Annonce

Annonce

Køkkenpersonalet på Scandic-restauranten Ansvar jubler over Det Økologiske Spisemærke i sølv

Der var stor glæde i medarbejderteamet, da Restaurant Ansvar – Greenery Lab på Scandic Spectrum i København, som den første Scandic restaurant nogensinde modtog Det Økologiske Spisemærke i sølv under Økologisk Landsforenings Inspirationsdag 2022. Foto: Raisfoto

Første Scandic restaurant modtager Det Økologiske Spisemærke i sølv

Restaurant Ansvar – Greenery Lab bliver den første restaurant i Scandic-kæden, som modtager Det Økologiske Spisemærke i sølv.

Sidste år modtog en række Scandic-hoteller rundt om i hele landet Det Økologiske Spisemærker i bronze, og i går tog hotelkæden endnu et skridt op ad den økologiske trappe, da Scandic modtog det første økologiske spisemærke i sølv. Mærket blev tildelt Restaurant Ansvar – Greenery Lab, der ligger på toppen af det nyopførte hotel Scandic Spectrum på Kalvebod Brygge i København.

Sølvmærket markerer, at restauranten nu serverer 60-90 pct. økologi, og det er en stor sejr både for restauranten og ikke mindst for Danmarks største hotelkæde, fortæller F&B direktør i Scandic Danmark, Karsten Felvang Nielsen:

”Vi har nået en vigtig milepæl ved at opnå det økologiske spisemærke i sølv på Restaurant Ansvar. Ansvar er på mange måder en foregangsrestaurant og laboratorium for alt det, vi gerne vil, når det kommer til mad og drikke i Scandic, og sølvmærket er et vigtig skridt i den rigtige retning,” siger Karsten Felvang Nielsen i en pressemeddelelse, hvor han beskriver spisemærket som et vigtigt pejlemærke for den bæredygtige kurs, som Scandic har lagt.

Økologi fylder enormt meget

Medarbejderne i restaurantteamet er også stolte af certificeringen, der bl.a. er resultatet af et ambitiøst arbejde med at finde de helt rigtige leverandører og turde udfordre dem:

Personalet på Scandics nye flagskibsrestaurant Ansvar – Greenery Lab gav mange prøver på deres kulinariske kunnen, da de havde 1. november var vært for Økologisk Landsforenings inspirationsdag
Personalet på Scandics nye flagskibsrestaurant Ansvar – Greenery Lab gav mange prøver på deres kulinariske kunnen, da de havde 1. november var vært for Økologisk Landsforenings inspirationsdag. Foto: Jesper Rais

”Vi er virkelig stolte af, at vores arbejde med økologi har givet pote. Økologi-tanken er en afgørende del af Ansvars DNA, og derfor betyder det virkelig meget for os, at modtage spisemærket i sølv. Økologi fylder enormt meget i vores daglige arbejde, og vi tager konstant stilling til de råvarer, vi serverer. Vi kender vores leverandører rigtigt godt og udfordrer dem gang på gang, når det kommer til økologi, fortæller restaurant manager, Lucas Winther.

Scandic gør snak til handling

I Økologisk Landsforening er man også glade for, at den første Scandic restaurant har modtaget Det Økologiske Spisemærke i sølv:

”I Økologisk Landsforening er vi rigtigt stolte over, at en så stor kæde som Scandic har valgt at prioritere økologi. De har gjort snak til handling og kan være stolte af at alle hoteller har det økologiske mærke i bronze, og at Ansvar som den første Scandic restaurant har spisemærket i sølv. Vi vil gerne opfordre alle til at støtte op om arbejdet med økologi og bakke op om de steder, der har spisemærkerne, siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.

 Det økologiske spisemærke i sølv er et statskontrolleret bevis på, at andelen af de indkøbte føde- og drikkevarer er 60-90 % økologiske, mens bronzemærket går fra 30-60 pct. økologi.

Om Restaurant Ansvar – Greenery Lab

  • Restaurant Ansvar er funderet i en ambition om at rykke gæsternes forståelse af, hvordan grøntsager, bælgfrugter og svampe kan smage.

  • Med udgangspunkt i en tanke om bæredygtighed og økologi har restauranten med køkkenchef Martin Sørensen i spidsen skabt en menu, der skal udfordre grøntsagernes plads i vores madkultur og lade dem spille hovedrollen i de retter, der serveres.

  • Ansvar arbejder ligeledes aktivt mod madspild gennem et kontinuerligt arbejde med at så lille del af hver enkelt råvare går til spilde, og på restauranten eksperimenterer teamet konstant med nye smage skabt gennem fermentering, purering og tørring, der skal udfordre og overraske.

Kilde: Scandic

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner har samme ernæringskvalitet som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion