Statens nye velfærdsmærke møder kritik fra økologer og Dyrenes Beskyttelse

Det statslige dyrevelfærdsmærke er ikke længere forbeholdt grisekød. Fremover kan også kød fra langsommere voksende kyllingeracer, som det hedder i ordningen, blive mærket med et, to eller tre hjerter, der angiver niveauet af dyrevelfærd.

Mens miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) glæder sig over, at kyllinger nu kan mærkes med det statslige dyrevelfærdsmærke, møder mærket dog kritik fra flere sider.

Ifølge Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening (ØL), skaber mærket mere vildledning end vejledning, og ØL deler derfor ikke den begejstring, som Jakob Ellemann-Jensen giver udtryk for i en pressemeddelelse ved lanceringen af mærket. 

Her hæfter ministeren sig ved, at det nye mærke blandt andet kan betyde, at flere kyllinger fremover vil komme fra langsommere voksende racer. Det giver dyrene bedre knogler, de bliver mere aktive og får færre sygdomme, oplyser ministeren.

"På turen i supermarkedet bliver det nu nemmere at se, hvordan kyllingen i køledisken har haft det. Jeg er sikker på, at mange danskere vil kigge efter mærket og prioritere høj dyrevelfærd i deres indkøb. På den måde kan flere producenter løfte velfærden for deres kyllinger," siger Jakob Ellemann-Jensen.

Økologi får tre hjerter

Dyrlæge Else Enemark, Dyrevelfærd og Veterinærmedicin i Fødevarestyrelsen, oplyser på den baggrund, at økologiske slagtekyllingebesætninger anses for at overholde alle kravene til at producere til det højeste niveau, som giver tre hjerter.

Det fremgår også af § 6 i den nye bekendtgørelse, men som reglerne er skruet sammen, vil en del konventionelle frilandskyllinger formentlig også kunne få tre hjerter, og lanceringen af det nye mærke vækker hverken den store begejstring i Økologisk Landsforening eller hos Dyrenes Beskyttelse. Tværtimod.

Flere supplerende krav

For at få deres besætning omfattet af den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning skal konventionelle primærproducenter udover at opfylde de almindelige lovfæstede krav til dyrevelfærden gennemføre en egenkontrol, som sikrer, at alle de dyrevelfærdsmæssige krav i ordningen opfyldes – også de supplerende krav, som på det højeste niveau (tre hjerter) bl.a. omfatter:

• Permanent adgang til grovfoder og andre former for miljøberigelse i tilstrækkeligt omfang.

• En belægningsgrad indendørs på maksimalt 27,5 kg levende vægt pr. kvm friareal.

• Et udeareal på mindst en kvm pr. slagtekylling.

Til sammenligning har en økologisk slagtekylling krav på 4 kvm udeareal, men ifølge Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, er flere af kravene bag hjerterne skruet sammen på en måde, som gør det vanskeligt - selv for fagfolk - at sammenligne kravene bag statens mærke med kravene bag den økologiske kyllingeproduktion.

Efter hendes vurdering har en almindelig forbruger ikke en jordisk chance for at gennemskue, hvad hjerterne reelt betyder for kyllingens velfærd.

Mere mærkeforvirring

I en kommentar til mærket skriver Dyrenes Beskyttelse på Twitter:

"Det er rigtig ærgerligt, at ambitionerne ikke er højere i statens nye dyrevelfærdsmærke på kyllingekød. Problemerne er mange i kyllingeindustrien, men der skal altså større forbedringer til, før det kan kaldes dyrevelfærd."

Også Per Kølster rynker kraftigt på næsen over det nye velfærdsmærke. Han frygter, at det vil bidrage yderligere til den mærkeforvirring og mærketræthed, som flere forbrugere oplever, når de scanner hen over kødbakkerne i køledisken for at finde et stykke kød, som opfylder alle kundens krav til en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig produktion.

"Det er svært at finde frem til kravene bag mærket, som efter min mening er mere vildledende end vejledende," siger Per Kølster, der kort og godt betegner mærket som noget "makværk".

Efter hans vurdering er det heller ikke fair at reducere kundens kødvalg til et spørgsmål om dyrevelfærd, når de sammenligner konventionelt kød med det økologiske. Kunderne skal bede om det hele - både dyrelvelfærd, en rigere natur og et bedre miljø, og her er der efter hans vurdering kun en oplagt vej at gå: Den hedder mere økologi.

Se kravene til det nye mærke ved at klikke her.