Annonce

Annonce

Zenia Stampe står ved en talerstol

Radikale Venstre - på billedet ses landbrugsordfører Zenia Stampe - vil investere over fire mia. kr. i udviklingen af plantebaserede fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening vil fordoble landbrugsarealet med dyrkning af mad direkte til mennesker, mens Veganerpartiet vil lukke det konventionelle husdyrbrug. Arkivfoto: Radikale Venstre

Tre landbrugsudspil i rap - alle vil de have mere fokus på planter

Både Det Radikale Venstre, Veganerpartiet og Danmarks Naturfredningsforening har de seneste dage fremlagt deres ønsker for en kommende landbrugspolitik. Alle ønsker de mere fokus på planteproduktion.

Der skal investeres knap 4,3 mia. kr. i dansk landbrugs plantebaserede produktion, hvis det står til Radikale Venstre.

Partiet har netop fremlagt sit landbrugsudspil som led i forhandlingerne om en klimahandlingsplan for landbruget, og her ønsker partiet fokus på at udvikle den plantebaserede sektor.

'I takt med at den globale befolkning vokser og gennemsnitsindkomsten stiger, vil efterspørgslen efter kød og mejeri også stige. Hårdt tilkæmpede reduktioner per kilo kød eller liter mælk risikerer at blive ædt op af den sigende efterspørgsel, hvis ikke vi udvikler attraktive plantebaserede alternativer', skriver Radikale i udspillet.

Partiet ønsker både en investering i forskning og viden på området samt en omlægning af landbrugsstøtten, så den fremmer afgrøder til mennesker. Derudover ønsker partiet, at offentlige køkkener serverer mad i tråd med de nye klimakostråd, så deres CO2-udledninger kan reduceres.

"Vi kan se, at de store internationale fødevarekoncerner poster massivt mange penge i området. Så det er en udvikling, vi skal være med på," siger partiets landbrugsordfører, Zenia Stampe, til Ritzau.

Radikales landbrugsudspil

Frem mod 2030 vil Radikale bl.a.:

  • Øremærke 60 mio. kr. årligt af GUDP-midlerne til plantebaserede fødevarer
  • Øremærke 100 mio. kr. årligt af Innovationsfonden til projekter vedr. plantebaserede fødevarer
  • Oprette et internationalt forskningscenter, 'Forskningscenter for Plantebaseret Fødevareproduktion' og støtte det med 10 mio. kr. årligt
  • Oprette en ny fond, 'Fonden for Plantebaserede Fødevarer', der bygger på modellen for Fnden for Økologisk Landbrug
  • Indføre et forhøjet arealtilskud til dyrkning af proteinafgrøder til human ernæring parallelt med økologisk arealtilskud
  • Indføre en særlig investeringsstøtte til dyrkning af proteinafgrøder til human ernæring parallelt med investeringsstøtte til økologi
  • Offentlige køkkener skal inden 2025 leve op til de nye klimakostråd

Ros fra grønne organisationer

Udspillet får ros fra både Dyrenes Beskyttelse, Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Greenpeace, der alle seks stod bag det fælles landbrugsudspil 'Fra Foder til Føde', der udkom sidste år.

"Det vil være et flot skridt på vejen til at gøre Danmark til et af verdens førende lande indenfor plantebaserede fødevarer. Det vil give genlyd internationalt og sætte skub i omstillingen også i andre lande, hvis et stolt landbrugsland som Danmark investerer ambitiøst i plantebaserede fødevarer," siger generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening Rune-Christoffer Dragsdahl, som desuden er bestyrelsesmedlem i International Vegetarian Union, i en fælles pressemeddelelse.

Plantebranchens sekretariatschef, Frederik Madsen, ser positivt på mulighederne for at branchen - under de rigtige statslige rammebetingelser - kan bidrage til at sikre beskæftigelsen inden for landbrug og fødevareproduktion:

”Det er en kendsgerning, at beskæftigelsen i det nuværende landbrug er faldende. Vi ser muligheder for at skabe nye danske arbejdspladser, op mod 5.000 i 2030. Potentialet er enormt, og nogle aktører i branchen oplever vækstrater på over 100 pct., men vi kommer fra et meget lavt udgangspunkt. Derfor er det nødvendigt med statslige initiativer, der kan fremme produktudvikling, afsætning og eksport”, siger han.

De seks NGO'er påpeger, at det er afgørende, at en handlingsplan ledsages af konkrete mål, som arbejdet kan tilrettelægges efter.

Konkret foreslår de, at arealet dyrket med bælgfrugter til mennesker skal tidobles senest i 2025, og at eksporten af plantebaserede fødevarer i samme periode skal fremdobles i forhold til i dag. Derudover bør økologi udgøre mindst halvdelen af de plantebaserede produkter og arealerne til dyrkning.

I dag bruges 80 pct. af landbrugsarealet til at dyrke foder til en meget stor husdyrproduktion i stedet for mad direkte til mennesker. Det er udsigtsløst i forhold til at nå målet i klimaloven, og derfor skal den udvikling vendes.

— Maria Reumert-Gjerding, præsident i DN

Det kan meget vel vise sig, at De Radikales udspil ikke er ambitiøst nok, og der kræves flere investeringsmidler.

”Efter vores opfattelse bør investeringerne i udvikling af den plantebaserede sektor de kommende år som minimum være af samme størrelse som investeringerne i den animalske. At blive verdensførende kræver, at vi hurtigt får verdens højeste investeringsniveau per indbygger”, siger rådgiver Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling.

Et landbrug, der fylder mindre

DN's otte anbefalinger

  • Udtag 100.000 ha lavbundsjord
  • Indfør en CO2-afgift
  • Gør EU's landbrugsstøtte betinget af klima-, natur- og miljøtiltag
  • Stil krav om importerede foderstoffer som minimum er afskovningsfrie
  • Halver klimabelastningen fra husdyr ved at gøre Danmark selvforsynende med foder, skab incitamenter til omlægning fra korn til græs og stop for offentlige tilskud til at øge husdyrproduktionen
  • Fordobl landbrugsarealet med dyrkning af mad direkte til mennesker, herunder skovlandbrug
  • Udtag yderligere 500.000 ha. landbrugsjord, herunder de resterende 70.000 ha lavbundsjord
  • Massiv forskning og udvikling af teknologi

DN har også netop fremlagt et klimaudspil for landbruget. Udspillet indeholder otte anbefalinger og konkrete løsningsforslag, der skal sikre, at Danmark kan nå klimamålene, samtidig med at man bevarer en stor eksport af fødevarer. Også her er et centralt ønske en reduceret husdyrproduktion.

"I dag bruges 80 pct. af landbrugsarealet til at dyrke foder til en meget stor husdyrproduktion i stedet for mad direkte til mennesker. Det er udsigtsløst i forhold til at nå målet i klimaloven, og derfor skal den udvikling vendes. Det er helt afgørende for klimaet, at vi både spiser og producerer langt mindre kød. Vi kommer derfor nu med et bud på, hvordan vi kan omstille mange af fodermarkerne til nye typer innovative landbrug, der producerer mad til mennesker, og som samtidig binder kulstof fra atmosfæren i stedet for at udlede det," siger DN's præsident, Maria Reumert Gjerding, i en pressemeddelelse.

DN foreslår med udspillet en fordobling af landbrugsarealet med dyrkning af mad direkte til mennesker, og samtidig bør klimabelastningen fra husdyrproduktion i Danmark være halveret i 2030 - bl.a. ved at stille krav om at danske landmænd skal være selvforsynende med foder til husdyrene.

Derudover bør der sættes mere gang i omlægning af landbrugsjord til natur, der bør indføres en CO2-afgift i landbruget på baggrund af individuelle klimaregnskaber, landbrugsstøtten fra EU skal gøres betinget af grønne tiltag, og så skal der iværksættes et udviklingsprogram for skovlandbrug.

DN anbefaler også, at yderligere 500.000 ha landbrugsjord udtages fra produktionen, ud over de 100.000 ha lavbundsjord som organisationen sammen med L&F tidligere har foreslået at tage ud af omdrift.

DN har beregnet, at anbefalingerne samlet set kan reducere landbrugets udledninger med næsten 60 pct. i 2030.

"Det kræver, at politikerne har modet og viljen til at prioritere anderledes økonomisk end i dag. De milliarder af skattekroner, der i dag bruges på f.eks. at støtte nye store staldanlæg for at fastholde en ørkesløs masseproduktion af husdyr, skal i stedet bruges til at forme et fremtidssikret, bæredygtigt og konkurrencedygtigt dansk landbrug, der aktivt bidrager til klima, natur og miljø. Et landbrug, der fylder mindre, men yder mere til samfundet," siger Maria Reumert-Gjerding.

Vil lukke konventionel husdyrproduktion

Også Veganerpartiet, der blev opstillingsberettiget sidste år, har netop præsenteret sit landbrugsudspil, som i høj grad handler om at reducere husdyrproduktionen.

Partiet ønsker at udfase den konventionelle husdyrproduktion, så den er lukket senest i 2030, og øge produktionen af plantebaserede fødevarer markant, så Danmark bliver en frontløber på verdensmarkedet.

Partiet nævner indledningsvist i udspillet, at lukningen af det konventionelle husdyrbrug skal ske "inden for nogle fornuftige samfundsøkonomiske rammer". For at sikre dette foreslår partiet, at der nedsættes en ekspertgruppe kaldet Rådet for Grønt Landbrug, som inden for ét år skal udvikle konkrete forslag til, hvordan målsætningen bedst kan indfries.

For økologiens vedkommende ønsker partiet at se nærmere på, hvordan husdyr i økologiske landbrug kan få "endnu bedre livsvilkår", og hvordan de bedst kan indgå i gavnlige funktioner i forbindelse med eksempelvis skovlandbrug og naturpleje.

“Vi bør ikke gøre det halvhjertet. Forskningen taler et tydeligt sprog, når både FN’s klima- og biodiversitetspanel (IPPC og IPBES) konkluderer, at vestlige lande skal skære meget radikalt ned på foderafgrødedyrkning og kødproduktionen. Og så skal Danmark selvfølgelig heller ikke som nu, lægge ryg til en ambition om at være resten af verdens kødfabrik,” udtaler partiets politiske ordfører, Lisel Vad Olsson, i en pressemeddelelse.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed