Sprogforsker forklarer, hvorfor man ikke kan forbyde en veggie-burger helt ved lov

Denne kronik er oprindeligt bragt på engelsk på The Conversation d. 11. november 2025

Af: Victoria-Elliot Bush, ph.d.-kandidat i lingvistik, Queen Mary University of London

I oktober 2025 stemte medlemmer af Europa-Parlamentet for et lovforslag, der skal forbeholde betegnelser som 'burger' og 'pølse' til kødprodukter. Hvis lovforslaget bliver godkendt af et flertal af EU’s medlemslande, må produkter baseret på kødalternativer eller grøntsager ikke længere bære ordet 'burger' på emballagen.

Lovforslaget vil ændre ordene på emballagen, men det er ikke nok til at ændre de ord, folk bruger i deres hverdag. Et forsøg fra en offentlig myndighed på at ændre betydningen af et ord vil sprogligt set næppe lykkes, fordi det strider mod den måde, den menneskelige hjerne bearbejder og lagrer ords betydning på.

Mange mennesker opfatter betydningen af et ord som en fast og uforanderlig definition – omtrent som den, man finder i en ordbog. Men den del af hjernen, der lagrer ord og deres betydninger, er i virkeligheden langt mere dynamisk – og langt mere upræcis – end det.

Vores forståelse af betydning minder mere om: ”Jeg ved, hvad det er, når jeg ser det”. Tag for eksempel ordet 'mælk'. Til dette ord knytter der sig en række egenskaber, som du personligt opfatter som relevante for dets betydning. Det kan være dets oprindelse (fra en ko, i en karton fra supermarkedet), dets udseende (hvid, flydende) og dets funktion (en drik, noget i kaffe eller te, hældt over morgenmad, brugt i bagning eller forarbejdet til ost/yoghurt/fløde).

Det er disse egenskaber, der lagres i hjernen under kategorien 'mælk'. Disse egenskaber – eller betydninger – bliver løbende redigeret, opdateret og frasorteret over tid, efterhånden som vi får ny viden. På den måde lærer hjernen at kategorisere nye oplevelser eller usædvanlige eksempler, som for eksempel chokolademælk.

Tag så et mælkealternativ, for eksempel et lavet af havre eller soja. Dette plantebaserede produkt har mange af de samme egenskaber som komælk. Alternativerne passer både på udseende og funktion, og derfor lagres de i hjernen under kategorien 'mælk'.

Hvis havremælk er noget, du drikker regelmæssigt, vil din forståelse af 'mælk' ændre sig derefter: Havremælk vil blive den mest typiske 'mælk' i din hjerne. Selv hvis havremælk ikke er en almindelig del af din hverdag, vil din hjerne sandsynligvis stadig placere den i den sproglige kategori 'mælk' – dog som et mere perifært eksempel.

Lad os nu se på betydningerne knyttet til et ord som 'burger'. Her kan man nævne dens oprindelse (oksekød, kalkun, kylling, svinekød, bønner, falafel, kødalternativer), dens udseende (en forarbejdet, rund bøf præsenteret i en bolle) og dens funktion (en bøf lagt i en bolle, som regel med salat og/eller sauce).

Det første, man måske lægger mærke til, er, hvor mange forskellige råvarer der kan bruges til en burger. De fleste af disse er både almindelige og velkendte. Selv hvis du har en klar præference for oksekødsburgere, vil du sandsynligvis ikke opfatte en kyllingeburger som et mærkeligt eksempel på en burger.

Med andre ord giver vores sproglige kategori 'burger' langt større fleksibilitet og rummer et bredere udvalg af råvarer end kategorien 'mælk'. Til gengæld er burgerens form (en rund, forarbejdet bøf) og dens funktion (mellem to boller) langt vigtigere og mere begrænsende egenskaber.

Det skyldes blandt andet, at der ikke findes andre produkter end burgere, som er formet som den klassiske burgerformede bøf. Tilsvarende findes der heller ikke andre produkter end pølser, som har den karakteristiske pølseform. Burgerens form bliver derfor konstant bekræftet i vores mentale, sproglige forståelse, hver gang vi ser en burger, og bliver aldrig udfordret af produkter i samme form, som ikke er burgere. Derfor oplever vi meget stærkt, at essensen af en burger er knyttet til dens form og funktion.

Betydningen af ordet 'burger' kommer ikke fra en ordbogsdefinition – eller fra at en regering fortæller os, hvad en burger er. Faktisk findes der ikke én enkelt betydning af ordet 'burger'.

I stedet har vi i hjernens sproglige 'database' en samling af betydninger, som vi forbinder med burgere. Denne sproglige evne gør os i stand til sikkert at skelne burgere fra ikke-burgere, selvom det – ironisk nok – kan være svært for os at sætte ord på præcis hvorfor. Hvad er en burger? Jeg ved det, når jeg ser den.