Annonce

Annonce

Thomas Roland kigger ned, mens han står på scenen til Plant Based Expo

CSR-chef i Coop Thomas Roland forklarer, at Coop dropper sit eget dyrevelfærdsmærke, fordi statens mærkningsordning underbød det, og det skabte forvirring hos forbrugerne. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Coop begraver sit eget dyrevelfærdsmærke

Coop fandt statens dyrevelfærdsmærke uambitiøst og lancerede derfor sit eget for over fem år siden. Nu opgiver koncernen og overgår til statens ordning - Coop nægter dog at sælge grisekød på første velfærdstrin.

Der var ikke udelt begejstring, da staten for godt fem år siden lancerede det statslige dyrevelfærdsmærke i tre trin. Flere mente, at mærket var uambitiøst og honorerede alt for lave standarder, og en af kritikerne var Coop, som derfor skabte sit eget velfærdsmærke i fire trin.

Nu har koncernen imidlertid besluttet at skrotte sit eget mærke og tilslutte sig statens. Forklaringen er ifølge Coop, at det er lettere for forbrugeren at møde det samme mærke i alle butikker, og det samtidig er nemmere at finde leverandører, som producerer efter den samme ordning.

"Selvom vi nu nedlægger ordningen, er jeg stolt over den. Jeg mener, at vi tog fat i de rigtige udfordringer i svineproduktionen ved at stille konkrete krav til blandt andet pladsforhold, fravænning, rodematerialer, grovfoder, ingen fastspænding ej heller i farestalden, ingen halekupering og kort transporttid," skriver CSR-chef Thomas Roland i en klumme på Altinget om beslutningen.

Ifølge Thomas Roland endte statens mærke simpelthen med at underbyde Coops: Kravene til niveau 2 i statens mærke var således lavere end kravene til Coops niveau 1, og mens statens mærke blot består af tre niveauer, havde Coops et fjerde niveau, som kun gik til de producenter, der gjorde noget ekstraordinært for dyrevelfærden, ud over hvad reglerne dikterer. Statens mærke placerer også både frilandsprodukter og økologiske produkter på samme velfærdsniveau, mens friland blot fik to hjerter af Coop og økologi tre hjerter.

Ikke plads til kød med ét hjerte

Coop er stadig kritisk over for statens mærke, da kæden mener, at barren er sat for lavt, og den vil derfor ikke sælge grisekød med kun ét hjerte i velfærdsmærket. Thomas Roland mener heller ikke, at mærket løser de grundlæggende udfordringer for dyrevelfærden i fødevareproduktionen, fordi kravene ikke strammes hurtigt nok, og mærket heller ikke gør op med systemets grundlæggende problemer, som det egentlig har til formål at løse.

"At opfinde en ny mærkningsordning virker som et simpelt, synligt og konfliktløsende initiativ, der ovenikøbet signalerer politisk handlekraft og tillid til forbrugerne. Fordi det skaber nye handlemuligheder. Men får vi drøftet de vanskelige, langsigtede og strukturelle beslutninger, når først mærket er på varerne? Jeg kan kun håbe, at en kommende – måske bredere – regering ikke forfalder til mærkningsordninger, når fremtidens fødevarepolitik skal udformes, men at den rent faktisk tager fat på de grundlæggende problemer med bæredygtigheden i vores fødevaresystem. Både i forhold til dyrevelfærd, klima, biodiversitet og sundhed," skriver han.

Coop overgår til statens ordning 1. januar 2023. De producenter, der har skabt en produktionsform, som kunne opnå fire hjerter fra Coop, vil nu kun få tre på linje med både almindelig økologi og friland, men Coop forventer, at de har fået skabt sig så stærkt et brand, at de fortsætter med den dedikerede tilgang til dyrevelfærd. Det drejer sig om varer fra f.eks. Poppelgrisen, Thises græsmælk og nogle af de økologiske æg fra Dueholm.

Velfærdsmærker

Statens

  • 1 grønt hjerte: I forhold til loven er der yderligere krav til staldforholdene. Dyrene får mere strøelse, mere plads og kortere transporttid til slagtning. Kyllingerne er af en langsommere voksende race, grisene halekuperes ikke, og kalven får en bedre start på livet.
  • 2 grønne hjerter: Her får dyrene endnu bedre plads og endnu mere strøelse. Kyllingerne kan have adgang til udeforhold, malkekøerne kommer på græs, og der er senere fravænning af pattegrisene.
  • 3 grønne hjerter: Dyrene har meget mere plads. Kyllingerne kommer ud i det fri, kalve til kødproduktion kommer på græs med deres mor, pattegrisene fødes i udendørs hytter.

Coops

  • 1 grønt hjerte: Mere plads i stalden og løsdrift, så dyrene har bedre mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Strøelse og rodemateriale, der passer til dyrets natur og typisk grovfoder hele livet.
  • 2 grønne hjerter: Køerne kommer på græs i sommerhalvåret, grisene har adgang til frisk luft på friland, og høns og kyllinger bestemmer selv, om de vil være inde eller ude.
  • 3 grønne hjerter: Det økologiske liv. Endnu mere plads og mulighed for at bevæge sig frit og naturligt både ude og inde. 100 pct. økologisk foder og senere fravænning af kalve og smågrise. Strenge regler for brug af medicin.
  • 4 grønne hjerter: Tildeles af et uafhængigt ekspertpanel og gives kun for den ekstraordinært store indsats, der gør en markant forskel for dyrevelfærden.

Flere artikler fra samme sektion

Friland og det økologiske kødsalg er udfordret efter turbulent år med rekordomsætning

Friland lagde godt fra land i det seneste regnskabsår, men sidste halvår udviklede sig til lidt af en rutsjebanetur med faldende efterspørgsel og eksplosivt voksende udgifter, men alligevel formåede Friland for første gang at rundede milliarden.

01-12-2022 5 minutter Kødproduktion

Et blik tilbage for at se fremad

Økologisk Landsforening har netop udgivet Øko-Året 2022, der er foreningens årsbrev og et tilbageblik på de mange aktiviteter, resultater og begivenheder, som har præget et år, som på flere måder har været unikt.

29-11-2022 2 minutter

Fem professionelle køkkener har gjort bælgfrugten til deres ven

Erfaringerne fra en håndfuld frontløberkøkkener viser, at det er muligt at integrere flere bælgfrugter i maden i landets professionelle køkkener.

28-11-2022 7 minutter Bælgfrugter,   Foodservice