Annonce
Annonce
Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud om sprøjtestop, men denne mulighed er kun brugt meget sjældent. Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud til lodsejere om sprøjtestop i de boringsnære beskyttelsesområder. Foto: Colourbox
Samtlige partier har stemt for at forbyde pesticider i bestemte områder
Ingen partier stemte imod lovforslaget om at forbyde pesticider i områder, hvor drikkevandet er i særlig risiko for at blive forurenet.
Den hidtidige aftale med kommunerne fungerede ikke, så nu har et enigt folketing vedtaget et lovforslag, der gør det forbudt at bruge sprøjtemidler i områder, hvor der er øget risiko for at forurene drikkevandet.
Der er tale om de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som er en betegnelse for arealer hvor der er en særlig risiko for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet.
Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud om sprøjtestop, men denne mulighed er kun brugt meget sjældent. Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud til lodsejere om sprøjtestop i BNBO, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at indgå en frivillig aftale om sprøjtestop med lodsejeren.
"Vi skal værne om vores dyrebare drikkevand. Derfor har vi i dag vedtaget et lovforslag om, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der vurderet en risiko for forurening. Loven skal sikre beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder, da det har vist sig, at vandværkerne har haft svært ved at blive enige med lodsejerne om frivillige aftaler," siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.
Lovforslaget træder i kraft den 1. juli, men da det kan tage tid for kommunerne at udarbejde påbuddene, får kommunerne en frist efter ikrafttrædelsen, før et påbud skal være givet. Hvis der er forsøgt indgået en frivillig aftale, kan og skal kommunen give påbud direkte efter lovens ikrafttræden og senest 1. januar 2025. For de øvrige områder skal en frivillig aftale forsøges indgået inden udgangen af 2024 - hvis ikke det lykkes, skal kommunen give et påbud.
Lovforslaget er en opfølgning på en indsats i tillægsaftalen til pesticidstrategien 2017-2021. Miljøstyrelsen har siden evalueret aftalen og konkluderede, at de frivillige aftaler om sprøjtestop omkring BNBO ikke havde haft den tiltænkte effekt, og regeringen besluttede derfor, at tempoet skulle sættes op. I dag er der kun indgået frivillige aftaler i én ud af fem BNBO (19 pct.) - i reelle tal mangler 2.505 BNBO dermed at blive beskyttet.
Se status over kommunernes beskyttelse af BNBO her.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.