Projektleder: Nu venter vi på, at de mange gode ideer bliver realiseret  

"Det har været en succes."

Så kort sammenfatter Jens Peter Hermansen 2020-udgaven af konkurrencen 'I gang for 1 million', som fik næsten 100 agrarøkonom-studerende til at vride hjernerne for at udvikle landbrugskoncepter, hvor rammen er, at de skal kunne realiseres for en mio. kr.

I en tid hvor generationsskifte-problematikken og strukturudviklingen gør det vanskeligt for de unge at realisere drømmen om at købe egen gård, peger han på, at I gang for 1 million - siden projektet startede i 2017 - har været med til at åbne øjnene hos mange agrarøkonomer. De er gjort bevidste om, at der findes mange veje ind i landbruget, hvis man tør tænke i alternative baner og nye nicher, som måske kan fungere som et ekstra ben under en traditionel landbrugsproduktion.

"Vi har et godt samarbejde med de fem landbrugsskoler, som uddanner agrarøkonomer, og vi har nu evalueret alle opgavebesvarelserne, som vidner om stor kreativitet," siger Jens Peter Hermansen.

Han er overbevist om, at forløbet er med til at spore flere af de studerende ind på alternative tanker i forhold til at etablere egen virksomhed og at det er muligt at etablere en landbrugsvirksomhed, uden at det er nødvendigt at ligge på knæ foran sin bankrådgiver.   

Der er behov for at tænke nyt

Fælles for alle årets tre vinderopgaver er desuden, at de alle forholder sig til et eller flere af FN’s verdensmål, og i det hele taget tapper de ind i flere af tidens stærke trends.

Ifølge Peter Christensen, områdedirektør, landbrug hos Nordea, er det en af flere grunde til, at det nordiske pengeinstitut igen i år har valgt at bakke op om 'I gang for 1 million' ved at give et legat til et af de tre vinderprojekter.

Grundlæggende handler det om, at Nordea gerne vil understøtte fremtidens fødevareproduktion, og ifølge Peter Christensen kommer den helt sikkert ikke til at foregå som nutidens.

"Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen i forhold til de allerede kendte rammer og paradigmer, som sætter dagsordenen for meget af fødevareproduktionen i dag," sagde han, da han var på Bygholm Landbrugsskole, hvor han overrakte Nordeas legat til de studerende bag konceptet Redefine, som vil producere vin af frasorterede rødbeder.

Et eksempel som ifølge Peter Christensen meget godt illustrerer, hvordan projektet er med til at slippe innovationskraften løs.

"I gang for 1 million udfordrer projektdeltagerne til at tænke nyt. Den begrænsede ramme på 1 mio. kr. i etableringsomkostninger skærper motivationen og kreativiteten, som vi vurderer, er helt afgørende i udviklingen af fremtidens fødevareproduktion, der ikke kun skal være økonomisk bæredygtig men i høj grad også bæredygtigt på den 3-dobbelte bundlinje – økonomisk, miljømæssigt og socialt," sagde Peter Christensen.

Han glæder sig over, i hvor høj grad årets projekter rammer ned i mange af de fremherskende megatrends omkring lokalt producerede råvarer med en god historie. Bæredygtige produkter med fokus på klimaaftryk og reduktion af madspild.

"Det er superfedt at se, at de unge mennesker er helt med på beatet og i deres projekter forsøger at skabe momentum på baggrund af de temaer, der lige nu sætter dagsordenen," sagde Peter Christensen.

Det tvinger os til at tænke i nye baner 

De studerende roser også projektet, som tvinger dem til at tænke i andre baner end dem, der typisk præger landbruget.

"Som landmænd er vi normalt sikret afsætning til Arla og Danish Crown, men i det her projekt har vi været nødt til at tænke i markedsføring og afsætning, og vi har lært, at der er mange alternative måder at etablere en virksomhed på," siger Jens Givskov Petersen, som fik et af de tre legater for projektet 'Tilbage til rødderne', som han lavede sammen med Jesper Haahr Lodahl. 

Også Kathrine Greve, som fik et legat for konceptet Natursaft, der vil producere saft på basis af frugt og bær fra læhegn, roser projektet, som er med til at åbne øjnene for nye muligheder.

"Lige da jeg så opgaven, tænkte jeg 'åh nej, et budget på én mio. kr.'. Når vi taler landbrug, arbejder vi typisk med 30-40 mio. kr., men det har været en rigtig god proces, som tvang os til at tænke alternativt," siger Kathrine Greve.

Hun forventer, at kløften mellem land og by vil vokse sig endnu større i fremtiden, og derfor mener hun, at det er vigtigt, at landbruget tænker mere i at arbejde med bæredygtighed og biodiversitet ved at gøre noget godt for naturen, og når hun og kæresten efter planen får deres eget landbrug, påtænker hun at etablere et gård-ismejeri eller en anden form for direkte salg, så hun får en tæt kontakt til forbrugerne, der skal spise de produkter, som bliver produceret på gården.

Den slag meldinger er sød musik i ørerne på Jens Peter Hermansen.

"Det viser, at projektet er med til at give de unge nogle nye måder at tænke på, og projektet med rødbedevin er et eksempel på, hvordan man kan skabe et højværdiprodukt ud fra en billig bulkvarer. Det bliver spændende at se, hvor mange af de nye projekter, der bliver realiseret i de kommende år," siger han.