Færre danskere laver mad med bælgfrugter: Et ”ordentligt” måltid indeholder stadig kød

Når danskerne står i køkkenet efter arbejde, er det som regel kødet, der bestemmer, hvad resten af måltidet skal bestå af. Det viser Madkulturens seneste kortlægning af vores madvaner. I 56 pct. af husstandene er det kødet, der sætter retningen for resten af middagen, mens øvrige elementer som f.eks. grøntsager mest betragtes som ”tilbehør”.

Billedet af de danske tallerkener har ikke ændret sig meget de seneste år. Tværtimod: I 2025 indeholder 74 pct. af alle hjemmelavede aftensmåltider stadig kød, og samtidig er danskernes brug af bælgfrugter, som bønner, linser og kikærter, faldet fra 9 til 6 pct. på bare to år.

Det sker trods Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger om at spise 100 g bælgfrugter om dagen.

Lidt for kødglade danskere

Danskernes kødforbrug ligger fortsat højt – også internationalt. Nye tal fra DTU viser, at vi i gennemsnit spiser omkring 900 g kød om ugen. Til sammenligning er Sundhedsstyrelsens anbefaling at indtage omkring 350 g om ugen.

Globalt set er der en tæt sammenhæng mellem hvor rigt et land er, og hvor meget animalske produkter fylder i kosten, og her placerer Danmark sig i toppen.

Danmark ligger som nummer fire på en liste over de lande, hvor kalorier fra vegetabilske fødevarer udgør den mindste del af befolkningens samlede kalorieindtag. Med andre ord: Kødet fylder mere på vores tallerkener end i de fleste andre lande i verden.

Men den stærke tradition for kød er ikke alene et spørgsmål om vane. Ifølge tidligere undersøgelser oplever mange danskere, at kød giver en smag og fylde i maden, som de har svært ved at genskabe i grønne retter.

Gæstemad er kødmad

Madkulturens rapport viser også, at det især ved de mere festlige lejligheder er svært at få grønnere retter på bordet. Til gæstemåltider, som danskerne generelt gør meget ud af, serveres der kød i 81 pct. af tilfældene, mens det gælder 73 pct. af de øvrige måltider. Tre ud af fire danskere er enige i, at de ”stort set altid” serverer kød, når der kommer gæster.

Særligt blandt husstande med højere indkomst og dem, der bor uden for de store byer, anses kød som en selvfølge ved gæstemiddage.

I den anden ende ligger færdigretterne. Her er kød langt mindre dominerende, og mange af de kødfrie måltider består af hurtige løsninger som koldskål, yoghurt, sandwich, pizza eller nudler. Maden uden kød er altså sjældent et resultat af et aktivt valg om at spise grønnere. Det er mest et udtryk for travlhed og manglende tid.

Vegetariske måltider er ikke nødvendigvis ”grønne”

Hvor 82 pct. får enten kød eller fisk til aftensmad på en typisk aften, er det langt færre, der laver et decideret vegetarisk måltid.

18 pct. af dem, der spiser et hjemmelavet måltid eller en færdigret, spiser et vegetarisk måltid, og det er typisk dem, der bor alene eller i storbyen. Det lyder måske højt, men rapporten viser, at de vegetariske måltider ofte består af en hurtig ostemad eller en portion yoghurt med havregryn, når det skal gå lidt stærkt.

Over halvdelen af de vegetariske retter bliver da også lavet på under 15 minutter. Det samme gælder kun en fjerdedel af kød- og fiskeretterne. Det afspejler sig også i tilfredsheden. Dem, der spiser et måltid med kød eller fisk, er generelt mere tilfredse med smagen end dem, der spiser vegetarisk – selvom de vurderer de kødfrie retter som mere klimavenlige.

Samlet set tyder det på, at de måltider uden kød, der dominerer i det store billede, tilvælges som nemme, hurtige retter, der tilfældigvis ikke indeholder kød – i højere grad end som et aktivt fravalg af kød eller et aktivt tilvalg af grøntsager og bælgfrugter.

Klimahensynet fylder mindre i danskernes madvalg

Selvom klimabelastningen fra særligt vores kødforbrug er et velkendt problem, er danskernes motivation til at ændre madvaner i klimaets navn faldet siden 2022. Dengang svarede 21 pct., at de i høj grad var villige til at ændre vaner af hensyn til klima og bæredygtighed. I 2025 er tallet nede på 16 pct.

Samtidig er andelen, der slet ikke vil ændre madvaner af klimahensyn, steget fra 9 til 14 pct.

En mulig forklaring kan være, at der er andre ting, der fylder mere i hverdagen: stigende fødevarepriser, global uro og økonomisk usikkerhed. Alligevel kan f.eks. prisstigninger indirekte føre til et mindre kødforbrug. En rundspørge fra efteråret 2025 (udført af Norstat for Madkulturen) viste, at en tredjedel af danskerne har skåret ned på kødet, dog primært af økonomiske årsager, ikke klimahensyn.

Mange mangler færdigheder i det grønne køkken

En væsentlig forklaring på, at planterig mad stadig fylder så lidt, handler om erfaring og tryghed i køkkenet. Hver fjerde angiver, at de sjældent eller aldrig laver planterig mad, og en tilsvarende andel svarer, at de ikke føler sig komfortable med at lave det, selvom de af og til gør det.

Det er især de ældre aldersgrupper, der føler sig usikre på grøn madlavning. Blandt yngre danskere ses både større fortrolighed med og større accept af plantebaseret mad i omgangskredsen.

Opfattelser af sundhed spiller også ind. Tre ud af ti mener ikke, at planterig kost er sundere end en kødrig kost, og fire ud af ti tvivler på, at man kan få dækket alle nødvendige næringsstoffer gennem planter alene, særligt protein. Det på trods af, at de fleste danskere får mere end rigeligt protein gennem den almindelige kost.

Børnefamilier vil gerne spise grønnere

Selvom danske børnefamilier udtrykker et større ønske om at spise sundere og grønnere end resten af befolkningen, er det ofte svært at få ambitionerne til at hænge sammen med hverdagen.

Børnefamilier oplever mere tidspres, flere krav og et større behov for velkendte retter, som børnene vil spise. Og de velkendte retter er ofte kødbaserede.

Fire ud af ti forældre synes, det er svært at lave velsmagende mad uden kød, og det er langt flere end i resten af befolkningen. Halvdelen af børnefamilierne føler sig enten ikke trygge ved at lave planterig mad eller gør det næsten aldrig.

Derudover er frygten for madspild en reel barriere. Når børnefamilier eksperimenterer med grøntsager eller nye retter, ender råvarerne ofte med ikke at blive brugt. Derfor vælger mange at spille sikkert: De starter aftenens planlægning med at vælge kødtypen, og tilpasser resten af måltidet derefter.