Flere unge og mere klimasnak prægede økologikongressen

Bæredygtighed, klimaudfordringer og binding af kulstof var uden tvivl tre af de mest diskuterede temaer under den to dage lange Økologi-Kongres i Vingsted Hotel- og Kongrescenter. 

Men da de godt 1.000 kongresdeltagere tog hjem torsdag, var der også mange, som hæftede sig ved, at der i år deltog flere unge på kongressen end normalt.  

En af dem var Mads Lystbæk, økologisk landmand fra Spjald:

"Det er utrolig positivt, at her er så mange unge. Det er vi ikke vant til i landbruget, og jeg tror, at det hænger sammen med, at de interesserer sig meget for klimaproblemerne," sagde Mads Lystbæk.

Selv om han selv nærmer sig pensionsalderen, står klima dog også temmelig højt på dagsorden på hans landbrug.

Når man har kreaturer, er det meget komplekst, men jeg skal vist hjem og arbejde lidt med afgræsningen, så den bliver mere klimavenlig, og vi skal også til at arbejde mere med efterafgrøder. Det er noget af det, som er nemt at gøre, men som har en stor effekt," sagde Mads Lystbæk.

Økologikongressen havde også tiltrukket flere udenlandske deltagere. To af dem, Kari Marte Sjøvik og Anne Cathrine Wangberg, havde begge taget turen fra Norge til Vingsted for at samle inspiration til Norges første økologikongres, som bliver afholdt 21. januar næste år lidt uden for Oslo. 

De er begge ansat hos Norges Bondelag, som med 63.000 medlemmer er Norges største interesseorganisation for landbrug og fødevarer.

"Vi deltog også i kongressen for to år siden, hvor vi blev inspireret til at lave vores egen økologikongres hjemme i Norge. Vi har de samme udfordringer som de danske økologer, men i Norge er det kun to pct. af dagligvarehandlens fødevarer, som er økologiske, mens det er kun fem pct. af landbrugsarealet, som er omlagt til økologi. Så på den front, er vi et stykke efter Danmark," sagde Kari Marte Sjøvik.

Under kongressen oplevede de to nordmænd flere interessante oplægsholdere, som de godt kunne tænke sig at invitere til den norske kongres, hvor de håber at kunne samle 300 deltagere om temaet 'jorden'.

Traditionen tro tiltrak Økologikongressen også i år mange forskellige typer studerende til Vingsted. To af dem var Karoline Schnorr og Katrine Bak, som begge er agronomstuderende på Københavns Universitet.

Fælles for dem er også, at de begge har deltaget i tidligere økokongresser, og de betragter de to dage som et spændende ta-selv-bord af viden for folk, der interesserer sig for landbrug og fødevareproduktion.

"Jeg går rundt med en lille deltidslandmand i maven, så det er et godt sted at suge viden til sig, og vi har besøgt mange forskellige session om bl.a. planter, sortsudvikling og naturformidling," sagde Katrine Bak.

"Vi har også hørt om behovet for økologiske planteproteiner, recirkulering af husdyraffald og om, hvordan vi kan binde mere kulstof i jorden," supplerer Karoline Schnorr.

Hun mener, at det har stor værdi med et forum, hvor landmænd, forskere og konsulenter mødes og udveksler erfaringer.

"Det er vigtigt, at vi alle snakker sammen, og vi får altid noget fagligt input med hjem," sagde Karoline Schnorr, som ved siden af studierne er medejer af virksomheden Flor, som laver økologiske blomster til københavnske restauranter.

John Lambertsen, økologisk landmand fra Brovst er beviset på, at det aldrig er for sent at debuterer på økologikongressen.

"Jeg er 70 år, og har været økolog i over 20 år, men jeg har aldrig tidligere deltaget i Økologikongressen, men jeg kommer helt sikkert igen om to år."

For John Lambertsen har de seneste to dage ikke kun budt på masser af faglig inspiration.

"Jeg har også netværket og mødt en masse spændene mennesker, som jeg ellers aldrig ville have mødt," sagde den jyske økolog, som på den faglige front især hæfter sig ved budskaberne om, at hvis man har mulighed for at binde mere kulstof i jorden, så skal man også gøre det - for klimaets skyld.

"Jeg skal hjem og overveje, hvordan jeg kan bruge flere efterafgrøder, så jeg kan binde mere kulstof," sagde John Lambertsen.

Efter mange år som økologirådgiver hos Gefion, var det langt fra alt den viden, som blev præsenteret i Vingsted, som var ny for Henning Hervik, men han behøver ikke lang betænkningstid, før han nævner flere gode grunde til at investere to dage i økologikongressen.

"For mig handler det rigtig meget om netværk. Det er her man møder kollegerne, men det er også her, at vi får serveret forskernes nyeste viden i nye sammenhænge, og det er vigtigt at tænke i helheder, frem for at forskerne arbejder i hver sin retning," sagde Henning Hervik.

I forbindelse med kongressen hæfter sig især ved to positive forhold, som begge relaterer til klimaudfordringerne.

"Det er interessant at opleve, at alle tilhørerne i år ser ud til at have forstået budskabet om, at vi alle har et ansvar for at gøre noget for at mindske klimaændringerne, og at det er noget, vi alle skal bidrage til i fællesskab."

I den forbindelse pegede Henning Hervik på, at det var opløftende at se, at der var så mange unge kongresdeltagere i år.

"Det glæder mig, at næste generation er på vej. Jeg tror, at de er bedre til at se alvoren og gøre noget ved det, end vi der er blevet lidt grå i toppen," sagen Henning Hervik, inden han rejste hjem efter to intense dage i Vingsted.