Annonce

Annonce

Kravet om at EU's obligatoriske oprindelsesmærkning skal stå på dansk, giver en del bøvl hos flere danske importører, som er nødt til manuelt at påsætte en dansk label, men Fødevarestyrelsen fastholder af principielle årsager, at teksten skal stå på dansk.

En sprogstrid spænder ben for import af økologiske specialiteter

Både landets økologiske grossister og Salling Group undrer sig over, at Fødevarestyrelsen fastholder, at oprindelsesmærkningen på økologiske fødevarer altid skal stå på dansk, da andre EU-lande fortolker reglerne mere lempeligt.

Kan danske forbrugere forstå det engelske ord for landbrug, og hvor vigtigt er det at vide, om råvarerne i en fødevare er produceret i eller udenfor EU, eller begge steder?

Det er kernen i en uenighed mellem flere af landets fødevaregrossister og dagligvarekæderne på den ene side og Fødevarestyrelsen på den anden.

Nu vil Økologisk Landsforening have politikerne til at gå ind i sagen og bevise, at de er klar til at sætte handling bag valgløfterne om at afskaffe unødvendige regler.

Det væsentligste kritikpunkt går på, om danskerne forstår det engelske »EU/NON EU agriculture«, eller om den obligatoriske oprindelsesmærkning under det grønne EU-logo på økologiske fødevarer altid skal oversættes til det danske »EU jordbrug/ikke EU jordbrug«.

Det siger reglerne

Det danske kodenummer »DK-ØKO-100« skal stå umiddelbart under det grønne EU-logo.

Herunder anføres oprindelsesdata i form af:

  • »EU-jordbrug«
  • »Ikke-EU-jordbrug«
  • »EU/ikke-EU-jordbrug«

Når en fødevare markedsføres i Danmark, skal mærkning med oprindelse lige som alle andre obligatoriske mærkningselementer på færdigpakkede fødevarer være anført på dansk. Der kan dog i enkelte tilfælde anvendes andre sprog, der i det konkrete tilfælde kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Det kan lyde som en ubetydelig detalje, men det er det ikke for de mange danske grossister og dagligvarekæder, som importerer økologiske fødevarer, og i sidste ende risikerer store bøder, hvis ikke de efterlever den danske fortolkning af EU-reglerne. De mener, at danske forbrugere sagtens kan forstå det engelske ord for ’landbrug’.

Men selv om Danmark oprindeligt var modstander af den ret upræcise oprindelsesmærkning, fastholder Fødevarestyrelsen af principielle årsager, at teksten skal stå på dansk. Også selv om det risikerer at påføre importørerne ekstra udgifter til nyt emballagedesign eller manuel påsætning af dansk tekst.

ØL: Det er langt ude

»Regering efter regering har meldt ud, at vi skal reducere bureaukratiet og afvikle alle unødvendige regler. Det blev også fremført i den netop overståede valgkamp, og det her er en helt unødvendigt sprogkrav, som må væk,« fastslår landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.

Grundlæggende er Økologisk Landsforening tilhænger af oprindelsesmærkning af økologiske fødevarer, men Sybille Kyed forstår ikke, hvorfor Danmark vælger en mere restriktiv tilgang end de øvrige EU-lande.

Så længe mærkningen er obligatorisk, og den skal være på et sprog, som alle forstår, er vi nødt til at fastholde, at den skal være på dansk. Det er en principiel beslutning. Ellers risikerer vi, at hele fundamentet under mærkningen af fødevarerne begynder at skride.

— Robert Lind, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen

»Det er et godt princip, at indholdsdeklaration skal være på dansk, så alle har mulighed for at vide, hvad de køber og putter i munden. Men at kræve, at der skal stå »EU jordbrug/ikke EU jordbrug« i stedet for »EU/NON EU agriculture«, det er meget langt ude," siger Sybille Kyed.

De danske regler på området har eksisteret siden indførelsen af EU-logoet i 2009, og så længe der er tale om en obligatorisk mærkning, skal den stå på dansk, lyder tilbagemeldingen fra Fødevarestyrelsen.

Det svækker fundamentet

Den danske fortolkning af EU-reglerne udløste senest kritik på et møde i Dialoggruppen for økologiske fødevarer, hvor Fødevarestyrelsen blankt afviste branchens ønske om en mere smidig fortolkning af reglerne, men da Økologisk Nu kontakter myndighederne, er tonen lidt mere forsonlig.

Robert Lind, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen forstår godt kritikken, men minder om, at kravet om oprindelsesmærkning blev indført efter ønske fra europæiske forbrugerorganisationer, og han mener, at økologierhvervet i Danmark bør arbejde på at få ændret reglerne i EU frem for at Danmark skal ændre i den danske fortolkning af de nuværende regler.

»Danmark var oprindeligt imod kravet om oprindelsesmærkning, da vi netop forudså, at den kunne give problemer, uden at den tilførte merværdi til produkterne,« siger Robert Lind.

Peter Edwards Jørgensen fra Solhjulet håber, at det ad dialogens vej bliver muligt at opnå en lempeligere fortolkning af EU-reglerne, så den jyske grossist slipper for at klistre små mærkater på flere af de importerede fødevarer
Peter Edwards Jørgensen fra Solhjulet håber, at det ad dialogens vej bliver muligt at opnå en lempeligere fortolkning af EU-reglerne, så den jyske grossist slipper for at klistre små mærkater på flere af de importerede fødevarer. Foto: Jakob Brandt

Han oplyser samtidig, at Fødevarestyrelsen undrer sig over, hvis det ikke er et problem i andre lande, da de er omfattet af de samme EU-regler. Det er dog noget, styrelsen er klar til at undersøge nærmere, hvis der kommer konkrete oplysninger om hvilke lande, der fortolker det lempeligere, skriver han i en mail til Økologisk Nu.

»Men så længe mærkningen er obligatorisk, og den skal være på et sprog, som alle forstår, er vi nødt til at fastholde, at den skal være på dansk. Det er en principiel beslutning. Ellers risikerer vi, at hele fundamentet under mærkningen af fødevarerne begynder at skride,« uddyber Robert Lind.

Mærkning uden mening

Carina Jensen, kvalitetschef i Salling Group, mener derimod, at der er plads til fortolkning. Hun deltog i mødet i dialoggruppen, og mener grundlæggende, at denne mærkning, primært har betydning for kontrolmyndighederne, som formentlig forstår ordet »agriculture«.

»På frugt og grønt, som har været vores største udfordring, er der på langt de fleste varer, allerede en specifik oprindelsesmærkning. Dvs. det er jo helt uden betydning for kunden, hvorvidt der også står ’EU-landbrug’ på en vare, der allerede er mærket med oprindelse i Tyskland, Danmark eller et andet EU-land, - så det er jo ærgerligt og spild at kassere emballager/produkter og lave nyt design pga. sådanne nuancer,« siger Carina Jensen.

Flasker med økologiske shots fra Østerberg er mærket korrekt og fortæller forbrugerne, at råvarerne stammer fra EU og et eller flere af de ca. 175 lande, som ikke er med i EU. En noget upræcis angivelse, men den er på dansk
Flasker med økologiske shots fra Østerberg er mærket korrekt og fortæller forbrugerne, at råvarerne stammer fra EU og et eller flere af de ca. 175 lande, som ikke er med i EU. En noget upræcis angivelse, men den er på dansk. Foto: Jakob Brandt

I hendes optik giver det derfor ikke altid mening for kunderne at vide, om råvarerne kommer fra lande i EU eller uden for EU. I sidstnævnte tilfælde kan de komme fra så forskellige lande som Rusland, Kina, Brasilien, Qatar, Israel, eller alle de øvrige knap 170 lande, som ikke er medlem af EU. Det er en ret upræcis angivelse, som reelt ikke gør forbrugerne meget klogere.

»Der skal selvfølgelig være styr på reglerne, og vi har straks rettet ind, men vores leverandører er forundrede og oplever ikke samme tolkning i øvrige EU-lande. Og det er nok heller ikke noget, der har nogen videre betydning, når kunderne skal vælge en vare,« siger Carina Jensen, som ikke lægger skjul på, at Salling Group gennem årene har brugt en del kræfter på at få alle dagligvarekoncernens udenlandske leverandører til at leve op til de danske krav.

Landets største dagligvarekoncern er ikke alene om at efterlyser »større fleksibilitet og mere sund fornuft«, så importørerne slipper for bøvlet med mærkningen.

Truer med bøder

Det er Peter Edwards Jørgensen, salgsdirektør hos grossistvirksomheden Solhjulet i Silkeborg, som har rejst kritikken. Når det først sker nu, hænger det sammen med, at selskabet under et kontrolbesøg i august fik besked om, at oprindelsesmærkningen skal stå på dansk, ellers risikerer selskabet bøder.

Kravet om dansk tekst betyder, at vi i mange tilfælde er nødt til at åbne kasserne med varer og manuelt klæbe et lille mærkat på hvert enkelt produkt, før vi fylder dem tilbage i kassen og lukker den forsvarligt, så vi kan sende den ud til kunderne.

— Peter Edwards Jørgensen, salgsdirektør hos Solhjulet

Det er ikke lige det, vi har brug for, når politikerne gerne vil øge salget af økologi i Danmark,” siger Peter Jørgensen, som derfor kontaktede Økologisk Landsforening for at få fokus på problemet.

»Reglerne har store konsekvenser for Solhjulet, fordi hovedparten af vores indtjening er baseret på videresalg af økologiske specialiteter fra det meste af EU,” skrev han i en mail til foreningen.

Søger spiselig løsning

Peter Edwards Jørgensen oplyser, at selskabet altid har haft et godt samarbejde med Fødevarestyrelsen, og i stedet for at vente på, at et ofte ret langsommeligt EU-bureaukrati justerer reglerne, håber han, at det ad dialogens vej bliver muligt at finde en dansk løsning, som er spiselig for alle parter.

»Kravet om dansk tekst betyder, at vi i mange tilfælde er nødt til at åbne kasserne med varer og manuelt klæbe et lille mærkat på hvert enkelt produkt, før vi fylder dem tilbage i kassen og lukker den forsvarligt, så vi kan sende den ud til kunderne. Det koster måske en krone i arbejdsløn pr. vare, og før de står på butikshylden, gør det nemt udsalgsprisen et par kroner dyrere,« siger Peter Jørgensen, som erkender, at myndigheder blot følger den danske fortolkning af EU-reglerne, men så mener han, at reglerne bør laves om eller fortolkes anderledes.

Unødvendigt vanskeligt

»I forvejen kræver fødevarelovgivningen, at ingredienslisten og næringsdeklarationen står på dansk. Det lever vi selvfølgelig op til, da det både handler om allergener, sundhed og fødevaresikkerhed. I nogle tilfælde løser vi det ved at lægge en varedeklaration ved produktet. Andre gange klæber vi vores egen etiket på. Men at kræve, at den lille tekst under EU-logoet, der ofte er placeret på fronten af produkterne, altid skal stå på dansk, er at gøre tingene vanskeligere end nødvendigt.«

Han vurderer, at EU-logoet i sig selv er dokumentation nok for langt de fleste kunder, og han forklarer, at de danske sprogkrav betyder, at Solhjulet kan blive tvunget til helt at droppe importen af flere økologiske specialiteter fra små udenlandske producenter.

»Fra mange af vores leverandører aftager vi desværre ikke mængder, der er store nok, til at vi altid kan få pakket i speciel emballage, som er rettet mod salg i Danmark,« siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel