Politik

Der venter danskerne en regning i milliardklassen for at rense drikkevandet i fremtiden, fordi der sprøjtes og gødskes oven på drikkevandsdannende områder. Det vil være klart billigere at indføre et forbud, viser en ny analyse.

POLITISK KLUMME: For at fremme økologien har dens politiske forkæmpere - inklusiv jeg selv - solgt økologien ind som et miljøpolitisk redskab. Det har understreget, hvad økologien leverer, uden beslutningstagerne behøver at tage stilling til, om landbrugets fremtid er økologisk eller ej. Den strategi har nu mødt sin tydelige begrænsning.

Efter corona skulle Europa genrejses bedre og bæredygtig. EU ville have mere natur og økologi, færre pesticider og strammere klimakrav. Siden kom højredrejningen, hvor det handlede om at udvande og rulle tiltag tilbage. Nu lægges der op til yderligere miljølempelser i den næste landbrugspolitik.

DEBAT: De smukke ord om at fremme økologien står i grel modsætning til det faktiske indhold af det netop vedtagne tillæg til trepartsaftalen. Ud over at forringe vandmiljøets tilstand bliver økologerne låst fast som en nicheproduktion.

Grænseværdien for nitrat i drikkevandet skal sænkes fra 50 til 6 milligram per liter, mener miljøminister Magnus Heunicke (S), der nu vil undersøge, hvordan det kan lade sig gøre i praksis.

Den nye kvælstaftale vil lade økologer sælge deres ubrugte kvælstofkvoter til konventionelle, men det virker forkert, mener Mikkel Juhl Nielsen. "Det virker bare forkert, at man skal kunne betale sig fra at forurene noget mere," siger han.

Partierne bag den nye kvælstofaftale kalder den den mest ambitiøse reduktionsaftale nogensinde, men i landbruget er modtagelsen mere lunken. Til gengæld er Danmarks Naturfredningsforening begejstret og kalder aftalen "et stort og vigtigt skridt mod at få livet tilbage i vores fjorde og kyster".

DEBAT: Som det er i dag, betaler økologiske forbrugere mere i moms, end hvis de købte de samme varer konventionelt. Ved at sænke momsen på økologi kan vi tilskynde danskerne til at vælge mere dansk økologisk frugt og grønt.

Efter en stiftende generalforsamling er der nu skabt en fast ramme om Økologisk Ungdomsbevægelse, som dermed får en stærkere stemme i debatten om fremtidens fødevaresystem.

Der arbejdes på flere klimarelaterede værktøjer i økologien, men de skal gerne godkendes af myndighderne inden 2028, hvis de skal nå at have en effekt inden CO₂-afgiften træder i kraft i 2030.