Nyt studie viser, at klimamærkning får os til at sænke klimaaftrykket

Det kan meget vel have en gavnlig effekt på klimaet, hvis mad bliver klimamærket, så forbrugere kan se klimaaftrykket på emballagen.

Det viser ny forskning fra Sverige lantbruksuniversitet og Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt effekten både hos forbrugere, der har ønsket at kende til klimaaftrykket, samt forbrugere, som ikke har ønsket at vide det, og kunne se, at en obligatorisk mærkning, som alle forbrugere eksponeres for, har størst effekt.

I forbindelse med studiet blev 803 deltagere bedt om at vælge seks varianter af plantefars og hakket kød uden at kende klimaaftrykket. Deltagerne blev dernæst spurgt, om de ønskede at kende til varernes aftryk eller ej - her svarede 77 pct. ja og 33 pct. nej. Herefter blev samtlige deltagere præsenteret for seks nye valgmuligheder, hvor produkterne denne gang var klimamærket med oplysninger om CO₂-aftrykket.

Gruppen af personer, som havde takket ja til informationen traf nu nye og mere klimavenlige valg, der sænkede deres forbrug med 32 pct., mens gruppen, som ikke havde ønsket at kende til klimaaftrykket, også blev påvirket og sænkede sit aftryk med 12 pct.

”Vores formodning er, at der hos forbrugeren er en psykologisk omkostning ved at kende til klimapåvirkningen. Hvis en person, som er glad for rødt kød, får oplyst, at det har et stort klimaaftryk, kan det give skyldfølelse eller dårlig samvittighed at købe det. Så ved aktivt at fravælge denne information bliver det mindre ubehageligt at træffe det ’klimasyndige’ valg,” forklarer Jonas Nordström, medforfatter til studiet og forsker ved Københavns Universitet, i en nyhed på universitetets hjemmeside.

Han fortsætter:

”Men hvis forbrugeren så bliver påtvunget information om klimaaftryk, vælger nogle at købe kylling i stedet for oksekød for på den måde at mindske de negative følelser forbundet med at træffe det mere klimabelastende valg. I vores eksperiment resulterede det i et 12 procent mindre CO₂-aftryk.”

ØL er fortsat skeptisk

Økologisk Landsforening har tidligere været skeptisk over for en klimamærkning af maden - og den skepsis består trods det nye studie. Formand Per Kølster forklarer, at et mærke indebærer en risiko for, at mange nuancer udelades.

"Det betyder jo ikke, at der ikke kan være en vis fornuft i det, så der er ingen grund til at være totalt afvisende over for det. Omvendt skal man ikke foregøgle, at det giver alle svarene, så man tror, at man har fundet løsningen. Det skærer mange produkter over én kam og dækker over en enorm variation i produktionen," siger han og tilføjer, at de fleste nok allerede ved, at plantefars har et lavere klimaaftryk end kødfars.

Han ser hellere, at folk grundlæggende begynder at spise anderledes, og at man i stedet for at bruge ressourcer på en mærkningsordning bruger dem på at få ændret befolkningens kostvaner, så de er mere i tråd med kostrådene.

Obligatorisk mærkning har størst effekt

På det seneste er bl.a. Coop begyndt at markere visse fødevarer som "klimaglad mad", og producenten Naturli' skriver CO₂-aftrykket på sine varer, men forskerne vurderer, at den frivillige mærkning har en begrænset effekt, fordi langt de fleste varer ikke bærer nogen information om det.

De mener derfor, at deres studie kan bruges som argument for at indføre en obligatorisk klimamærkning på mad, og ifølge Jonas Nordström bliver effekten endnu større, hvis der samtidig lægges vægt på, at alles bidrag er vigtige for at nå klimamålene.

"Klimamærkning har tydeligvis en effekt på forbrugerne – både hos personer, som ønsker at kende klimaaftrykket, og personer som aktivt forsøger at undgå den viden. Studiet viser, at sidstnævnte gruppe kun bliver påvirket, hvis de bliver pålagt informationen. For at klimamærkning skal være effektiv bør den være obligatorisk, da visse producenter af klimabelastende varer næppe frivilligt ville forsyne deres produkter med en sådan information,” siger han.

Studiet er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet deltagerne stod i hypotetiske indkøbssituationer, og derfor bør resultaterne verificeres i et butikseksperiment.