Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det

De Konservatives formand, Mona Juul, kaldte den grønne trepartsaftale for "en generationsaftale", da hun og de øvrige partier præsenterede den på mandagens pressemøde. Og i sin tale ved Folketingets åbning d. 4. oktober sagde statsminister Mette Frederiksen, at den grønne trepart er "den stærkeste generationskontrakt, der er skrevet i mine snart 25 år her i Folketinget".

Spørger man Den Grønne Ungdomsbevægelse, er der imidlertid massiv skuffelse over aftalen - faktisk i en grad så den mener, at ungdommen bliver "tabt på gulvet".

“Både ungdommen, landbruget, klimaet og vandmiljøet bliver tabt på gulvet med denne aftale. Dansk landbrug bliver lænket til konventionel dyreproduktion, som er den mest ressourcekrævende og klimaskadelige produktion af mad overhovedet, og man satser igen for stort på frivillige aftaler. Vi skal producere mad til mennesker og ikke foder til dyr, hvis dansk landbrug skal fremtidssikres i en eskalerende klimakrise. I stedet fastholder denne aftale Danmarks verdensrekord i dyreproduktion, hvilket er uforeneligt med et reelt bæredygtigt samfund.” siger Johan Klejs, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, i en pressemeddelelse.

Løbende dialog

Ungdomsbevægelsen har løbende været i dialog med oppositionspartierne og Danmarks Naturfredningsforening for at få dem til at kræve tidligere genbesøg af aftalen, få indført et loft for import af sojafoder og en streng regulering af kvælstof, og her er der sket forbedringer i forhold til den oprindelige aftale, mener bevægelsen. Et af de helt store krav om at øge CO₂e-afgiften lykkedes dog ikke.

“Det er selvfølgelig skuffende, at oppositionen ikke har fået mere igennem, og især at afgiften stadig er så pinligt lav, som den er. Enhedslisten og Alternativet er de eneste af de grønne partier, der reelt har overvejet, hvilke konsekvenser aftalen fører med sig, og de har derfor valgt ikke at legitimere den uambitiøse aftale. Vi er skuffede over, at andre såkaldte “grønne” partier er gået med i regeringens historiske klimasvigt," siger Emil Bejer-Pedersen, presseansvarlig under landbrugskampagnen i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Trepartsaftalen indeholder en CO₂e-afgift på 120 kr. pr. ton i 2030, hvilket går imod Klimarådets anbefaling på 1.500 kr. pr. ton i 2030 og står i kontrast til industriens afgift på 750 kr. Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer derfor, at ekspertorganets anbefalinger ikke er blevet fulgt:  

“Det er grundlæggende et frikort til den industrielle animalske produktion om at fortsætte sin klimagasudledning og forurening af vores fjorde og drikkevand. Den sikrer ikke en strukturel omlægning til fremtidens plantebaserede fødevaresystem," siger Johan Klejs, som i øvrigt er en af de aktivister, der deltog i en nylig sultestrejke, som fandt sted foran Ministeriet for Grøn Trepart for at få politikerne til at tage et opgør med den store danske dyreproduktion.

Som en del af aftalen afsætter politikerne 10 mia. kr. til pyrolyse-teknologi og indfører et økonomisk tilskud til metanreducerende fodertilsætningsstoffer. De mange penge til teknologiske løsninger er ifølge Den Grønne Ungdomsbevægelse med til at bevare status quo i dansk landbrug til fordel for de konventionelle storbedrifter, og bevægelsen mener, at landbrugslobbyen har dikteret store dele af aftalen, mens ungdommen er blevet udelukket fra forhandlingslokalet: 

Kritikpunkterne er de samme, som Økologisk Landsforening også har ytret:

"Tilskud til fodertilsætningsstoffer og biokul giver os ikke et nyt landbrug med dyr på græs og marker med plads til træer, buske og vandhuller og et summende liv af insekter og sangfugle," har foreningens landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Sybille Kyed, udtalt.

Unge landmænd glæder sig over vished

Der er dog andre unge, som glæder sig over aftalen. I LandboUngdom, der repræsenterer over 6.000 medlemmer, er der nemlig blevet fjernet en masse usikkerhed, efter at det brede politiske flertal nu har fastsat rammerne for fremtidens landbrug.

”I LandboUngdom har vi længe efterspurgt en langsigtet ramme for erhvervet. Det er dejligt, at der er blevet lyttet til det i den aftale, der er præsenteret. Hvis vi som næste generation lykkes med at erhverve os en virksomhed, har vi nu klare retningslinjer for, hvordan vi kan træffe valg,” siger formand Christian Orthmann i en pressemeddelelse.

Han er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang ved at indføre en klimaafgift på landbruget - tværtimod er det nødvendigt, mener han.

”Hvis vi ikke omstiller os til den måde verden er på, bliver vi tabt. Og det er til alle tider en moderne virksomhedsejers ansvar at følge med tiden. Der er en klar styrke i, at man investerer i at mindske klimabelastningen, især når vi som næste generation står og skal ind i erhvervet,” siger han og tilføjer:

”Det skal bare lykkes det her. Det er i vores alles interesse, at vi har et stærkt erhverv, som kan producere nogle gode og klimavenlige fødevarer. Dansk landbrug er velanset og anerkendt ude i verden. Den her aftale viser bare, at vi er klar til at blive endnu dygtigere. Det her kan blive vores næste eksporteventyr.”