Annonce

Annonce

En traktor spreder pesticider på en mark

Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud om sprøjtestop, men denne mulighed er kun brugt meget sjældent. Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud til lodsejere om sprøjtestop i de boringsnære beskyttelsesområder. Foto: Colourbox

Samtlige partier har stemt for at forbyde pesticider i bestemte områder

Ingen partier stemte imod lovforslaget om at forbyde pesticider i områder, hvor drikkevandet er i særlig risiko for at blive forurenet.

Den hidtidige aftale med kommunerne fungerede ikke, så nu har et enigt folketing vedtaget et lovforslag, der gør det forbudt at bruge sprøjtemidler i områder, hvor der er øget risiko for at forurene drikkevandet.

Der er tale om de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som er en betegnelse for arealer hvor der er en særlig risiko for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet.

Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud om sprøjtestop, men denne mulighed er kun brugt meget sjældent. Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud til lodsejere om sprøjtestop i BNBO, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at indgå en frivillig aftale om sprøjtestop med lodsejeren.

"Vi skal værne om vores dyrebare drikkevand. Derfor har vi i dag vedtaget et lovforslag om, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der vurderet en risiko for forurening. Loven skal sikre beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder, da det har vist sig, at vandværkerne har haft svært ved at blive enige med lodsejerne om frivillige aftaler," siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli, men da det kan tage tid for kommunerne at udarbejde påbuddene, får kommunerne en frist efter ikrafttrædelsen, før et påbud skal være givet. Hvis der er forsøgt indgået en frivillig aftale, kan og skal kommunen give påbud direkte efter lovens ikrafttræden og senest 1. januar 2025. For de øvrige områder skal en frivillig aftale forsøges indgået inden udgangen af 2024 - hvis ikke det lykkes, skal kommunen give et påbud.

Lovforslaget er en opfølgning på en indsats i tillægsaftalen til pesticidstrategien 2017-2021. Miljøstyrelsen har siden evalueret aftalen og konkluderede, at de frivillige aftaler om sprøjtestop omkring BNBO ikke havde haft den tiltænkte effekt, og regeringen besluttede derfor, at tempoet skulle sættes op. I dag er der kun indgået frivillige aftaler i én ud af fem BNBO (19 pct.) - i reelle tal mangler 2.505 BNBO dermed at blive beskyttet.

Se status over kommunernes beskyttelse af BNBO her.

Flere artikler fra samme sektion

Det er ikke kun i luften: Også forurening af jord og vand fører til hjerte-karsygdomme, advarer forskere

Mere og mere forskning viser, at bl.a. pesticider og tungmetaller i vores jord og vand sandsynligvis bidrager til hjerte-karsygdomme, som er ansvarlige for millioner af menneskers død hvert år.

11-10-2024 5 minutter Miljø,   Forskning,   Pesticider

Ny analyse af lavere moms på frugt og grønt viser både fordele og ulemper

Det giver danskerne flere sunde leveår og mere luft i budgettet, hvis politikerne sænker momsen på frugt og grønt. Til gengæld er det dyrt på andre poster, viser en ny analyse fra Skatteministeriet.

10-10-2024 4 minutter Forbrug,   Frugt, bær, grønt,   Politik

Vi fælder mere skov nu, end da verdens lande for tre år siden aftalte at stoppe skovrydning

I 2021 indgik 140 nationer en aftale om at stoppe afskovning senest i 2030. Siden dengang er afskovningen steget, bl.a. som følge af landbrugsproduktion og minedrift. Trods stigningen er der dog enkelte succeshistorier.

10-10-2024 4 minutter Natur,   Udland