Pesticid, som kan findes på importeret frugt og grønt, giver børn skader på hjernen

Frem til 2020 var insektgiften chlorpyrifos det mest udbredte pesticid i EU's konventionelle landbrug. Siden blev det forbudt i EU på grund af de skader, det påfører dyr og mennesker, men det er fortsat vidt udbredt i tredjelande og dukker dermed stadig op i importeret frugt og grønt.

I USA bruger man eksempelvis stadig giften i den konventionelle landbrugsdrift - dog er det begrænset til 11 specifikke afgrøder - men nu advarer forskere - igen - kraftigt imod brugen.

Tidligere studier har allerede vist en direkte sammenhæng mellem koncentrationer af chlorpyrifos i navlestrengsblodet ved børnenes fødsel og et fald i børnenes IQ og motoriske udvikling.

Nu slår et nyt længerevarende studie fast, at der er en tydelig sammenhæng mellem gravides eksponering for chlorpyrifos og nedsat motorisk udvikling samt ændringer i barnets hjernestruktur, og effekten synes at vare ved i årevis efter fødslen.

Viser langvarige konsekvenser

Undersøgelsen, der er gennemført af teams fra Columbia University Mailman School of Public Health, Children's Hospital Los Angeles og Keck School of Medicine ved USC i USA, er den første, der afslører varige molekylære, cellulære og metaboliske effekter i den menneskelige hjerne og forbinder det med med fostres eksponering for chlorpyrifos.

"De forstyrrelser i hjernevæv og stofskifte, som vi observerede ved prænatal (før-fødsel, red.) eksponering for dette ene pesticid, var bemærkelsesværdigt udbredt i hele hjernen. Andre organofosfat-pesticider har sandsynligvis lignende virkninger, hvilket begrunder, at man er forsigtig for at minimere eksponering under graviditet, spædbarnsalderen og den tidlige barndom, hvor hjernens udvikling er hurtig og særligt sårbar over for disse giftige kemikalier," siger førsteforfatter Bradley Peterson, næstformand for forskning og chef for børne- og ungdomspsykiatri ved afdelingen for psykiatri ved Keck School of Medicine ved USC.

I studiet fulgte forskerne 270 deltagere fra Columbia Center for Children's Environmental Health fødselsgruppe. Hvert barn havde påviselige niveauer af chlorpyrifos i navlestrengsblodet ved fødslen og gennemgik hjerneafbildning og adfærdsvurderinger mellem 6 og 14 år.

Resultaterne viste et tydeligt mønster: Jo højere eksponering i fostertilstanden, desto mere udtalte strukturelle og funktionelle forskelle kunne man se i hjernen. Disse børn klarede sig også dårligere i tests, der målte motorisk hastighed og koordination.

Advarer om fare for gravide

For denne undersøgelsesgruppe var brug af pesticider indendørs den vigtigste kilde til eksponering. Selvom det amerikanske miljøagentur, EPA, i 2001 forbød chlorpyrifos til husholdningsbrug, anvendes det stadig i det amerikanske landbrug til flere ikke-økologiske afgrøder.

Det betyder samtidig, at landarbejdere og nærliggende samfund stadig kan blive udsat for pesticidforurenet luft og støv på et niveau, der kan sammenlignes med de koncentrationer, som navlestrengsprøverne viste. Det får studiets seniorforfatter Virginia Rauh til at advare landarbejdere, gravide og ufødte børn:

"Det er af afgørende betydning, at vi fortsætter med at overvåge eksponeringsniveauerne i potentielt sårbare befolkningsgrupper, især gravide kvinder i landbrugssamfund, da deres spædbørn fortsat er i fare," siger hun.

Selvom studiet er et observationsstudie, der blot finder et sammenfald, er den samlede evidens for sundhedsskader så stærk, at pesticidet er forbudt at bruge herhjemme.

”Chlorpyrifos er tilfældigvis et af de stoffer, vi har rigtig gode data på. Forskning fra USA viser et af de klareste beviser på, hvordan et konkret pesticid påvirker menneskehjernens udvikling hos fosteret," har Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin ved SDU, tidligere udtalt til Økologisk Nu.

Dengang henviste hun til studier fra New York, hvor der i en periode blev sprøjtet indendørs med chlorpyrifos mod skadedyr som kakerlakker.

”Efterfølgende har man konstateret en direkte sammenhæng mellem koncentrationer af chlorpyrifos i navlestrengsblodet ved børnenes fødsel og et fald i børnenes iq og deres motoriske udvikling. Vi har advaret mod det her stof i mange år – selv om producenterne har påstået, at det ikke var farligt," uddybede hun.

Finder rester i importerede varer

Dette har dog ikke stoppet virksomheder som Cheminova fra at eksportere chlorpyrifos til brug i lande uden for EU - i øvrigt lovligt jf. EU-reglerne. Paradoksalt nok bliver det så indimellem fundet i stikprøvekontroller herhjemme på importerede varer - og sågar EU-producerede varer.

I 2023 fandt Fødevarestyrelsen 12 prøver med rester af chlorpyrifos i fødevarekontrollen, og da Danwatch lavede en søgning i EU's varslingssystem for fødevarer, RASFF, kunne mediet se, at EU har fundet midlet i 76 kontroller siden 2020, da det blev forbudt. 26 af disse prøver kom fra frugt eller grønt, der var produceret i et EU-land.

Midlet er sågar blevet fundet i en prøve økologisk quinoa fra Bolivia, men myndighedernes undersøgelse af sagen pegede på, at forekomsten ikke skyldtes svindel fra producenten, men må være forårsaget af forurening fra andre kilder.

Sprøjtegiften kan trænge ind i blodbanerne blot ved kontakt med huden, og de danske og europæiske myndigheder har ikke kunnet fastsætte en sikker nedre grænse for eksponeringen.

Et review-studie, som udkom i december, konkluderede, at den primære chlorpyrifos-metabolit udgør en øget risiko for forurening af grundvandet, at chlorpyrifos er giftigt for mennesker, planter, bestøvere, vandlevende organismer og jordmikrober, og at midlet forårsager neurologiske skader, hormonforstyrrelser og er skadeligt for fertiliteten.