Ved at ændre vores kost kan vi afbøde det fødevarekaos, som klimaforandringerne skaber

Denne kronik er oprindeligt bragt på engelsk på The Conversation d. 6. august.

Af: Paul Behrens, British Academy Global Professor, Future of Food, Oxford Martin School, University of Oxford

Klimaforandringer får priserne på vores mad til at stige – og ændrer dermed også på, hvad vi spiser. Ifølge nye beregninger fra landbrugsøkonomer var klimaforandringer årsagen til en tredjedel af prisstigningerne på fødevarer i Storbritannien i 2023. Det har bidraget til både fødevareinflation og landets leveomkostningskrise.

Når fødevarepriserne presses op, og usikkerheden omkring madforsyningen stiger, påvirker klimakrisen allerede samfunds stabilitet verden over. Flere studier viser, at chok i fødevareforsyningen er blevet hyppigere, og at klimarelaterede tab i de store landbrugsområder – verdens “kornkamre” – sandsynligvis vil vokse.

Prognoserne overser ofte konsekvenser, der er svære at regne på, f.eks. spredning af skadedyr eller ødelagt infrastruktur. Virkeligheden kan derfor vise sig at blive værre end beregningerne.

Forskning peger på markante fødevareprisstigninger hvert eneste år i det kommende årti. Folk i fødevarebranchen advarer om sårbarheder uden fortilfælde, både i omfang og variation. På længere sigt kan klimaforandringer gøre det umuligt at dyrke fødevarer i en tredjedel af de områder, vi bruger i dag.

Forskere, der arbejder med bæredygtige fødevaresystemer, taler nu om risikoen for alvorligt pres på systemet – og i yderste konsekvens et kollaps. Et studie har vist, at 40 pct. af britiske fødevareeksperter mener, at social uro som følge af problemer i fødevareforsyningen er mulig inden for det næste årti. Ser man på en 50-årig periode, stiger andelen til 80 pct.

Hvis vi ikke handler hurtigt, kan klimadrevne prisstigninger skabe kaos i verdens fødevaresystem. Selv rige lande er sårbare, for vedvarende inflation kan destabilisere samfund og vælte regeringer. Og når man ser tilbage på den politiske uro under leveomkostningskrisen i 2022-23, kan man sige, at nogle af disse mekanismer allerede er i spil.

Men denne udvikling med klimadrevne prisstigninger - der fører til social uro og politisk forfald - er ikke uundgåelig. Ifølge forskningen ligger den største mulighed for at mindske fødevarernes miljøpåvirkning i mange lande i at spise flere planter og skære ned på kød og mejeriprodukter.

Det kan gøre os bedre rustede til at klare chok. Det er sandsynligt, at en sådan forandring vil være bedre med hensyn til klimarelaterede hændelser som oversvømmelser og stormfloder.

Kostvaner, der er rige på planter, er effektive, fordi det er langt mere ressourcebesparende at få kalorier og næringsstoffer direkte fra planter end gennem dyr, der fodres med planter.

Mit forskerhold og jeg fandt, at hvis briterne skiftede til mere plantebaseret kost, ville det frigive et areal næsten på størrelse med Skotland. Når klimaforandringer presser fødevareproduktionen, kunne noget af den jord, der i dag bruges til dyrefoder, i stedet bruges til afgrøder til mennesker. Der ville stadig være masser af jord tilbage, som – med de rette politikker – kunne bruges til at styrke biodiversiteten, give bedre adgang til naturen og dermed også forbedre folkesundheden.

Den kost, vi undersøgte, er hverken vegansk eller vegetarisk, men indeholder blot færre – og sundere – mængder kød og mejeriprodukter. F.eks. er der stadig plads til en hamburger hver 14. dag.

Et sådant skifte betyder, at hele landbruget bliver mindre i omfang. Det frigiver plads til at dyrke flere afgrøder, håndtere oversvømmelser og samtidig spare penge (plantebaseret mad er som regel billigere at producere og købe end kød i rige lande.)

Skiftet kan også sætte gang i en landlig renæssance, som støtter landmænd i at omlægge til andre metoder, en genopretning af naturen, og sikrer, at landskaberne bedre kan håndtere oversvømmelser. Men det kræver en samlet indsats, herunder støtte fra regeringen og efterspørgsel fra offentligheden.

At arbejde med naturen kunne blive en livsvej, som mange – også landmænd – ville kaste sig over. Britiske landmænd udtrykker ofte bekymringer om mental sundhed på grund af presset i branchen. Der er tegn på, at husdyrbrugere er blandt de hårdest ramte, især fordi de sjældent kan tage fri.

Flere muligheder, f.eks. større tilskud til planteavl eller naturgenopretning, kunne være netop den udvej, mange landmænd har brug for.

Ved at ændre måden, vi producerer mad på – og hvad vi spiser – i stedet for at lade klimaforandringer bestemme tempoet, kan vi vinde meget. Hvis du går ind for mindre, men bedre kød, for en større diversitet af afgrøder eller for økologisk mad, er svaret flere planter i vores kost. Og det gælder også alt andet, der kræver jord. Om det er træbyggeri, biobrændsel, naturgenopretning, boliger eller bioplast – svaret er igen flere planter.

Nogle lande er allerede i gang med konkrete planer. Danmark, som er en stor svineproducent, har udviklet politikker, der fremmer plantebaseret kost gennem hele fødevarekæden – fra at støtte kokke i at udvikle nye grønne retter til øget indkøb af økologiske fødevarer i det offentlige (hvilket især skubber på forbruget af frugt og grønt, da økologisk kød er dyrere).

Det er en fortælling om fornyelse, tilpasning og bedre sundhed – ikke om afsavn. Landskaber, sundhed og kostens mangfoldighed kan alle ændres til det bedre. Når vi først har taget skridtet, vil vi undre os over, hvorfor vi dog ikke gjorde det meget tidligere.