Annonce
Annonce
EU når næppe sit mål om at øge det økologiske landbrugsareal til 25 pct. i 2030, viser en ny evalueringsrapport fra European Environmental Agency. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Rapport: Det er højst usandsynligt, at EU når sit økologimål i 2030
Flere af EU's miljø- og klimamålsætninger for 2030 ser ud til at glippe, vurderer en ny rapport fra EU's eget miljøagentur. Bl.a. er det højst usandsynligt, at unionen når sit mål om 25 pct. økologi i 2030.
EU har igangsat politikker og indsatser, der nok skal føre til en øgning af den økologiske produktion, men det er langt fra nok til at målet om 25 pct. økologi i 2030 kan nåes. Det vurderer EU's miljøagentur European Environmental Agency (EEA) i en ny rapport, der tager temperaturen på, hvordan det står til med EU's forskellige miljømål.
Rapporten viser, at de fleste målsætninger ikke bliver opfyldt, medmindre der sker nye og drastiske tiltag.
"Det er højst urealistisk, at 2030-målet bliver nået, da der er så lang vej endnu," står der i rapporten, som godt nok forventer, at det økologiske areal vil stige - bare ikke nok.
At nå målet vil kræve, at omlægningen sker dobbelt så hurtigt som det foregående årti, lyder det. I 2021 udgjorde økologien 9,9 pct., hvilket er næsten en fordobling, i forhold til de 5,9 pct. det udgjorde i 2012, og alle lande undtagen Polen har øget deres økologiske areal i perioden.
Mange mål glipper
Den økologiske paraplyorganisation Ifoam mener, at der skal allokeres flere midler til økologien i den fælleseuropæiske landbrugspolitik, Cap, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at nå målet.
"Økologi er et nøgleværktøj til at gøre europæisk landbrug mere bæredygtigt," siger vicedirektør Eric Gall til mediet Euractiv.
At økologien skal udgøre 25 pct. af landbruget i 2030 er en del af EU's grønne pagt og blev formuleret i den økologiske handlingsplan fra 2021.
Det er dog ikke kun økologimålet, der lader til at glippe - en stor del af målene i den grønne pagt glipper med stor sandsynlighed også, vurderer EEA i rapporten. Samtlige biodiversitetsmål vurderes som "usandsynlige", mens mål for et lavere energiforbrug, mere brug af offentlig transport, cirkulær økonomi, øget opsamling af CO2 i jord, planter og træer samt en signifikant reduktion i vores forbrug alle er "højst usandsynlige" at nå i 2030.
Grønne mål for 2030
Udpluk af målsætninger, der vurderes som "usandsynlige" eller "højst usandsynlige" at nå i 2030
- Øg det økologiske areal til 25 pct.: Højst usandsynligt
- Få flere til at bruge offentlig transport: Højst usandsynligt
- Øge det årlige optag af CO2æ i jord, planter og træer til 310 mio. ton: Højst usandsynlig
- Reducer mængden af affald signifikant: Usandsynligt, men usikkert
- Reducer forbruget af råmaterialer signifikant: Usandsynligt, men usikkert
- Reducer aftrykket fra vores forbrug: Højst usandsynligt
- Beskyt 30 pct. af EU's landområder og 30 pct. af havet: Usandsynligt, men usikkert
- Vend tilbagegangen af almindelige fugle: Usandsynligt, men usikkert
- Fordobl mængden af genanvendte materialer: Højst usandsynligt
Kilde: European Environment Agency
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.