Øget kødforbrug har ført til massiv stigning i udledningen af potent drivhusgas

Udledningen af lattergas (N₂O) fra menneskelige aktiviteter er steget med 30 pct. fra 1980-2016, hvoraf det meste stammer fra landbruget. Stigningen er så kraftig, at den ligger i overkanten af de værste prognoser fra FN's klimapanel, IPCC.

Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature.

Stigningen er et problem i kampen mod klimaforandringerne, da lattergas har en opvarmende effekt, der er 300 gange større end CO₂ - samtidig nedbryder den ozonlaget.

"Vi er nødt til at skrue på ventilen med udledninger hurtigst muligt," siger studiets hovedforfatter Rob Jackson, professor i jordsystemvidenskab ved Stanford University, i en pressemeddelelse fra universitetet.

Gennem de seneste 36 år er landbrugets udledning steget med 1,4 pct. om året, og det skyldes især øget kødproduktion, skriver forskerne i studiet: Dels kommer stigningen fra husdyrene selv (gylle), dels fra gødningen af de voksende arealer til foderproduktion. Derudover ses der en kraftig vækst i udledningen fra havopdræt.

'Hvert enkelt af de seneste fire årtier har haft højere N₂O-udledninger end det foregående årti, og samlet set har landbrugets aktiviteter domineret stigningen i udledningerne,' skriver forskerne i studiet.

Stigningen har været markant i Brasilien, hvilket tilskrives landets store kødproduktion med over 200 mio. kvæg. For USA's, Kinas og Indiens vedkommende skyldes stigningen i højere grad brugen af kunstgødning.

"Kvæg står direkte og indirekte for markante N₂O-emissioner. Ved at spise mindre oksekød og ost, vil de fleste af os komme til at leve sundere, og det vil reducere alles klimaaftryk. Fisk er bedre end oksekød mht. emissioner, og planter er bedre end fisk," siger Rob Jackson.

Positiv udvikling i Europa

Den øgede udledning af drivhusgassen igangsætter samtidig en ond cirkel, for jo varmere kloden bliver, og jo mere nedbør klimaforandringerne giver, desto mere kvælstof nedbryder mikroorganismerne til lattergas.

Udledningen af lattergas er uundgåeligt i landbruget, men der er muligheder for at sænke udleningen. I Europa er der faktisk sket et fald i udledningen på 21 pct. siden 1990, hvilket tilskrives EU's Nitratdirektiv fra 1991, der har begrænset brugen af kvælstof for at beskytte vandkvaliteten i Europa. Dog er den positive udvikling mere eller mindre stagneret siden 2010.

"Der er bare en grænse for, hvor langt ned vi kan komme. Udbytterne falder, hver gang man reducerer gødningsnormerne. Det er en balancegang, i forhold til hvad man producerer af fødevarer," siger Marie Trydeman Knudsen, medlem af Klimarådet og forsker på Aarhus Universitet, til Politiken, der også har afdækket studiet.

For at sænke udledningen af lattergas anbefaler forskerne, at man visse steder i verden reducerer kødforbruget og mængden af madspild. Derudover bør landbruget reducere mængden af overskydende gødning og implementere "mere bæredygtige" praksisser.