ØL vedtager offensivt budget

Selv om Økologisk Landsforening (ØL) kom ud af 2018 med et plus på 3,5 mio. kr., er det alt for tidligt at afblæse den økonomiske hestekur, som det seneste år har været med til at genrejse foreningens økonomi.

Det fremgår med al tydelighed af det 2019-budget, som ØL præsenterede for medlemmer under generalforsamlingen fredag. Ifølge budgettet kommer ØL ud af 2019 med et minus på 1,8 mio. kr.

• Se alle artikler fra årets generalforsamling her

Det kunne ligne to skridt frem og et tilbage efter et år, hvor foreningens egenkapital er genskabt, men ifølge Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening er budgettet udtryk for en nødvendig offensiv. Den skal gøre ØL mindre afhængig af projekttilskud fra fondene og en projektøkonomi, som i bedste fald går i nul.

Efter hendes vurdering er det nødvendig med en kursændring for at skabe en bæredygtig økonomi i foreningen, og ca. halvdelen af det budgetterede underskud stammer derfor fra udgifter til at opbygge og igangsætte fem nye forretningsområder, som tilsammen belaster 2019-budgettet med en lille mio. kr.

De skal ifølge direktøren sikre alternative indtægter til de faldende aktivitetstilskud fra landbrugets fonde, som p.t. udgør ca. tre fjerdele af foreningens omsætning.

Flere års faldende omsætning

Regnskabstallene fra Økologisk Landsforening viser, at foreningens omsætning har været faldende i de seneste tre år. I 2016 lå omsætningen på 78,7 mio. kr. Det beløb blev sidste år barberet ned til 65,9 mio.kr. Det svarer til et fald på 16 pct., og i budgettet for indeværende år forventer ØL, at omsætningen skrumper med yderligere 2,2 mio. kr. – primært på grund af faldende projekttilskud fra fondene.

”Der er en faldende tendens i alle bevillinger,” forklarede ØL’s økonomi- og it-chef, Kirsten Bach-Holck, da hun fremlagde budgettet.

Heraf fremgik det, at foreningen ikke kan fortsætte med at spare sig til en bedre økonomi, som det var tilfældet i 2018

”Vi er nødt til at få en delvis normalisering af udgifterne til bl.a. IT og lønreguleringer. Det duer ikke, at computerne skal holdes sammen af gaffatape, og hvis vi skal sikre en effektiv økonomistyring, er vi er nødt til at få nogle af vores systemer til at tale bedre sammen,” sagde hun.

Usikkerhed om nye forretningsområder

I debatten om budgettet efterlyste flere medlemmer mere klarhed over, hvilke konkrete forretningsområder, som ØL satser på at udvikle, men ifølge Helle Borup Friberg er det endnu for tidligt at melde meget konkret ud om de nye initiativer.

”Vi er i en meget tidlig fase, og jeg er derfor forsigtig med at lægge alt for mange ting frem her og nu. Meget kan nå at ændre sig, men det handler bl.a. om at sælge viden om eksport og Økologiløft, samt en øget medlemrekruttering. Vi siger ikke, at det her bliver nemt, eller at det er en pengemaskine, og hvis vi opdager at et forretningsområde ikke løber rundt, er vi klar til at lukke det hurtigt ned,” siger hun.

Det beroligede tilsyneladende de medlemmer, som frygtede at budgettet vil føre til en ny udhuling af egenkapitalen.

”Vi er nødt til løbende at følge med i, hvor mange penge der kommer ind, så man kan tilpasse aktiviteterne, så vi sikrer at økonomien går i nul ved udgangen af året,” sagde Mads Lystbæk fra Langagergaard.

Mens den tidligere ØL-formand Knud Erik Sørensen pegede på, at det er fint, at foreningen forsøger at få flere landmandsmedlemmer.

”Men jeg tror, at I skal huske på, at de formentlig vil være medlemmer af Landbrug & Fødevarer. Derfor tror jeg også, at I bør overveje at skabe mere kant til L&F,” sagde han.