Far og datters rejse med bælgfrugter begyndte med et tip fra en kollega

I produktion kører kværnen på fuld kraft og leverer håndlavet mel – lige nu kværnes linser til 'Falster Linsemel'.

Kværnen er hjertet i det lille produktionsanlæg i en af de nyindrettede længer på en landejendom midt i landsbyen Skader på Djursland.

”Man kan få gulvmaling i alle farver, så jeg har valgt, at jeg går på arbejde i solskin: på gule gulve,” siger Ditte Tranberg med et stort smil, mens hun med en batteridrevet håndsymaskine lukker for en klima- og miljøvenlig papirspose med et kilo af linsemelet.

Hendes produktion er en småskala-produktion, hvor det danske mel, hun selv maler, bliver kværnet i tre små tyske kværne lavet af træ.

”Det er tysk kvalitet, det er tyskerne, der laver de her fine kværne. Det er små kværne med en tragt, hvor man putter for eksempel linserne ned i. Og så kan man få finere mel, alt efter hvor hårdt du har drejet toppen, og stenene kommer tættere på hinanden. Så jeg kan også selv justere, hvor fint melet skal været fra linserne eller ærterne – det er ligesom en stor elektrisk peberkværn,” forklarer hun.

På bordet mellem de tre tyske kværne har hun monteret en støvsuger, der suger overskydende melstøv væk. Til at transportere varerne fra produktionen og ind i det tilstødende lagerrum – også her med solskinsgulve – bruger hun et ombygget rullebord, som hun har fået fra et plejehjem.

Det er primitivt, men det fungerer. Og produktionen og salget af de håndlavede fødevarer – baseret på bælgfrugter – er kun en del af hendes virksomhed 'Linser for livet’, der har flere ’ben’ at stå på.

Det vender vi tilbage til.

Børn bag succesopskrift

Først skal vi prøve at forstå, hvor hendes store passion for bælgfrugter stammer fra, og vi skal med på rejsen ind i hendes bælgfrugtverden, der blandt andet går omkring Sverige og Samsø, hvor hun sammen med sin far har været en pioner i det danske linse-eventyr.

Med en uddannelse inden for ernæring og sundhed – med speciale i drift af storkøkkener - fik Ditte Tranberg arbejde som køkkenleder i en aarhusiansk børnehave og vuggestue, der skulle omlægges til 100 pct. økologi. Her begyndte hun at arbejde med bælgfrugter.

”Dengang var det de udenlandske bælgfrugter, og vi fik dem integreret, rigtig, rigtig godt i vores mad i børnehuset. Jeg fik endda overtalt min leder til, at jeg skulle have en kornkværn, så jeg også kunne lave mel sammen med børnene. Så var der en pædagog i børnehaven fra Tyrkiet, som sagde: 'I Tyrkiet putter vi altså linser i kværnen og laver linsemel'. Så åbnede der sig en verden for mig. Jeg begyndte at putte linser i kværnen, røde tyrkiske linser, der blev til fint lyserødt mel. Det var helt fantastisk, og vi begyndte at lege med det, og jeg begyndte at lave grøntsagsdeller med linsemel, som i dag er Dittes deller."

På det gule gulv i lagerrummet i Skader er der fyldt op med forskellige variationer af malede bælgfrugter. En topsællert er stadig færdigblandingen ’Dittes Deller’, som hun udviklede sammen med børnene i børnehaven.

På hylderne står der desuden glas med ’Tip Ærtemel’ og ’Hørfrø’ – og der er varer baseret på Ingrids-ærter, hestebønner, linser og meget andet.

Danske råvarer

Ditte Tranbergs vækkelse i børnehaven fik hende til at starte firmaet ’Linser for Livet’, men med tiden udviklede sortimentet sig i retning af udelukkende at være baseret på danske råvarer. Det startede egentlig med en snak med hendes far, der var landmand på Samsø.

”Jeg havde nogle rigtig gode snakke med min far, som syntes, det var spændende, at jeg kunne omlægge til økologi i køkkenet uden egentlig at bruge flere penge: Hvis man tænker over, hvilke råvarer vi bruger, og hvordan vi skaber mæthed med grønne proteiner. Han havde meget fokus på, at vi importerer soja fra Sydamerika, som vi putter i en gris, som vi sælger til Kina. Det synes han heller ikke var helt holdbart,” siger hun, og på den baggrund spurgte han hende:

”Hvorfor dyrker man ikke linser i Danmark?”

I dag er Dittes far, Jørgen Tranberg, pensioneret, og han har solgt det meste af sin jord på det østlige Samsø nær byen Ballen.

I det område giver han en guidet rundtur forbi sin vindmølle og videre ned til en af sine gamle økologiske marker, hvor en tjekke i dag dyrker grøntsager.

”Det giver jo vildt meget mad, når du spiser direkte fra afgrøderne – som fra sådan en lille mark her med grøntsager. Og der bliver vildt mange linsedeller af en hektar, helt vildt mange. Jeg ved ikke hvor mange… måske 30.000?

I forhold til hvad?
"I forhold til at der måske kunne blive mad til 10 grise,” siger Jørgen Tranberg, mens vi går rundt mellem efterafgrøderne på marken.

Svensk forbillede

Før han gik på pension, havde han et planteavlslandbrug med 140 ha, hvoraf de 23 var økologiske. Og sammen med sin datter fandt han ud af, at der blev dyrket økologiske linser i Sverige.

”Vi havde slet ikke tænkt på danske linser eller bælgfrugter generelt, da vi startede firmaet, Men jeg fandt jeg ud af, at de dyrkede linser i Skåne, som har et fint øklima. Så siger min søde far: ”Ved du hvad? Find lige ud af hvem det er, så tager vi lige op og besøger dem,” fortæller Ditte Tranberg.

Efter far og datters besøg i Skåne hos en økologisk landmand med 240 ha havde de fået bekræftet, at det var muligt at dyrke linser i Danmark. Så gik de i gang på Samsø – som linsepionerer i Danmark.

”Der var jo ikke andre, der dyrkede linser herhjemme, da vi begyndte med det,” fortæller Jørgen Tranberg, og fortsætter:

”Så tænkte jeg, at det kan vi da også på Samsø. Der var selvfølgelig nogen, der sagde - også øko-konsulenter – at det kan aldrig gå, det kan man ikke og sådan noget. Men de er faktisk vildt nemmere at dyrke. Man putter dem bare i jorden tidligst muligt om foråret, ligesom alt muligt andet, og så skal de have 100 dage, før de er klar til at blive høstet."

Linserne dyrkede de sammen med havre, og de efterfølgende år lavede de dyrkningseksperimenter, der gav både gode og dårlige erfaringer. Men til sidst lykkedes det Jørgen Tranberg at knække dyrkningskoden.

”Der såede vi dem også med havre og høstede havren først, mens vi løftede skærebordet op, så vi ikke fik beskadiget linserne, og fik havren for sig. Bagefter høstede vi linserne og kørte bare modsat vej,” forklarer han.

Linser i hele landet

På Linser for Livets lager i Skader står der i dag linser på hylderne fra det meste af Danmark. Dyrkningen af danske linser er siden blevet udbredt, selv om Ditte Tranbergs far har været skeptisk og troede, at udbredelsen ville ske meget langsomt.

”Nogle gange når far siger, at der kommer til at gå lang tid, siger jeg: Prøv at se hvor meget vi allerede har nået på seks år, fra vi startede med linserne på Samsø, til i år hvor der blevet høstet bælgfrugter på Sjælland, Fyn, Falster, Bornholm, i Vestjylland, i Nordjylland, på Norddjurs og ved Randers og alt det, jeg ikke ved noget om. Så vi er jo kommet rigtig langt på seks år,” mener Ditte Tranberg.

Bælgfrugter til det grå guld

I dag handler Linser for Livet ikke kun om at sælge varer fra lageret og fra hendes webshop. Hendes lille virksomhed har flere ’ben’ at stå på: Hun arrangerer også workshops for professionelle køkkener og på kokkeskolen i København. Desuden holder hun foredrag, hvor hun møder et lidt andet publikum, end hun havde regnet med fra starten. Det er ikke så meget de klimabevidste unge, der møder op, men ofte deres forældre og bedsteforældre.

”Jeg vil sige at min mors generation, damer mellem 50 og 70, er mit største publikum. Mange kommer med en historie, hvor det er et barn, et barnebarn eller en svigersøn som enten ikke spiser kød, eller som gerne vil spise mindre kød, og de vil gerne gøre noget godt for dem, når de kommer på besøg. De vil gerne imødekomme deres behov, men ved ikke, hvad de skal servere. Her lærer de at lave grøntsager eller noget ud af for eksempel linsemel. Det vil de gerne, og det kan de overskue. Og så ender det med, at mormor og morfar også begynder at spise grøntsagsdeller, fordi det smagte jo godt. Det er jo også det, der skal bære det. Vi kan ikke spise bælgfrugter kun for klimaets skyld. Det skal smage godt, og du skal have lyst til at spise det, så du spiser det igen.”

Forbruget skal skabes

Ditte Tranbergs mission er altså ikke kun at sælge varen, men også at skabe det behov, der skal drive efterspørgslen, så det giver mening for landmændene at producere varen.

”Vi har nogle super dygtige landmænd, som kan rigtig meget, og vi har et fantastisk smørhul af landbrugsland, som jeg slet ikke synes, vi udnytter til fulde. Landmænd laver, hvad de kan sælge, og det, de bliver bedt om producere. Spiser vi grise, laver de gris. Hvis ingen har sagt til en landmand: 'Jeg kunne godt tænke mig, at du laver linser', gør han det ikke. Han opfinder jo ikke, hvad der skal være ude i supermarkedet, for det er ikke ham, der skal ud og sælge det til folk. Det er jo min opgave,” forklarer Ditte Tranberg.

Hun fortsætter:

”Jeg tror ikke, den almindelige forbruger aftager det først. Måske fordi det først skal være normalt i din hverdag. Din kantine på din arbejdsplads skal servere det, børnene skal få det i børnehaven, McDonalds skal også putte kikærter i deres salater. Måske er det ikke nødvendigvis dansk, men det bliver normalt at se bælgfrugter, og så bliver man mere åben over for det: Det vil vi også gerne lave herhjemme.”