Pesticidernes giftige fodaftryk er vokset verden over - stik imod stor FN-aftale
På et internationalt topmøde i 2022 aftalte verdens ledere at reducere pesticidbelastningen på økosystemer, men globale data peger på, at udviklingen går den modsatte vej. Forskere råder bl.a. til at udbrede økologi mere.
Verdens lande er langt fra at indfri målet om at halvere pesticidrisici i landbruget inden 2030. Tværtimod er den samlede pesticidbelastning verden over steget markant i de år, som FN-landene skal måle fremtidige reduktioner i forhold til.
På FN’s biodiversitetskonference COP15 i Montreal i 2022 forpligtede landene sig til at reducere pesticidrisici med 50 pct. i forhold til niveauet i perioden 2010–2020.
Det nye studie, der analyserer udviklingen fra 2013-2019, viser imidlertid, at pesticidernes samlede miljøtoksicitet voksede for de fleste grupper af organismer, som indgår i den internationale risikovurdering af pesticider; kort sagt voksede presset fra pesticider på de fleste organismer.
Jakob Wolfram, der er studiets hovedforfatter og økotoksikolog ved det tyske RPTU Kaiserslautern-Landau, siger til The Guardian, at han er "meget bekymret" over udviklingen, især i udviklingslande og regioner med høj biodiversitet.
"Det bør ses som en kraftig advarsel om, at anvendt giftighed stadig er stigende i mange regioner, især for artsgrupper, som har vigtige økologiske funktioner," siger han til den britiske avis.
Det kan sandsynligvis kun opnås ved at skifte til mindre giftige aktive stoffer og ved at udvide overgangen fra konventionelt til økologisk landbrug, hvilket samtidig vil gavne biodiversiteten bredt.
— Jakob Wolfram, økotoksikolog og studiets hovedforfatter, RPTU Kaiserslautern-Landau
Den globale pesticidtoksicitet er steget for seks ud af otte organismetyper og er størst for landlevende insekter, jordorganismer og fisk, mens kun vandplanter og landlevende hvirveldyr samlet set har oplevet faldende toksicitet.
"Stigningen skyldes, dels at der bruges større mængder pesticider grundet et voksende landbrugsareal og intensivering af landbruget, dels at aktivstofferne i stigende grad er mere giftige - især insekticider," siger medforfatter Ralf Schulz, professor i økotoksikologi ved tyske RPTU Kaiserslautern-Landau, i en pressemeddelelse.
Sådan gjorde de
Forskerne kombinerede data for, hvor meget af hvert pesticid der bruges, med hvor giftigt det enkelte stof er for miljøet ifølge myndighedernes toksicitetsgrænser. Meget giftige stoffer tæller derfor langt tungere end mindre giftige. Toksiciteten beregnes separat for otte grupper af organismer, som også bruges i myndighedernes risikovurderinger:
- bestøvere
- landlevende insekter
- jordorganismer
- fisk
- landlevende hvirvelløse dyr
- vandplanter
- landplanter
- landlevende hvirveldyr
Hermed når de frem til begrebet 'Total Applied Toxicity' (TAT) – samlet anvendt toksicitet.
Fokuser på de mest giftige
Et centralt fund er, at en meget lille del af de anvendte pesticider står for langt hovedparten af belastningen. I gennemsnit er det omkring 20 aktive stoffer, der tegner sig for mere end 90 pct. af pesticidtoksiciteten i et land.
Det betyder også, at man ved at udskifte få, men meget giftige pesticider kan få store reduktioner i den samlede risiko.
Den nye analyse er både omfattende og nyskabende, idet forskerne har anvendt og videreudviklet en metode, hvor pesticidernes miljøtoksicitet beregnes ved at sammenholde den anvendte mængde af hvert aktivstof med dets giftighed. På den måde har de beregnet den såkaldte ”anvendte toksicitet” – et mål for den samlede potentielle pesticidbelastning i et lands landbrugssystemer. Derudover er datagrundlaget med 625 pesticider, data fra syv regulerende myndigheder og otte artsgrupper usædvanligt stort.
"Det giver os et helt nyt perspektiv på de potentielle risici for miljø og biodiversitet ved pesticidanvendelse," siger Ralf Schulz.
Mónica Martínez Haro, der er vildtlivs-toksikolog ved the Spanish National Research Council og ikke bidrog til studiet, kalder det for "højst relevant og af høj kvalitet", om end hun mener, at resultaterne muligvis undervurderer den reelle toksicitet, fordi der stadig var begrænsninger i datagrundlaget.
"Det er et vigtigt studie, der understreger det presserende behov for omfattende tiltag på globalt plan – såsom diversificering af landbruget, mindre intensiv jordforvaltning, større omlægning til økologisk landbrug og en overgang til mindre giftige pesticider – hvis man skal nå FN's mål om at beskytte biodiversiteten,” siger hun til The Guardian.
Råder til mere økologisk landbrug
Brasilien, Kina, USA og Indien bidrog mest til den samlede globale anvendte toksicitet i den undersøgte periode, mens Nigeria lå relativt lavt. Globalt står frugt, grøntsager, majs, soja, ris og andre kornarter for omkring 80 pct. af den samlede pesticidbelastning. Nogle afgrøder fylder relativt lidt arealmæssigt, men bidrager uforholdsmæssigt meget til toksiciteten, fordi de kræver hyppig eller anvendelse af særligt giftige pesticider.
Forskerne advarer samtidig om, at den lavere pesticidbelastning i visse regioner – blandt andet dele af Afrika – hurtigt kan ændre sig i takt med intensivering af landbruget og øget brug af mere toksiske midler.
Ifølge studiet er det kun Chile, der med den nuværende udvikling forventes at nå FN-målet i 2030. Kina, Japan og Venezuela viste også faldende toksicitet i analyseperioden, men ikke nok til at nå 2030-målet, mens de fleste andre – herunder Tyskland – skal ændre kurs markant.
For lande som Tyskland vil det ifølge Jakob Wolfram kræve, at pesticidernes samlede toksicitet bringes ned på et niveau, der svarer til niveauet for over 15 år siden.
"Det kan sandsynligvis kun opnås ved at skifte til mindre giftige aktive stoffer og ved at udvide overgangen fra konventionelt til økologisk landbrug, hvilket samtidig vil gavne biodiversiteten bredt," siger Jakob Wolfram.