Forskere dokumenterer for første gang, at mikroskopisk plastik trænger igennem grønsags beskyttende hinde
Et nyt studie viser for første gang, hvordan en grønsag optager bittesmå plastpartikler via sine rødder, hvorefter plasten bryder igennem en beskyttende hinde og spreder sig til plantens spiselige dele.
Planter har et beskyttende stof i cellevæggen - casparyske striber - der virker som et filter, der forhindrer skadelige partikler i at trænge ind i planten.
Nu har forskere ved det britiske Plymouth University imidlertid for første gang påvist, at nanoplast - mikroskopiske plaststykker - kan trænge igennem de casparyske striber og blive optaget i planten, hvorefter plastpartiklerne spreder sig videre ud i plantens spiselige dele og efterfølgende ophober sig. Studiet er publiceret i tidsskriftet Environmental Research.
Forsøget blev udført med radiser sat i hydroponiske anlæg, hvor deres rødder var i direkte kontakt med en næringsopløsning med polystyren-nanoplast. Væsken gav i modsætning til jord forskerne fuld kontrol over, hvad rødderne blev udsat for, så anden forurening kunne udelukkes.
Radiserne voksede herefter i fem dage, før de blev taget op og undersøgt. Næsten fem pct. af de plastikpartikler, der var i væskeopløsningen, som rødderne var i kontakt med, var endt i plantens rodnet. Det svarer til millioner af partikler per plante. Af de fem pct. var ca. en fjerdedel trængt ind i den spiselige del af radisen og ca. 10 pct. var endt i bladene.
Mikro- og nanoplast
Mikroplast er defineret som små stykker af plastik, der er mindre end fem mm i størrelse. Størstedelen af mikroplast er så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje. På grund af havstrømmenes bevægelse kan mikroplast findes overalt i verden.
Mikroplast stammer fra forskellige kilder. Når plastik på en eller anden måde ender i havet eller naturen, nedbrydes det gradvist af vand og sollys til mindre og mindre stykker. Det opløses ikke, men i stedet bliver det til flere mindre dele. I sidste end bliver mikroplast til nanoplast - og har dermed mulighed for at gennemtrænge cellemembranerne, hvilket gør materialet potentielt meget farlig.
Kilde: Syddansk Universitet
"Det er første gang, at en undersøgelse har påvist, at nanoplastpartikler kan trænge igennem denne barriere og dermed akkumuleres i planter og overføres til alle, der spiser dem. Der er ingen grund til at tro, at dette kun gælder for denne grøntsag, da det er meget sandsynligt, at nanoplast absorberes i forskellige typer afgrøder, der dyrkes over hele verden," siger Nathaniel Clark, lektor i fysiologi, i en pressemeddelelse.
Kommer ikke som en overraskelse
Forskere har tidligere påvist, hvordan mikro- og nanoplast ender i havdyr, og det kommer derfor ikke som en overraskelse for professor Richard Thompson, direktør for Marine Institute og medforfatter til studiet, at man også kan finde plastpartikler i grønsager.
"I al vores tidligere arbejde har vi fundet forurening med mikroplast, uanset hvor vi har kigget efter det," siger han.
Mens tidligere studier har indikeret, at planter kan optage nanoplast via rødderne, har forskerne ikke kunnet afgøre, om plasten trængte igennem den casparyske stribe og videre ind i plantens indre væv eller blot sad fast på overfladen. Samtidig bygger mange tidligere undersøgelser på billedteknikker, der kun viser små udsnit af vævet, eller hvor risikoen for kontamination af andre dele af planten har været for stor.
Derfor har ingen tidligere studier med sikkerhed kunnet dokumentere, om nanoplast rent faktisk kan passere den casparyske stribe og transporteres videre til spiselige plantedele. Det problem løser det nye studie med sine metoder.
Konsekvenserne ved at nano- og mikroplast ender i menneskekroppen er stadig uklar, fordi forskningen på området endnu er så ny, og mange studier har taget udgangspunkt i høje plastkoncentrationer og korttidseksponering.
Forskningen på området er stadig ung, så der mangler endnu viden om, hvilke konsekvenser plastpartiklerne kan have for vores sundhed, men hidtidig forskning har vist en sammenhæng med øget risiko for blodpropper, kræft, nedsat fertilitet, overvægt og hormonforstyrrelser.
Forskning har også påvist, at mikroplast i planter hæmmer deres evne til at lave fotosyntese og vokse.