Hård kritik af statens dyrevelfærdsmærke: »Helt ulogisk«

Uigennemskuelige regler for tildelingen af hjerter under statens nyindførte dyrevelfærdsmærkning af oksekød og mejeriprodukter efterlader forbrugerne med et noget tåget billede af dyrevelfærden hos de danske malkekøer, som er tilmeldt den omdiskuterede ordning.

Hvis stalden lever op til nye arealkrav, og køerne kommer på græs om sommeren, kan mælken fra en malkeko mærkes med tre hjerter, selv om ko og kalv adskilles efter 24 timer, mens kødet fra den samme ko maksimalt kan få to hjerter, med mindre ko og kalv går sammen i 12 uger.

Det giver ifølge Forbrugerrådet Tænk umiddelbart ikke megen mening, at velfærden hos den samme ko bliver vurderet forskelligt, afhængig af om koen leverer råvarer til henholdsvis mejeri eller slagteri. Dyrevelfærden for den enkelte ko må vel være den samme. Samme melding lyder fra Dyrenes Beskyttelse.

Da langt hovedparten af det hjemlige detailsalg af økologisk oksekød består af hakket kød fra malkekøer, peger flere i branchen på, at det giver visse kommunikationsudfordringer at forklare forbrugerne, hvorfor den bakke hakket oksekød, som de fisker op af køledisken, kun er forsynet med to hjerter, mens mælken fra den samme besætning kan få tre hjerter, selv om køerne har levet fuldstændig identiske liv.

Ingen har endnu lanceret mejeriprodukter med tre hjerter, men siden årsskiftet har det været en mulighed, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før mejeriprodukter med tre hjerter lander i køledisken. 

Kriterierne for tildeling af hjerter fremgår af Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning. 

Efter at have læst reglerne vurderer Carsten Sørensen, formand for Kødudvalget i Økologisk Landsforening, at reglerne ikke virker gennemarbejdede.

Efter hans mening vil statens mærke kun bidrage til at skabe ekstra mærkeforvirring, og han tror ikke, at forbrugerne aner, hvad hjerterne betyder.

»Forbrugerne kender Ø-mærket. Det betyder noget. Når de køber økologisk, ved de, at der er styr på dyrevelfærden,« siger han.

Netop ko-kalv-problematikken er et følelsesladet emne, som optager en del forbrugere, hvilket senest blev tydeliggjort under livestreamingen fra Økodag, hvor der kom flere kritiske indlæg om netop det punkt i kommentarsporet på Facebook.

Set i det lys virker reglerne bag statens mærke ikke særligt ambitiøse, mener både Coop, Økologiske Landsforening og Forbrugerrådet Tænk, som fra begyndelsen har været kritiske over for statens dyrevelfærdsmærke.

Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, undrer sig over, at dyrevelfærden hos den samme ko kan blive takseret forskelligt, alt efter hvilket produkt koen bidrager til.

»For mig virker det mærkeligt, at det samme dyr kan mærkes med både to og tre hjerter, og det tror jeg også, at det vil gøre for forbrugerne,« siger Camilla Udsen.

Hun lægger ikke skjul på, at statens mærke aldrig har været forbrugerorganisationens livret.

»Det skyldes især, at kravene til et og to hjerter er for uambitiøse. Vi vil hellere bakke op om økologi og forskellige frilandskoncepter,« siger Camilla Udsen.

Hun peger på, at reglerne ligner resultatet af solid lobbyisme fra fødevareerhvervet, som gerne vil have mulighed for at skilte med dyrevelfærd, men efter hendes vurdering giver det ingen mening, at malkekøer ikke har det samme antal hjerter på tværs af de varekategorier, hvor henholdsvis deres mælk og kød indgår.

Heller ikke Dyrenes Beskyttelse kan mobilisere den store begejstring over den måde, som reglerne er skruet sammen på.

For Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landbrug i Dyrenes Beskyttelse, ser det ud til, at reglerne primært er udformet for at tilpasse sig det eksisterende marked.

"Jeg kan ikke finde dyrefaglige begrundelser for at tildele den samme ko forskellige niveauer for dyrevelfærd. Det virker som noget roderi og er efter min mening helt ulogisk," siger Pernille Fraas Johnsen.

Else Enemark, som er dyrlæge og chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, har været med at udforme reglerne, og hun ser ingen problemer i den differentierede mærkning, hvor dyrevelfærden hos den samme ko vurderes forskelligt for henholdsvis mejeri- og kødprodukter.

»Vi har at gøre med to forskellige produktioner - kød og mælk. Derfor har partnerskabet bag mærket valgt at sætte kriterier for henholdsvis kød og mælk. Inden for kødproduktion opnås den bedste dyrevelfærd og dermed tre hjerter, når kalven går med koen i flere måneder. Inden for mælkeproduktionen vægtes fx adgang til ude- og græsareal,« siger Else Enemark.

Hun har stor tillid til, at forbrugerne forstår forskellen, når de står ved køledisken og skal vælge det niveau af dyrevelfærd, som passer til deres pengepung.

Men giver det overhovedet mening, at det kun er i kødproduktionen, at den bedste dyrevelfærd opnåes ved at ko og kalv går sammen?

»Det er det niveau, vi har lagt, og her er vi bare uenige,« konstaterer Else Enemark, som ikke ønsker at gå ind i en længere dialog om, hvorvidt det er problematisk at gradbøje vurderingen af dyrevlfærden.

Økologisk Landsforening mener, at hjertemærket er for snævert og vildleder forbrugerne til at tro, at de gør mere for dyrevelfærden, end det er tilfældet.

Når en forbruger købet et produkt med statens hjertemærke, ser foreningen en risiko for, at forbrugeren stiller sig tilfreds uden at tænke videre over kriterierne bag mærket. Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i foreningen, peger på, at regelsættet bag mærket ganske enkelt er for vanskeligt at gennemskue for forbrugerne. 

»Forskellene på niveauerne er alt for uklare, og vi mener, at det grundlæggende er forkert kun at fokusere på en enkelt parameter som dyrevelfærd,« siger hun.

Direktøren for Friland, Claus Hein, er principielt tilhænger af statens dyrevelfærdsmærke. Selskabet har for kort tid siden lanceret hakket, økologisk oksekød med to hjerter, men han vil gerne medgive, at reglerne bag oksekødet kan give visse kommunikative udfordringer.

»Det ville være fantastisk, hvis den mælk, der kan få tre hjerter, også automatisk udløser tre hjerter til kødet fra de køer, som producerer mælken. Ellers bliver det vanskeligt at kommunikere til forbrugeren, hvad forskellen er, og hvorfor den er der,« siger Claus Hein.

Arla har lanceret Danmarks mest solgte mælk, Arla24, som får to hjerter, og flere konventionelle og økologiske produkter er på vej, oplyser Randi Wahlsten, der er senior marketing director i Arla Danmark.

»For Arlas konventionelle produkter vil hjertemærket være med til at indfri forbrugernes ønske om højere dyrevelfærd. Mens mærket for de økologiske mejeriprodukter vil cementere det høje niveau af dyrevelfærd, som vi allerede har,« sagde hun i forbindelse med lanceringen af den konventionelle mælk.