Skuffelse får grønne organisationer til at lave deres egen plan for et bæredygtigt landbrug

Der skal være langt mere fokus på økologisk plantebaseret føde til mennesker frem for den intensive husdyr- og foderproduktion, lyder ambitionen i en ny visionsrapport 'Fra foder til føde'.

Et af forslagene lyder, at den animalske produktion gradvist skal omlægges til økologi, men at økologien samtidig skal udvikles, så den optimeres mht. klima, miljø, dyrevelfærd og biodiversitet.

'Da økologien skaber meget bedre rammer for dyrene at trives i, vil omlægning til økologi i stadig udvikling også blive en omlægning til markant bedre dyrevelfærd for de dyr, der stadig vil være i dansk landbrug. Et reduceret antal landbrugsdyr vil samtidig være et kraftigt bidrag til at reducere landbrugets drivhusgasudledninger', lyder det i forslaget.

Bag rapporten står de seks danske grønne organisationer Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse, Plantebranchen og Dansk Vegetarisk Forening. De satte sig sammen i foråret, efter at de med skuffelse havde set Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug fremlægge sin klimaplan for sektoren.

"Det industrielle kødlandbrug, der dominerer Danmark i dag, er i sin kerne i dyb konflikt med den fremtidige fødevareproduktion, vi ifølge klimavidenskaben må og skal bevæge os hen imod. Alligevel taler Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren slet ikke om potentialet ved flere plantebaserede fødevarer og mindre animalsk produktion. Det er en stor mangel, som vi med denne rapport vil råde bod på,” siger Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver i Greenpeace i en pressemeddelelse.

'Fra foder til føde' indeholder 18 konkrete inspirationsforslag til, hvordan dansk landbrug kan forenes med det nationale klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 og hensynet til naturen.

"En mindre animalsk produktion og helt andre, økologiske afgrøder på de tilbageværende marker, skaber langt mere plads til natur og miljø, hvilket betyder bedre forhold for fiskene i vores farvande og de vilde dyr til lands, flere fuglefløjt og mere insektsummen," forklarer Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

Annika Lund Gade fra Rådet for Grøn Omstilling tilføjer, at den nuværende animalske produktion ganske enkelt ikke kan bevares, når Danmark i en nær fremtid skal være netto-nul-udleder.

"Den fødevareproduktion, vi sammen foreslår, at Danmark satser på fra nu af, kan vokse sig kæmpestor, uden at spænde ben for klimamålene," tilføjer Annika Lund Gade.

Klimaafgifter skal vise varernes aftryk

Blandt forslagene lyder, at der i tråd med Klimarådets anbefaling bør lægges en afgift på drivhusgasser, som samtidig vil betyde en prisstigning på animalske produkter, så deres klimaaftryk afspejles i prisen.

Partnerskabet foreslår at fordele afgiften på både produktions- og forbrugsleddet, så den rammer import og indenlandsk produktion ens, mens afgifter på frugt og grønt bør lettes. En del af provenuet kan bruges til kompensationer for borgere med lavere indkomster, lyder forslaget endvidere.

Derudover lægger flere af forslagene vægt på en opprioritering af plantebaserede fødevarer, både i form af en styrkelse af de faglige kompetencer hos landmændene, ministerier og styrelser samt forskning og udvikling af planteproteiner og eksportfremme af produkterne.

“Hvis politikerne vælger at igangsætte en gradvis omlægning af landbruget og fødevareproduktionen, kan de fremme Danmarks stærke position inden for udvikling og produktion af plantebaserede fødevarer og gøre os til en dominerende spiller på planteproteinmarkedet globalt,” siger Frederik Madsen, sekretariatschef i Plantebranchen.

Sænk husdyrproduktionen

Rapporten foreslår desuden at frigive arealer, som lige nu bruges i forbindelse med husdyrproduktionen. Et konkret forslag lyder - med inspiration fra Holland - at der indføres en konkret målsætning om gradvist at reducere den animalske produktion. Et andet forslag lyder, at staten opretter en grøn jordfond, der får opkøbsret til konkursramte landbrug med det formål at omlægge jorden til eksempelvis skov eller økologisk jordbrug.

Derudover skal der arbejdes på at fremme klimavenlig mad i offentligheden og styrke maddannelsen i folkeskolen.

“Fra USA til Kina investeres der i disse år store summer i udviklingen af alternativer til animalske fødevarer. Der er et enormt potentiale for et stolt landbrugsland som Danmark, men det kræver, at vi melder os ind i kampen nu,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Rapporten ser også på risikoen ved lækageeffekten - altså teorien om at en del af husdyrproduktionen blot flytter til udlandet, hvis den reduceres herhjemme. Rapporten henviser til De Miljøøkonomiske Vismænd, som har beregnet, at lækageeffekten kan ligge på 75 pct. - altså at 75 pct. af udledningerne flytter til udlandet - såfremt Danmark er det eneste land, der lever op til Paris-aftalen.

Hvis andre lande derimod også lever op til Paris-aftalen, kan lækageraten ende helt nede på 27 pct. Det betyder, at hvis Danmark fjerner 100 ton CO2, vil den udenlandske produktion tilsvarende stige med 27 ton, men det betyder samlet set en CO2-reduktion på 73 ton.

Ifølge rapporten står dansk landbrug for 31,2 pct. af den samlede danske udledning, hvis man medregner arealanvendelsen til afgrøder og arealer med lavbundsjord. 89 pct. af denne udledning stammer fra landbrugsdyr og arealanvendelsen til foderproduktionen.