ansvar og spille en langt mere aktiv rolle i omstillingen af fødevareforbruget end hidtil, lyder en af hovedkonklusionerne i rapporten ’Kød og bæredygtighed i danske supermarkeder 2022’, som RGO og DVF netop har offentliggjort.
Hos Coop afviser man dog kritikken i rapporten, der er baseret på et såkaldt scorecard, som er en del af Feedback Europe’s Meat Halfway-kampagne. Den beskriver sammenhængen mellem kødsalget og klimaforandringer i landets 10 største fysiske dagligvarekæder, som tilsammen udgør 90 pct. af dagligvaremarkedet i Danmark.
I rapporten bliver kæderne bedømt på en skala fra 0-100 på basis af deres arbejde med at mindske klimabelastningen fra det kød og de mejeriprodukter, de sælger.
Sådan har de gjort
Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Vegetarisk Forening har sammen med Feedback Global (UK), Feedback EU (NL), Climate Action Network (FR) udarbejdet et scorecard for bæredygtighed og kød, som vurderer de ti største fysiske detailkæder i Danmark, hvad angår deres arbejde med at mindske deres klimabelastning gennem det kød og de mejeriprodukter, de sælger.
Rapporten beskriver problemerne i det nuværende fødevaresystem, sammenhængen mellem kødforbrug og klimaforandringer, og hvilke skridt detailkæderne kan tage for at reducere salget af kød og mejeriprodukter med 50 pct. inden 2030. Flere eksperter har givet input til metoden anvendt i scorecardet.
Undersøgelsen er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, data fra supermarkedernes hjemmesider, spørgeskemaer samt butiksbesøg.
’Vores resultater viser, at de danske supermarkeder halter bagefter på en stadig mere sundheds- og klimabevidst befolkning i stedet for at tage det ansvar, som der er et presserende behov for,’ hedder det i rapporten, som opfordrer kæderne til at offentliggøre emissionen fra deres salg.
I en tid hvor mange mennesker forsøger at reducere forbruget af rødt kød og indføre fleksitariske kostvaner, sætter de to grønne ngo’er spørgsmålstegn ved, om dagligvarekæderne lever op til deres ansvar og gør nok for at hjælpe forbrugerne på vej.
Behov for en ny kurs
’I vores analyse af supermarkederne fandt vi, at selv om supermarkederne er i færd med at øge deres fokus og udbud af plantebaserede fødevarer, er supermarkedernes aktiviteter stadig stærkt fokuseret på at sælge billigt og ikke-økologisk kød,’ lyder en af konklusionerne i rapporten, som også efterlyser mål for det økologiske salg.
Deres undersøgelse viser nemlig, at ingen detailkæder rapporterer offentligt om, hvor meget økologisk kød der sælges, og ingen kæder har mål om at øge salget af økologisk kød.
'Vi forventer derudover, at detailkæderne forpligter sig til at udvide sortimentet af plantebaserede kød- og mejerialternativer, samt forpligter sig til at halvdelen af kødsalget skal være økologisk. Endelig må supermarkederne tage ansvar og sikre afskovningsfri leverandørkæder og forpligte sig til at støtte landmænd i overgangen til bæredygtige landbrugspraksisser,' skriver de to foreninger.
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i DVF, efterlyser større klimaansvarlighed og transparens hos kæderne. Hvis Danmark skal nå i mål med ambitionen om at reducere klimaudledningen med 70 pct. i 2030, er kæderne nødt til at ændre på den måde, som fødevarerne præsenteres og markedsføres på.
»Det er især et problem, at kæderne ikke sætte konkrete målsætninger for, hvor store deres emissioner må være i 2030,« siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Rapporten kritiserer i den forbindelse kæderne for, at de både via produktemballage, butiksindretning, sociale medier og reklamer i tilbudsaviser og på tv alt for ofte fremmer usunde produkter og promovere kød og mejeriprodukter, som har en højt klimaaftryk.
Coop afviser kritikken
Thomas Roland, csr-chef i Coop, melder dog hus forbi.
»Vi har et mål om at reducere vores klimaaftryk med 20 pct. fra 2018-2030. Vi er godt på vej, og vi kommer også til at ændre på varesammensætningen for at nå i mål,« siger Thomas Roland.
Han mener derfor ikke, at det er fair, at kritisere Coop for at gøre for lidt.
»Vi forsøger hele tiden at stimulere efterspørgslen, men det skal ske på en måde, hvor vi ikke bliver nødt til at smide for meget mad ud, fordi det ikke bliver solgt,« siger han.
Når der stadig er meget kød i tilbudsaviserne, hænger det sammen med, at de kunder, som stadig modtager tilbudsaviser, typiske efterspørger gode tilbud på kød, mens plantebaserede varer ikke står øverst på indkøbssedlen i det segment.
»Vi skal have en forretning til at køre, så det vil være tåbeligt at fylde tilbudsaviserne med varer, som kunderne ikke vil have,« fastslår Thomas Roland, som oplyser, at Coop i nogle ’udkantsbutikker’ har været nødt til at kassere helt op mod 50 pct. af de plantebaserede alternativer til kød, fordi de ikke blev solgt.
Coop og Lidl topper listen
Rune-Christoffer Dragsdahl, erkender, at Coop har lanceret flere alternativer til kød, og det er da også Kvickly, SuperBrugsen og Coop 365, som sammen med Lidl får flest point i rapporten. Han erkender også, at kæderne naturligvis ikke kan stoppe varerne ned i halsen på kunderne, men han mener, at kæderne kan gøre mere via nuding og brug af prismodeller, der stimulere til at købe flere grøntsager og mindre kød.
»I september var jeg til stort møde i Berlin med en masse organisationer fra hele Europa. Det viste, at detailhandlens ansvar står meget højt på listen hos en lang række europæiske forbruger-, fødevare- og miljøorganisationer, så der kommer kun mere fokus på det her område i fremtiden.«
Den vurdering er Thomas Roland enig i, men han mener, at det bør være op til de enkelte kæder, hvordan de vil nå deres klimamål.
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner har samme ernæringskvalitet som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.