Stort studie: Vegansk kost reducerer klimagasser med 75 pct.

Det har større betydning for kloden, hvad man spiser, end hvordan ens fødevarer er produceret.

Og ønsker man at spise så bæredygtigt som muligt, skal man vælge en vegansk kost, da dens økologiske aftryk på en række parametre typisk er højst en tredjedel af aftrykket fra en kost med et højt indtag af kød, svarende til over 100 gram dagligt.

Det konkluderer forskere efter at have gennemgået data fra 55.000 personers forbrug af mad og drikkevarer og sammenholdt dette med produktionsdata fra 38.000 landbrug fordelt over 119 lande, hvor de har undersøgt påvirkningen på bl.a. klimaet, biodiversiteten, vand- og arealforbruget samt vandforurening.

'På trods af store forskelle i hvor og hvordan maden er produceret, er sammenhængen mellem miljøpåvirkningen og en animalsk-baseret kost tydeligt og bør foranledige en reduktion af sidstnævnte,' skriver de i studiet, som er publiceret i tidsskriftet Nature Food.

Stor forskel i udledningen af metangas

Personerne i studiet blev opdelt i seks grupper ud fra deres kostvaner: et højt kødindtag, et moderat kødindtag (50-100 g dagligt), et lavt kødindtag (under 50 g dagligt), en kost med fisk, vegetarisk og vegansk, og der sås en klar sammenhæng mellem, hvor meget kød man spiser, og hvor stort et aftryk det har på omgivelserne: Jo mere kød, desto større belastning på omgivelserne.

En person med et højt kødindtag udleder 10,24 kg drivhusgasser dagligt gennem sin kost, en person med et lavt indtag udleder 5,37 kg, mens en person på vegansk kost udleder 2,47 kg. Derudover lægger den veganske kost beslag på omtrent en fjerdedel af det areal, som en kost med et højt kødindtag bruger, og vandforbruget er tilmed under det halve.

Ser man på udledningen af den potente drivhusgas metan, er forskellene endnu tydeligere: En vegansk kost udleder 4,39 gram dagligt, et moderat kødindtag 40,88 gram og et højt kødindtag 65,4 gram - altså næsten 15 gange højere.

"Vores kostvaner har stor betydning for kloden. Ved at skære ned på kød og mejeriprodukter i sin kost kan man lave en stor ændring på sit aftryk fra kosten," siger studiets hovedforfatter, Peter Scarborough, professor ved britiske Oxford University.

Et detaljeret studie

Netop det store datagrundlag gør studiets konklusioner endnu mere robuste, mener forskerne. Derudover er detaljegraden højere end i lignende studier, fordi det ikke er baseret på teoretiske beregninger, men faktiske kostvaner hos en bred gruppe af respondenter.

"Hvad der gør denne undersøgelse anderledes er, at den tager højde for rigtige menneskers kost og er baseret på de forskellige produktionsmetoder, vi har lige nu," forklarer Susan Jebb, professor i ernæring ved Oxford University, til BBC. Hun var ikke selv en del af studiet.

Richard Tiffin, professor ved University of Reading, og som heller ikke bidrog til studiet, roser ligeledes detaljegraden:

"Det repræsenterer det mest dybdegående forsøg på at vise sammenhængen mellem data på kostvaner og data på de miljømæssige konsekvenser ved fødevareproduktionen," siger han til The Guardian.

Forskerne bag studiet understreger i en kronik om det på mediet The Conversation, at man ikke behøver overgå til en fuldt vegansk kost for at gøre en forskel - selv en reduktion af ens kødforbrug har en signifikant effekt.

"Vores beslutninger om, hvad vi spiser, er personlige. Det er vaner, som sidder meget dybt i os og derfor kan være svære at ændre. Men vores studie og andres fortsætter med at styrke evidensen for, at fødevaresystemet har massive globale miljø- og sundhedsmæssige omkostninger, som kan reduceres ved at gøre kosten mere plantebaseret. Vi håber, at vores arbejde kan opmuntre politikere til at handle og folk til at træffe mere bæredygtige valg, mens de stadig spiser noget sund og lækker mad, som er til at betale," skriver studiets medforfattere Michael Clark og Keren Papier, hhv. postdoc, Oxford Martin Programme on the Future of Food, og senior-ernæringsepidemiolog - begge ved University of Oxford.

Kødbranchen er skeptisk

Kødbranchen giver dog studiet en lunken modtagelse. Nick Allen, der er adm. direktør for brancheforeningen British Meat Processors Association, siger til BBC, at sådanne studier ikke tegner et fuldt billede af produktionen, da de ikke tager højde for, at bedrifterne også optager CO₂ i deres græsarealer, træer og hække.

Hertil svarer Peter Scarborough, at flere studier har beregnet, at optaget i vegetationen kun har en "beskeden" effekt på regnestykket.

Brancheorganisationen Agriculture and Horticulture Development Board (AHDB), der bl.a. arbejder for at promovere, hvad den kalder "en balanceret kost, som indeholder rødt kød og mejeriprodukter", udtrykker skuffelse over studiet, som den kalder "forsimplet":

"Mad udfylder forskellige roller i vores kost og kan derfor ikke på retfærdig vis sammenlignes på vægt, kalorier eller ernæringen. Et begrænset indtag af animalske fødevarer har også vist at øge fejlernæringen, hvilket ofte overses af denne type studier," siger en talsperson for AHDB ifølge BBC.bag d