Annonce

Annonce

Pia og Flemming i mark med asparges

Da Pia og Flemming mødte hinanden var det til lyden af en Harley-Davidson motorcykel. Nu er lyden af deres hverdag sammen oftere lyden af en Lamborghini-traktor. Foto: Uffe Bregendahl

På Harley-Davidson til en verden af bælgfrugter

Motorcykelparret Pia og Flemming leverer hjemmedyrkede økologiske varer til nogle af Jyllands fineste spisesteder, og deres selvbetjente gårdbutik er en succes. Historien om Naturbruget Tranum startede på sædet af en Harley-Davidson.

På en mark ved Tranum titter de første aspargesskud frem af jorden. Planterne skal dækkes til med jord, så de senere kan høstes som hvide asparges, og Pia Hjorth dirigerer derfor Flemming Bang Andersen på traktoren i den rigtige retning, så han ikke kører over deres dyrebare asparges.

Et redskab på traktoren dækker rækkerne, mens Pia Hjorth holder på en hvid pind i rækken, idet traktoren og Flemming Bang Andersen brøler frem mod hende.

Siden 2012 har hun været »konen på gården«, som hun selv siger.

Jeg var jo ikke færdig med at leve mit liv, og hvad finder man så på? Jeg købte en motorcykel

— Pia Hjorth, økolog

I 2011 var det dog til brølet fra en Harley-Davidson motorcykel, at de to blev ført sammen, da hun var taget med en veninde på ferie i Tyskland.

"Der var et afbud til deres årlige sommerferietur på motorcykel, og hun spurgte, om jeg ville med Tyskland. Ja, det ville jeg godt. Og så var Flemming der på hans motorcykel, og så har vi holdt sammen lige siden," siger Pia Hjorth med et stort smil.

Tre år tidligere var Pia Hjorth blevet enke, da hendes mand pludselig døde af en blodprop i hjertet.

"Vi var jo der lige sidst i 30’erne. Så jeg var jo ikke færdig med at leve mit liv, og hvad finder man så på? Jeg købte en motorcykel."

I 2012 flyttede Pia Hjorth med sine to teenagebørn ud på landet og ind på gården ved Tranum, hvor der også var plads til heste.

"Jeg elsker det hver eneste dag. Der er højt til loftet herude, og jeg havde også heste, som jeg havde med herop. De stod på rideskole, og der var jo lige pludselig plads til at have dem hjemme. Det var en fantastisk oplevelse," siger Pia Hjorth.

I dag er Naturbruget Tranum mere end et fuldtidsjob for dem begge
I dag er Naturbruget Tranum mere end et fuldtidsjob for dem begge. Foto: Uffe Bregendahl

I dag hedder stedet Naturbruget Tranum, og gården har været under konstant forvandling, siden hun flyttede ind på den gård, som Flemming Bang Andersen i mange år havde drevet som et konventionelt landbrug, hvor han havde planteavl og kødkvæg. Startskuddet til den store forvandling var den dag, Flemming Bang Andersen pløjede en af græsplænerne op, så Pia Hjorth kunne få sig en køkkenhave.

"Hun syntes jo, at når hun boede herude på landet, skulle hun også have en køkkenhave, og så fik hun lov til at få det her stykke. Men jeg var jo lidt skeptisk, for jeg vidste jo godt, at det tog tid og nok ville tage overhånd," fortæller Flemming Bang Andersen med et lille tøhø.

"Han var bare træt af at høre, at jeg hylede over, at jeg ingen køkkenhave havde, og så tænkte han, at det stopper hun hurtigt med," siger Pia Hjorth.

Siden er det "stukket helt af", som Flemming Bang Andersen siger, og i dag dyrkes der i stor stil grøntsager i Naturbruget Tranum, og så breder især bælgfrugter sig på markerne.

"De udgør jo faktisk en tredjedel af vores samlede hektar i år. Det er meget," konstaterer Pia Hjorth.

SERIE: ILDSJÆLENE

En ildsjæl er en, der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring. I denne serie, som kører året ud, kan du møde et menneske, som har valgt at gøre noget selv for at skabe en mere bæredygtig verden. Vi møder familien, kokken, landmanden, hverdagsaktivisten og iværksætteren, som alle har sat noget i gang, der bidrager positivt til at løse nogle af de miljø- og samfundsmæssige kriser, vi står
med.

Lyt også til podcast-serien 'Ildsjælene' på Økologisk Landsforenings podcast-kanal Økopod.

Bælgfrugterne har også sneget sig ind i deres eget køkken og videre til spisebordet.

"Nu har jeg jo en mand, der har rundet de 60, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været et langt sejt træk med bælgfrugterne her ved køkkenbordet. Men han er absolut der nu, hvor han synes, det er megaspændende. Og han er heller ikke længere bange for, at han ikke kan blive mæt af det," siger hun med et stort smil.

Flemming Bang Andersen trækker på smilebåndet, da han bliver konfronteret med den påstand.

"Jeg kan sagtens blive mæt af det. Men jeg er måske stadig lidt gammeldags og vil gerne have et stykke kød ind imellem, og det får vi også. Men vi spiser ikke længere så meget kød, som vi har gjort tidligere," siger han.

Køkkenhaven bredte sig

De første år med Naturbruget Tranum bredte køkkenhaven sig ud på markerne, og det viste sig hurtigt, at de slet ikke selv kunne spise alle de grøntsager, de dyrkede. De åbnede derfor en lille selvbetjent vejbutik, der bestod af en Arla-kasse og en syltetøjskrukke til pengene. En af de faste kunder blev køkkenchefen hos Feriecenter Slettestrand, Kresten Kronborg, som lovede, at han kunne aftage alt det, de kunne producere.

"Så gik der sport i det. Det var ret spændende, at vi kunne lave noget, som folk syntes var fedt, og som gjorde, at de kom tilbage for at købe mere," siger Pia Hjorth.

I dag dyrker parret over 30 ha, og på alle hektar er der enten grøntsager, frugttræer eller bælgfrugter. Bælgfrugterne er de seneste år blevet en større og større del af deres bedrift, der altså nu har forskellige typer af bælgfrugter på mere end en tredjedel af markerne. Som forskellige sorter af ærter og linser - og bønner, der bliver solgt både friske og tørrede.

Hver dag svinger en lind strøm af kunder stadig deres bil ind til deres selvbetjente gårdbutik, som i dag er udstyret med køleanlæg og Mobilepay. Alene vejbutikken har en årlig omsætning på over en million kroner.

Men hovedparten af deres grønne sortiment leveres til en række kvalitetsbevidste spisesteder – først og fremmest i den nordlige del af Jylland. Blandt andet til golfresortet HimmerLand, og i Skagen tilberedes deres råvarer bl.a. i køkkenerne på Ruths Hotel, Brøndums Hotel og Blink (Det Grå Fyr). Desuden leverer de til en række restauranter langs kysten ved Slettestrand – og til måltidskassen Thy Kassen.

Her er det friske grønne asparges, der skyder op af økomulden på Naturbruget Tranum
Her er det friske grønne asparges, der skyder op af økomulden på Naturbruget Tranum. Foto: Uffe Bregendahl

Fra kok til landmand

Pia Hjorth er oprindeligt uddannet kok, og har arbejdet på hoteller og restaurationer og senest i en kantine ved Aalborg Kommune. Hun kender altså til madlavning og værdsætter de gode råvarer. Efterhånden som arbejdet på gården med deres egne råvarer tog overhånd, fik hun orlov fra jobbet, og senere har også Flemming Bang Andersen kvittet sit halvtidsjob, så de nu begge arbejder fuld tid med Naturbruget.

Undervejs er de også blevet økologer. Også her efter et lille skub fra køkkenchef Kresten Kronborg fra Feriecenter Slette Strand.

"Han spurgte os en dag, hvorfor vi egentlig ikke blev økologer? Flemming var skeptisk og tvivlede på, om det nu var nødvendigt. Men Kresten Kronborg påpegede, at vi jo hverken sprøjtede eller brugte andet, der ikke havde med økologi at gøre. Så blev vi økologer, og det har vi aldrig fortrudt. Vi er stolte over at være økologer, og det giver bare tilfredsstillelse og en ro, at vi ved at det, der kommer herfra, er fuldstændig i orden. Der er ingen rester af noget sprøjtemiddel, og der er er ikke brugt kunstgødning. Det er helt naturligt," siger Pia Hjorth.

Bytter jord

Dyrkningen af grøntsager, især bælgfrugter, kræver, at der er styr på sædskifterne. Det er f.eks vigtigt, at der går mindst syv år mellem, at en mark igen bliver tilsået med ærter. Parret har derfor lavet en aftale med deres nabo - den økologiske mælkeproducent Sten Dissing - om at bytte jord.

"Han laver jo først og fremmest foder til sine dyr - altså korn og græs. Når en mark har stået med græs i måske tre år, er den frugtbarhed, der er i jorden, helt fantastisk for f.eks. kål det første år. Han overtager så måske en mark, hvor vi har haft kartofler, som så trænger til at få lidt korn i sig. Der er selvfølgelig meget logistik i vores markplaner, men byttehandlen tager Sten og Flemming ude ved traktoren," forklarer hun.

"Vi bytter bare hektar til hektar, og det kan godt være, at det ikke helt går op, men så bliver det måske udlignet året efter. Vi har ikke penge mellem os – vi bytter bare jord," forklarer Flemming Bang Andersen.

Da parret mødte hinanden var Flemming Bang Andersen konventionel landmand som bl.a. havde kødkvæg. Men dyrene måtte med tiden vige pladsen til fordel for de økologiske grøntsager
Da parret mødte hinanden var Flemming Bang Andersen konventionel landmand som bl.a. havde kødkvæg. Men dyrene måtte med tiden vige pladsen til fordel for de økologiske grøntsager. Foto: Uffe Bregendahl

Bælgfrugterne sniger sig ind

På en af deres vindblæste marker spirer ærterne frem på omkring halvanden hektar – ud af de i alt 13 hektar der i år skal tilsås med bælgfrugter.

"Her har vi faktisk to sorter, og den, vi har her, er en helt ny sort for os til tørrede bælgfrugter, der hedder Greenway. Vi har selvfølgelig smagt den, og vi kan godt stå inde for den," forsikrer hun og opremser desuden en lang række andre sorter af ærter og bønner fra markplanen, der har forskellige egenskaber. Parret forsøger sig hele tiden med noget nyt.

"Vi har også fundet frem til en lille sort spansk bønne, der hedder Tolosa, og nogen har bildt os ind, at den kan dyrkes heroppe også og blive moden, så nu blive vi nødt til at se, om det er rigtigt," siger hun.

Bælgrugter fylder efterhånden mere end en tredjedel af arealerne - her er det ærter af sorten Greenway
Bælgrugter fylder efterhånden mere end en tredjedel af arealerne - her er det ærter af sorten Greenway. Foto: Uffe Bregendahl

Bælgfrugterne fylder altså mere og mere på markerne, men også i gårdbutikken og hos kunderne – og altså i køkkenerne. Pia Hjorth ser mange muligheder i bælgfrugterne, og hun vurderer, at potentialet slet ikke er slået igennem i de danske køkkener. Hun nævner hvordan for eksempel aquafaba, kikærtevand kan udnyttes i mange sammenhænge; blandt andet til at lave mayonnaise, saucer og sågar marengs. Kokken, køkkenchefen og ikke mindst landmanden Pia ser altså mange gode grunde til, at bælgfrugterne får plads i fremtidens danske retter.

"Ifølge kostrådene skal vi jo spise 100 gram bælgfrugt om dagen. Det er der meget få danskere, der gør, så der er plads til forbedring. Men jeg tænker, at vi om 10 år nok er ved at være der. Det tog 10 år, før folk accepterede fuldkorn og brugte det og forstod det. Det er jeg også overbevist om, at de gør med bælgfrugter, men der er ikke nogen nem vej: 10 år," vurderer Pia Hjorth.

Anden Verdenskrig

I privaten snyder hun heller ikke retterne for grønt og for varianter af bælgfrugter. En af favoritterne er en lokal klassiker fra Anden Verdenskrig.

"Tyskerne havde lagt miner ud i vandet, og fiskerne turde ikke gå ud med bådene af frygt for at blive sprængt i stykker," forklarer hun.

Derfor fandt man på at lave en form for grøntsagsfiskefilet baseret på pastinak og ærtemel. Den ret får de jævnligt, og fiskefilet af ærter og pastinak på Flemming Bang Andersens tallerken er helt O.K. - han har også selv udviklet en passion for deres hjemmeavlede bælgfrugter.

"Jeg kan godt lide linserne, og vi rister nogle en gang imellem med lidt salt på som snacks. De er fantastisk gode at sidde og tygge i. Ærter smager også ganske udmærket, når de bliver tilberedt – og en god gammeldags ret med gule ærter er heller ikke så ringe," griner han.

Farvel til Harley-Davidson

Parrets nye liv på fuld tid med frugt, grøntsager og bælgfrugter har nu transformeret Flemming Bang Andersens oprindeligt konventionelt drevne marker til de mest klimavenlige og bæredygtige dyrkningsarealer, man næsten kan forestille sig.

"Hestene og Flemmings limousinekvæg har jo måttet lade pladsen for grøntsagerne, for at give plads til det hele her," siger Pia Hjorth.

Men parret har ikke alene skaffet sig af med heste og kødkvæg; Pia Hjorths Harley-Davidson er byttet ud med en varebil. Og gården lægger også beslag på så meget af de to ildsjæles tid, at det nu er tre år siden, de sidst fandt tid til en tur sammen på Flemming Bang Andersens motorcykel.

"Ja, sådan er det gået," konstaterer Pia Hjorth med et stort smil.

Frugt og bær er også en del af sortimentet. Markerne omkring gården er de mest klimavenlige og bæredygtige dyrkningsarealer, man næsten kan forestille sig
Frugt og bær er også en del af sortimentet. Markerne omkring gården er de mest klimavenlige og bæredygtige dyrkningsarealer, man næsten kan forestille sig. Foto: Uffe Bregendahl

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue