Annonce
Annonce
Det bør være nemmere at finde frem til de sunde fødevarer, mener Føtex-direktør, Morten Møberg, som nævner mærkningsordningen Nutri Score som en model, han gerne ser indført i dansk dagligvarehandel.
Føtex Kokkedal genåbner butik med skærpet sundhedsprofil
Efter en gennemgribende ombygning genåbningen Føtex i Kokkedal i dag og giver samtidig et bud på, hvordan man i fremtiden kan blive bedre til at guide kunderne til at tage det ernæringsrigtige valg.
I dag er Nøglehulsmærket et af de bedste pejlemærker for, om en given vare lever op til en række krav om bl.a. indhold af kostfibre, mindre sukker, mættet fedt og salt. Et godt og sikkert navigationsredskab for kunderne, men som ikke beskriver alle varer.
Det er ikke optimalt, og derfor er Salling Group på jagt efter en mærkning, der omfatter alle fødevarer. Efter en gennemgribende ombygning genåbner Føtex i dag sin butik i Kokkedal, som kortvarigt vil vise, hvordan man via mærkningsordningen Nutri Score kan gøre det nemmere for kunderne at tage det ernæringsrigtige valg.
”Vi ønsker at skabe et endnu mere inspirerende og relevant Føtex for fremtiden, hvor vi stadig opfylder alle kundernes behov med et bredt og nøje udvalgt sortiment, men hvor vi også inspirerer og fascinerer med nye, innovative måder at handle på. Vores nye butik i Kokkedal viser de første elementer på, hvordan fremtidens Føtex kommer til at se ud. Vi skal gøre det lettere, vi skal inspirere og hjælpe kunden mod et sundere alternativ,” siger direktør i Føtex, Morten Møberg.
Satser på ny mærkning
Som led i en ny forretningsstrategi, oplyste Salling Group i oktober, at dagligvarekoncernen er klar til at foretage milliardinvesteringer i kerneforretningen. Via øget fokus på kunder og innovation er det ambitionen at sikre et endnu mere robust Salling Group, der varslede ambitioner om flere butikker, opkøb og fusioner.
Føtex spiller en vigtig rolle i den strategi, og kæden vil fremover arbejde for en mærkning, der sikrer, at alle varer mærkes med en form for score. Et bud er den internationale mærkning Nutri-Score. En label for fødevarer, der sættes på forsiden af emballagen og informerer om produktets ernæringsmæssige kvalitet. Nutri-Score er baseret på en farveskala med fem forskellige farver, der hver især er associeret med et bogstav fra A-E, hvor A er det sundeste alternativ akkurat som f.eks. energimærkningen på elektronisk udstyr.
Vi mener, at Nutri-Score er en yderst relevant mærkning, der med et overskueligt visuelt udtryk, hurtigt kan give kunderne et overblik over hvilke varer, der er sundere end andre.
— Morten Møberg, direktør, Føtex
Den type mærkningsordning for ernæringssammensætningen i en given vare anvendes i dag i flere EU-lande, men den er ikke lovlig at bruge i Danmark. Føtex ønsker at udfordre ordningen og vil i forbindelse med åbningen af den nye butik i Kokkedal i et mindre område give et bud på, hvordan en dansk pendant kan se ud.
”Vi forsøger hele tiden at udvikle os, så kundernes indkøbsoplevelse bliver bedre, nemmere og sundere. Vi mener, at Nutri-Score er en yderst relevant mærkning, der med et overskueligt visuelt udtryk, hurtigt kan give kunderne et overblik over hvilke varer, der er sundere end andre. Vi har en ambition om at skilte tydeligere om sundhed og vil præsentere et sundt alternativ til alle vores usunde varer,” fortæller Morten Møberg.
Stærkere end nogensinde
Efter mere end 60 års A.P. Møller - Mærsk ejerskab er Salling Fondene i dag 100 procent ejere af Salling Group – den virksomhed Ferdinand Salling grundlagde i 1906, og som sønnen Herman Salling med årene udbyggede.
Koncernen driver bl.a. Netto, Føtex og Bilka og er i dag finansielt stærkere end nogensinde, og timingen for at løfte både mål og standarder har derfor aldrig været bedre, oplyser dagligvarekoncernen.
Flere artikler fra samme sektion
Madprojekt tredobler økologien i kommunens køkkener uden at hæve budgettet
På bare 10 måneder er det lykkedes Kerteminde Kommunes køkkener at omlægge en stor del af indkøbene til økologi. Pengene til økologien er fundet ved at indføre flere bæredygtige fødevarer og mindske madspildet.
Randers Kommune modtager pris for skarp grøn indkøbspolitik
Øgede krav til bæredygtige indkøb har på et halvt år øget økologiandelen i Randers Kommunes fødevareindkøb fra 51 pct. til 63 pct.
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner har samme ernæringskvalitet som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.