Annonce

Annonce

En pige og dreng bager brød

Det er især brødblandinger med gær på toppen og hvedemel, der har været fart på, men også forskellige mel- og kageblandinger og kerner, har der været væsentligt større efterspørgsel på, siden corona-pandemien kom til Danmark. Foto: Valsemøllen

Brødblandinger går som varmt brød - også efter hamstringen er overstået

Melsalget til private er steget markant hos Valsemøllen A/S, siden coronaen gjorde sit indtog i Danmark. I starten lignede det hamstring, men det højere salg er fortsat.

Produktionsapparatet kører på højtryk hos Valsemøllen A/S, som producerer økologisk mel. 

Her producerer man tæt på så meget, som der er kapacitet til i den del af produktionen, der pakker små poser til salg til private forbrugere, og det har man gjort lige siden pressemødet den 12. marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede alle skoler og offentlige institutioner.

"Salget til detail har været markant større, end måneden før og også meget større end salget samme periode sidste år," siger Niels Brinch-Nielsen, adm. direktør hos Valsemøllen. 

Hvor meget større, salget har været, ønsker han ikke at udtale sig om.

Det er især brødblandinger med gær på toppen og hvedemel, der har været fart på, men også forskellige mel- og kageblandinger og kerner, har der været væsentligt større efterspørgsel på.

Det lignede hamstring i starten, da alt mel var revet væk fra hylderne i supermarkederne, men Valsemøllen har fortsat god afsætning til de private forbrugere.

”Vi tror ikke, at det har været ren hamstring. Måske har man i starten buffet op på lageret derhjemme, men vi oplever, at det fortsætter, og efterspørgslen på mel stadig er større end normalt. Vi skal jo helst blive hjemme, og når alt andet er lukket, er det oplagt at bruge tiden på at bage med sine børn,” Siger Niels Brinch-Nielsen, som i øvrigt oplever, at hans egen familie også bager mere end ellers.

Også på Valsemøllens hjemmeside har der været en øget trafik. Især bliver der søgt på surdej, koldhævet brød, brød uden gær, tørgær og kardemommesnurrer, oplyser Lisbeth Vassmann, marketing & innovationschef i detail.

Samtidig med at salget til de private forbrugere er stabilt stigende, er salget til storkøkkener og restauranter gået ned, som en konsekvens af at mange har været nødt til at lukke efter forbud mod at forsamle sig.

”Vi har set et fald i salget af de store 10 og 12 kilos pakninger. Det er næsten logik, når vi ser, hvad der sker i food-service for tiden,” siger Niels Brinch-Nielsen.

Netop regeringens forbud for restauranter mod at holde åbent for gæster har fået mange restauranter til at lave en take away-menu, som holder gang i omsætningen. Med hashtagget #spisudehjemme opfordrer restaurationsbranchen forbrugerne til at støtte deres lokale restaurant eller café ved at købe take away.

Flere artikler fra samme sektion

Føtex Kokkedal genåbner butik med skærpet sundhedsprofil

Efter en gennemgribende ombygning genåbningen Føtex i Kokkedal i dag og giver samtidig et bud på, hvordan man i fremtiden kan blive bedre til at guide kunderne til at tage det ernæringsrigtige valg.

21-11-2024 4 minutter Detailhandel,   Mærkning

De økologiske chokolader ligger i toppen af ny Tænk-test

Fem af de seks bedste chokolader er økologiske i Forbrugerrådets Tænks nye test af mørk chokolade, og testen viser ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet eller certificeringer.

20-11-2024 2 minutter Forbrug

Økologi styrker dit grønne regnskab

I en ny analyse fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO konkluderes det, at økologi kan bidrage i enten ”høj grad” eller ”delvist” med værdiskabelse i ESG-rapporteringen inden for 7 af 10 områder.

15-11-2024 5 minutter