Regenerativt landbrug

Når landbrugsjordens tilstand skal forbedres, er det afgørende at få hjælp fra det, nogle landmænd kalder for deres ”kammerater under jorden.” I det mikrobielle univers under jordoverfladen kæmper svampe, bakterier og andre mikrober for at hjælpe regenerative landbrug med at opbygge muldlaget og sikre fremtidens stabile udbytter.

Ole Olsen og sønnen Frederik har et mål om at kunne høste 80 pct. af et konventionelt udbytte med en tredjedel input i kvælstof. Her spiller ploven en vigtig rolle, for alternativet - syntetiske pesticider - er udelukket.

Flere fødevareproducenter brander deres produkter som ”regenerative”, uden de nødvendigvis er dyrket økologisk eller uden brug af sprøjtemidler. Det regenerative begreb er opstået af de økologiske principper, og derfor kæmper økologer nu for at fastholde de to begreber som uadskillelige - men de kæmper en værdikamp mod store økonomiske interesser.

Ved Agernæs på Fyn slår Ole Lawaetz Olesens arealer ud på biodiversitetsskalaen med noget af den mest mangfoldige i landet. Alligevel vil han med hjælp fra et biodiversitetstjek og regenerative dyrkningsmetoder forsøge at få de sidste dyr tilbage, som han husker fra sin barndom.

En ny podcastserie dykker ned i begrebet regenerativt landbrug. Hør bl.a. om Ellinglund arbejder med reduceret jordbearbejdning og skovlandbrug, og hvad man bør prioritere, hvis man vil forbedre sin jordfrugtbarhed.

Regenerativt landbrug er et begreb, der vinder frem, men der mangler en egentlig definition. På dette års plantekongres blev der dog præsenteret fem grundprincipper, som man ofte vil støde på.

Planter fra regenerative landbrug har et højere indhold af vigtige næringsstoffer og et lavere indhold af det kræftfremkaldende cadmium end konventionelt dyrkede planter, viser nyt studie. Også kød fra græsfodrede dyr har markant bedre sundhedsprofil end fra GMO-fodrede konventionelle dyr.

Dyrkning af blandingsafgrøder var meget udbredt herhjemme for over 100 år siden, men praksissen ophørte næsten i slutningen af 1990’erne. Nu er samdyrkning på dagsordenen igen, og der kan være flere fordele ved at blande afgrøderne.

Samtdig skal flere end 900 økologiske Arla-landmænd måle kulstofindholdet i deres jord og registrere praksisser, der fremmer biodiversitet.