Carlsberg kritiserede ploven, men ikke pesticiderne. Så påpegede øko-konsulent: »Jeres primærprodukt er rent vand«

Svaret nåede desværre ikke at komme, før sessionen blev afbrudt af ordstyreren. Vi var gået over tid, kaffen kaldte, og så skulle næste session i gang.

Forinden var diskussionen gået lystigt om Carlsbergs omfavnelse af det regenerative landbrug og kritik af ploven, så tiden var svær at holde.

Simon Boas Hoffmeyer, bæredygtighedsansvarlig i Carlsberg, havde opfordret økologerne til at skrotte ploven, men da Økologisk Nu spurgte, hvilket landbrug han helst ville have over sin egen drikkevandsboring: et økologisk eller et regenerativt, som bruger PFAS-pesticider og stråforkortere, kritiserede han spørgsmålets præmis og henviste til lovgivningen, inden ordstyreren afbrød ham og rundede af.

En anden tilhører ville vide, hvorfor Carlsberg ikke bare satsede på økologien frem for det regenerative med dets sprøjtemidler, og ifølge Simon Boas Hoffmeyer er svaret, at bryggeriet har begrænset succes med økologisk øl; råvarerne er for dyre, og forbrugerne efterspørger det ikke. Flere økologiske øl er taget ud af produktion igen, så for Carlsberg er økologien fortsat en niche.

"Det er ikke sådan, at vi kun støtter én ting. Men hvis der ikke er nogen til at købe det, tjener vi eller vores værdikæde ingen penge. Med hensyn til øl så køber forbrugerne gerne det, der er tættest på, og billigst. Derfor udgør økologi en forholdsvis lille del af vores salg," sagde han.

Klima- og biodiversitetskrisen bekymrer

Bryggerigiganten har lagt sig fast på, at 30 pct. af dens råvarer skal komme fra regenerative praksisser i 2030 og 100 pct. i 2040. Tiltaget skyldes en bekymring over de kriser, verden står med, forklarede Simon Boas Hoffmeyer; bryggeriet mærker f.eks. allerede, at udbytterne rundt om i verden er mere svingende end tidligere som følge af klimaforandringerne.

"Hvis vi bliver i status quo, kommer folk ikke til at fokusere særlig meget på at få en kold Carlsberg om 50 år, for så får vi de værste effekter fra klimaforandringerne, og vi kommer til at sætte prisen på øl op. Vi kommer ikke til at tjene nogen penge i det scenarie, der ligger forude," forklarede han og fortsatte:

"Vi har også en biodiversitetskrise. Vi ved, at det ikke er godt, når vi mister dyrearter."

Leif Friis Jørgensen, direktør for De Økologiske Mejerier, var seancens anden oplægsholder, og han frygter, at det regenerative brand kan overtage økologiens plads - selvom de regenerative principper allerede ér indlejret i de økologiske. Derfor er det også økologien, der bør betragtes som det regenerative, mener han.

"Vi har været for tilbageholdende de senere år. Vi tror, at alle ved, hvad økologi er, men mange unge ved desværre ikke, hvad det står for. Vi må op på hesten igen og bearbejde de unge mennesker, så de forstår, hvad økologien står for, og hvordan den understøtter den fremtidige fødevareproduktion. Vi skal have endnu stærkere fokus på nye muligheder i form af kulstofopbygning, mere rotation og diversitet i marken, holistisk afgræsning og stærkere lokale kredsløb," sagde direktøren.

"Hvad baserer du det på?"

Her var det så, at Simon Boas Hoffmeyer opfordrede økologerne til at droppe ploven, hvilket senere affødte et spørgsmål fra Jon Aagaard Enni, der er konsulent med speciale i regenerative dyrkningsmetoder ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug:

"Hvad baserer du det med at droppe ploven på? Jeres primærprodukt er rent vand, og man ser med regenerativ dyrkning, at landmænds forbrug af ukrudtsmidler stiger. Hvorfor vil I ikke beskytte den ressource, der fylder allermest i jeres produkt, og hvorfor taler I ploven ned?"

Tal fra Geus viste en rekordhøj forekomst af pesticidrester i landets drikkevandsboringer i 2024: Der blev fundet rester af pesticider i 55,7 pct. af de undersøgte boringer. Til sammenligning var der tale om 50,9 procent i 2023.

Desuden fandt man pesticidrester over grænseværdien i næsten hver syvende boring.

Jon Aagaard Enni tilføjede, at han har læst adskillige metastudier om brugen af plov og jordbearbejdning, og mens der ganske rigtigt kan være klimatiske forhold, hvor brugen af plov er særligt problematisk, giver kritikken ikke mening, når det handler om den danske, fugtige muld - her kan jordbearbejdning godt give mening, såfremt den udføres korrekt og så skånsomt som muligt.

"Det var måske lige kækt nok det med at droppe ploven," erkendte Simon Boas Hoffmeyer så og fortsatte;

"Jeg har ikke set, at vores landmænd har øget brugen af ukrudtsmidler, og de har mindsket brugen af gødning. Økologien mener at have det regenerative på plads, og vi har sagt, at vi ønsker at få det regenerative defineret fra en anden instans. Så lad os finde ud af, om vi skal kalde det best practice-farming eller noget andet."

Er først lige startet

Lige nu læner Carlsberg sig op ad SAI's definition på regenerativ dyrkning, men han håber, at der kan komme en fælles definition, som alle kan rette sig efter.

Simon Boas Hoffmeyer havde forinden sagt, at bevægelsen mod det regenerative skal betragtes som en start, og han gjorde opmærksom på, at Carlsberg får langt de fleste af sine råvarer fra udlandet, hvor der er endnu mindre fokus på økologi og regenerativ dyrkning, så her er et langt større arbejde med at få landmændene til at tage nye og mere skånsomme dyrkningsmetoder til sig.

"Det her udgør omkring én pct. af vores globale indkøb, så vi er lige startet på rejsen, men det vil stige signifikant år efter år."