Annonce

Annonce

Mange lande er interesserede i at høre om, hvordan Danmark har skabt sin stærke position som økologisk foregangsland. Foto: Jakob Brandt

Det røde Ø-mærke fungerer som en magnet på udenlandske gæster

Udenlandske delegationer står nærmest i kø for at høre om Ø-mærket, Det Økologiske Spisemærke og den måde, som den danske økologikontrol er organiseret på.

Danmarks position som en af verdens førende økologinationer tiltrækker fagfolk fra mange lande, som ønsker at hente inspiration, der kan hjælpe dem med omlægning til økologi.

Økologisk vidensdeling var således øverst på dagsordenen, da Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i sidste uge igen havde besøg af en international delegation. Denne gang kom gæsterne fra det hollandske landbrugsministerium, som primært var interesseret i at høre mere om de danske erfaringer med administration af økologiområdet, Det Økologiske Spisemærke og Ø-mærket, oplyser

Under besøget blev der udvekslet erfaringer, blandt andet om hvordan den danske økologikontrol fungerer og hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med den danske måde at opdele kontrollen på.

Tredje besøg på kort tid

Med delegationen fra Holland, er det tredje gang på kort tid, at Landbrugsstyrelsen har besøg af en udenlandsk delegation, hvor økologi er på dagsordenen.

”Vi har i mange år arbejdet med økologi i Danmark, og de gode erfaringer på økologiområdet er nogen, vi rigtig gerne vil dele med andre lande,” fortæller vicedirektør for Tilskud og Sagsbehandling, Bente Koudal Sørensen.

Siden 2007 er det økologiske areal mere end fordoblet herhjemme, og i dag er der mere end 300.000 ha økologisk landbrugsjord, og de hollandske gæster fik en grundig indføring i, hvordan Landbrugsstyrelsen er med til at sikre, at de økologiske bedrifter lever op til de krav og regler, der er på området.

Dansk knowhow til saudisk mælkeproduktion

I august var en delegation fra det saudiske landbrugsministerium på besøg i Danmark for at få viden om, hvordan vi administrerer økologireglerne for økologisk mælkeproduktion samt Det Økologiske Spisemærke. Derudover var delegationen på gårdbesøg hos en økologisk mælkeproducent.

Saudi Arabien har store ambitioner om at øge den økologiske produktion til en større pallette af landbrugsprodukter og landet er nået langt med blandt andet økologisk daddel produktion samt opstart af økologisk oliven, og med inspiration fra Danmark kan de måske gøre det samme på mejeri-området

Polen vil kopiere Det Økologiske Spisemærke

Udover besøget fra Holland og Saudi Arabien havde Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i starten af september desuden besøg af en polsk delegation.

Der blev blandt andet delt erfaringer på områder som økologisk arealtilskud, den nye landbrugsreform og muligheder i henholdsvis Danmark og Polen på økologiområdet og økologikontrollen.

Samtidig er Polen meget interesseret i at få implementeret Det Økologiske Spisemærke i den polske fødevareproduktion, som en katalysator for mere økologisk produktion og opmærksomhed om økologi.

Delegationen var derudover også på besøg hos en række interesseorganisationer og hos en økologisk mælkeproducent.

Til november banker det igen på den danske stalddør, når en delegation fra det indonesiske landbrugsministerium kommer til Danmark i forbindelse med et større samarbejdsprojekt vedrørende udarbejdelsen af regler for økologisk mælkeproduktion i Indonesien.

Flere artikler fra samme sektion

Randers Kommune modtager pris for skarp grøn indkøbspolitik

Øgede krav til bæredygtige indkøb har på et halvt år øget økologiandelen i Randers Kommunes fødevareindkøb fra 51 pct. til 63 pct.

27-11-2024 4 minutter Foodservice,   Klima

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner har samme ernæringskvalitet som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø