Nyt datomærkningsinitiativ får flere til at bruge sanserne

I november 2021 introducerede Too Good To Go et nyt mærkat, der skal få forbrugerne til at bruge sanserne, inden de kasserer varer, der er mærket med ‘bedst før’.

Nu viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Too Good To Go, at mærkatet har den ønskede effekt, men det skal bredere ud, hvis det for alvor skal nedbringe danskerne madspild. Madspildsaktøren opfordrer derfor endnu flere producenter til at slutte sig til initiativet, så der kan blive kappet en større bid af Danmarks årlige madspild, som ifølge Miljøstyrelsens tal fra 2021 årligt udgør 814.000 tons.

”Se, duft og smag, inden du smider fødevarer ud”, lød budskabet, da Too Good To Go i november 2021 lancerede et nyt mærkat, der skal få forbrugerne til at bruge sanserne frem for at stole blindt på ‘bedst før’-datomærkningen.

Baggrunden for det nye madspildsinitiativ er, at 53 pct. af de europæiske forbrugere ikke kender forskellen på datomærkningerne ‘bedst før’ og ‘sidste anvendelsesdato’ og derfor kasserer alt for mange varer uden grund. Formålet med det nye mærkat er derfor at gøre det tydeligere, at ‘bedst før’ kun er en vejledende datomærkning.

Mærkatet er foreløbigt blevet implementeret på over 4.000 varenumre på tværs af 220 brands i 10 europæiske lande. I Danmark er 30 brands indtil videre en del af initiativet.

Den store interesse er godt nyt, for en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Too Good To Go viser, at mærkatet har den ønskede effekt, skriver Too Good To Go i en pressemeddelelse.

Selvom mærkatet stadig er nyt, tilkendegiver 43 pct. af de forbrugere, der er blevet eksponeret for det, at det har inspireret dem til at smide mindre mad ud, men det tager tid at lancere et nyt mærke, og det er stadig kun 17 pct. af de adspurgte respondenter, som har kendskab til mærkatet. Af dem har 66 pct. set mærkatet på et produkt.

Varige adfærdsændringer kræver større volumen

Resultatet af undersøgelsen viser ifølge Heidi Boye, der er landechef for Too Good To Go og ph.d. i forbrugeradfærd, at mærkatet virker efter hensigten - men hun erkender, at der stadig er lang vej, før volumen er stor nok til at skabe varige adfærdsændringer.

“Datomærksningsinitiativet er kommet rigtig godt fra start. Når man tænker på, at mærkatet stadig kun er at finde på et begrænset antal produkter, synes jeg, det er positivt, at det allerede har så markant effekt. Men det er en lang, sej kamp at ændre adfærd på den lange bane, og det kræver først og fremmest, at forbrugerne bliver eksponeret for budskabet langt hyppigere, end tilfældet er nu. Jeg vil derfor opfordre endnu flere producenter til at slutte sig til initiativet og til at tænke i alternative madspildsløsninger. For initiativet kan naturligvis ikke stå alene, hvis vi skal madspildet til livs,” siger Heidi Boye.

Lidl fører an i Danmark

I Danmark fører dagligvarekæden Lidl an i implementeringen af mærkatet, som nu at finde på mere end 20 varenumre under flere af deres private label-brands.

“Madspild er et vigtigt fokusområde for os i Lidl, og ofte god efter-mærkningen er blevet positivt modtaget i butikkerne af både kunder og vores Lidl-ansatte. I første omgang testede vi mærket på en række af vores mejeriprodukter fra Engvang, og testen forløb rigtig godt. Vi har derfor besluttet at fortsætte med at udvide mærkning på en række varegrupper indenfor bl.a. oste, yoghurt, frugtgrød og småkager. Derfor vil vi fremover have mere end 20 produkter med ofte god efter-mærkningen på emballagen, og det er ambitionen at få tilføjet endnu flere produkter i 2022,” siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør hos Lidl.