EU's kommende landbrugspolitik lover godt for økologien

Det ser lyst ud for økologien med EU's kommende landbrugspolitik, hvor der vil være større fokus på bæredygtige tiltag, vurderer Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).

"Der er en stemning for, at vi skal indrette systemet anderledes, så der kommer mere fokus på natur, miljø og klima," sagde hun, da hun på Økologi-Kongres 2019 holdt oplæg om landbrugspolitikken i EU efter 2020.

"Der er en stor bevidsthed om, at vi står med en klima-, natur- og biodiversitetskrise, som vi skal løse. Økologien står godt i EU's landbrugspolitik, for en del af basisstøtten kan allokeres til at finansiere arealtiltag, der reducerer landbrugets klimabelastning, såsom græsarealer til afgræsning, biogasanlæg, træer på landbrugsjorden eller pløjefri dyrkning uden brug af pesticider," forklarede hun.

En vigtig sag for ØL er at få implementeret bruttoarealmodellen i den fremtidige politik. Modellen skal sikre, at en landmand ikke mister tilskud, hvis en del af arealet tages ud af omdrift og lægges om til natur. Sybille Kyed sagde, at Miljø- og Fødevareministeriet har taget modellen til sig og arbejder på at få den igennem.

"Så kan det være slut med at tegne arealer ind og ud på markkort. Det giver mulighed for at give naturen plads på arealer, men det er også positivt for landmanden og administrationen," uddybede hun.

Samtidig vil de såkaldte eco-schemes, der skal løfte miljøet, naturen, dyrevelfærden og klimaindsatsen, være med etårige tilsagn, frem for de femårige tilsagn man nu arbejder med.

"Det vil være en fordel. Så kan man bedre håndtere den dynamik, der er i bedriftens udvikling."

Der er imidlertid en vis udfordring i, at midlerne til landbrugsstøtten samlet set ser ud til at blive reduceret fra at udgøre ca. 37 pct. af EU's budget til knap 30 pct. 

EU's landbrugsstøtte er fordelt i to søjler, hvoraf søjle 1 dækker over grundbetalingen, også kendt som arealstøtten, og eco-schemes, mens søjle 2 dækker over landdistriktsmidlerne, herunder det økologiske areatilskud. Det er netop i søjle 2, at der er lagt op til de største besparelser.

”Midlerne kan komme under pres, særligt hvis Danmark fortsat vil betale økologisk arealstøtte fra søjle 2,” siger Sybille Kyed, der anbefaler, at økologitilskuddet kommer fra søjle 1.

”Selv uden et reduceret budget vil det være svært at finde tilstrækkeligt med midler i søjle 2, hvis det økologiske areal vokser. Oveni skal lægges, at der er større efterspørgsel på midlerne i søjle 2 grundet det større fokus på at lægge landbrugsjord ud til natur,” fortsætter hun.

Økologisk arealstøtte kan imidlertid ende med at blive lagt over i søjle 1 – evt. som et såkaldt eco-scheme eller som et særligt økologisk eco-scheme, vurderer hun:

”Det kan sikre nok midler, men det kan blive en udfordring, hvis Danmark undervurderer den økologiske tilvækst, når de budgetterer midlerne til eco-schemes.”

Det slår dog ikke Sybille Kyeds optimisme ud af kurs, og ser hun længere frem i tiden til 2050, tror hun, at grundbetalingen er helt fjernet og erstattet af en model, hvor landmanden modtager betaling for sine klima- og naturtiltag, samt at der vil være tilskud til uddannelse, information og udviklingen af landdistrikterne.

"Økologien står godt, for den leverer på det, der efterspørges," fastslog hun.

EU’s fælles landbrugspolitik, også betegnet som CAP (common agricultural policy), skal træde i kraft i 2021 og fungere frem til og med 2027.