Supermarkedets mængderabat fører til øget madspild

Mange af os kender det: Vi er i supermarkedet for at handle og opdager, at der er rabat, hvis vi køber to eller tre ens produkter. Det ligner umiddelbart en god handel, men en ny forskningsrapport viser, at mængderabatter ofte er en dårlig forretning – både for privatøkonomien og for klimaet.

Det skyldes, at rabatten får os til at købe mere mad, end vi har brug for. Derfor fører mængderabatter ofte til øget madspild, og det, der lignede et godt tilbud, ender dermed som en belastning for klimaet.

Det fremgår af en pressemeddelelse om et nyt studie fra Københavns Universitet. Studiet afslører en uheldig effekt af de populære mængderabatter, hvor stykprisen falder, hvis kunden køber to eller flere ens produkter.

"De får os ikke bare til at købe mere – de får os også til at smide mere mad ud," skriver universitetet, der beskriver madspild som et alvorligt globalt problem – både økonomisk og klimamæssigt.

Fra butik til skraldespand

FN estimerer, at en tredjedel af al mad går til spilde, og det nye studie dokumenterer en sammenhæng mellem en del af dette madspild og dagligvarekædernes mængderabatter.

I samarbejde med otte svenske supermarkeder har to forskere undersøgt, hvordan forskellige typer tilbud påvirker vores indkøb og madspild. Resultatet er klart: Mængdetilbud øger salget med næsten 20 procent – men fører også til mere madspild i hjemmet.

I forsøget blev over 43.000 køb af friske grøntsager (primært agurker og broccoli) analyseret. Når kunder blev præsenteret for et “2 for X kr.”-tilbud, købte de markant mere end dem, der så et enkelt tilbud som “1 for X kr.” En opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste dog, at maden fra mængdetilbuddene oftere endte i skraldespanden.

Vi handler på autopilot

“Folk tror, de sparer penge – men ender med at købe mere, end de kan nå at spise,” forklarer Christina Gravert, lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.

Sammen med lektor Milica Mormann fra Southern Methodist University står hun bag studiet, som peger på, at vi ofte handler på autopilot, når vi fylder indkøbskurven.

”Når vi ser et tilbud, tolker vi det som en anbefaling – og det føles nemmere at tage to end at overveje, om vi faktisk har brug for det. Det kaldes en ’default-effekt’ – vi vælger det, der virker som standard,” forklarer Christina Gravert, og forskerne taler ikke for døve ører, da der er mange penge at spare ved at reducere madspildet.

Forskerne testede også to enkle måder til at mindske overkøb, og de har to anbefalinger til butikkerne:

1. Gør besparelsen tydelig – vis f.eks. “Normalpris: 15,95 kr.” ved siden af tilbuddet.

2. Brug en venlig påmindelse – f.eks. en taleboble på skiltet: “Jeg kommer gerne med hjem, hvis du spiser mig."

Begge tiltag reducerede salget med 9–11 pct. i forhold til mængdetilbuddet – uden at ændre prisen. Det viser ifølge forskerne, at selv små ændringer i dagligvarekædernes markedsføring kan gøre en stor forskel.

Det indså Rema 1000 allerede i 2008, da kæden i samarbejde med Stop Spild af Mad, som den første danske dagligvarekæde, valgte helt at afskaffe alle former for flerstyks‑ eller mængderabatter, netop for at bremse overforbrug og sikre, at kunder kun køber dét, de rent faktisk får spist.

Siden indførte Rema 1000 "vej-selv" på udvalgte grøntsager, så kunderne kan nøjes med at købe den mængde, de har brug for.