ØL-direktør løfter lidt af sløret for dialogen med de røde partier

Det var ikke mange oplysninger, som slap ud, mens partierne forhandlede om en ny regering, men hos Økologisk Landsforening (ØL) har dialogen med de fire partier undervejs givet grund til optimisme.

Det fortæller foreningens politiske direktør, Paul Holmbeck, som understreger, at han ikke kan afsløre, hvad der konkret forhandles om, og hvad hans dialog med partierne går ud på i detaljer, men han ser nu tegningerne til en ambitiøs klima- og økologipolitik de kommende fire år.

"Jeg oplever lige nu meget positiv respons fra de fire partier med hensyn til vores ønsker om at hæve ambitionerne for økologien og udvikle en ny stærk økologipolitik, som kan fastholde vores position som førende i verden. Vil man gerne være foran, kræver det nye mål og nye investeringer," siger han.

Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre fremlagde sent tirsdag aften en 18 sider lang politisk aftale, der udstikker retningslinjerne for den nye socialdemokratiske regering dog uden at gå i detaljer med rammerne for arbejdet og finansieringen.

Målsætningen er lavere end ØL's

I aftaleteksten fremgår det bl.a., at partierne er enige om Socialdemokratiets udspil om en fordobling af det økologiske areal og forbrug i 2030. 

Da Socialdemokratiet fremlagde sit forslag under valgkampen, skabte det glæde hos ØL, selvom det ikke helt når op på ØL's egen ambition om at nå op på 30 pct. i 2030. Et mål, som foreningen stadig vil jagte.

"Vi arbejder for nye mål for mere end en fordobling af det økologiske salg i Danmark og det økologiske areal. Sammen med investeringer i innovation, markedsudvikling, forskning og uddannelse skal en ambitiøs politik gå hånd i hånd med vores arbejde i foreningen med udvikling af markedet og økologien," siger Paul Holmbeck, der også glæder sig over de klimaambitioner, som de røde partier har meldt ud.

Mest markant må siges at være målet om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

"Det vil samle alle aktører om konkret handling, og så kan man vurdere handlingerne i forhold til målet. Når vi sætter så ambitiøst et mål for hele Danmark, vil det kræve en ambitiøs handling, også fra landbrugets side," siger han.

Svær målsætning at nå

Målsætningen har imidlertid fået selv fortalere for den grønne omstilling såsom den tidligere klimaminister Connie Hedegaard til at udtale sig med en vis skepsis.

"70 pct. er så megasvært, at ingen står klar med alle de tiltag, der skal til for at nå i mål, og hvis man ikke tilrettelægger disse skridt i omstillingen gennemtænkt og klogt, bliver regningen også megadyr," skrev hun forleden i et debatindlæg på altinget.dk.

Paul Holmbeck mener, at det er legitimt at stille kritiske spørgsmål til ambitionen, men han anser det alligevel for en sejr både for demokratiet og den grønne omstilling med så markant en reduktion allerede om godt 10 år.

"Politikerne har lært at snakke om klimaet, men ikke at handle for alvor. Det har befolkningen nu krævet. Derfor er det en demokratisk sejr. Og hvad er det værste der kan ske, hvis man ikke når målet? Så har man måske alligevel nået 60 pct. eller mere," siger han.

Reduktionsmålet kræver imidlertid, at der for alvor bliver taget fat på klimaløsninger i landbruget, og hertil er det nødvendigt med en reformering af EU's landbrugsstøtte, påpeger han. Derfor er det vigtigt med en frugtbar dialog med de fire partier, Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, da en kommende regering skal være med til at præge EU's kommende landbrugspolitik, som gælder fra 2021-2027.

"Vi arbejder for en omstilling af EU's landbrugspolitik, og her ser jeg også optimistisk på, at en ny regering vil sætte en ny retning, hvor landbrugsstøtten i højere grad går til indsatser til gavn for eksempelvis klimaet og naturen. Det er nødvendigt, at Danmark er en markant fortaler for disse ændringer, for mange lande er tilfredse med at bevare tingene, som de er nu," siger han.

Ny klimalov senere på året

Derudover bliver det nødvendigt at ændre spisevaner mod mere grønt og mindre kød, hvis reduktionsmålet skal nås, vurderer han og peger på økologiomlægningen i de offentlige køkkener som et værktøj.

Her er fokus nemlig på at nedbringe mængden af kød, skrue op for grønsagerne og minimere madspild, for at der bliver råd til mere økologi, uden at madbudgettet skal øges.

"Omlægningen i køkkenerne er blevet nedprioriteret nationalpolitisk de seneste fire år, men nu mærker jeg en interesse i, at der igen skal en større indsats til, og jeg håber, at der kommer et eksplicit mål og nye indsatser på området," siger han.

Det fælles grundlag for de fire partiers samarbejde bliver vigtigt allerede til efteråret. Der skal udarbejdes en ny klimalov og forhandles finanslov. 

Her vil foreningen arbejde for en klimapolitik, som med Paul Holmbecks egne ord skal "motivere til klimaomstilling i landbruget og en økologipolitik, hvor der investeres i innovation, markedsudvikling samt en klima- og økologiomstilling i de offentlige køkkener".

"Hvis ambitionsniveauet for økologi er højt, er der også større chance for, at investeringerne i økologien øges. Jeg synes, at der er grund til optimisme, med hensyn til en ny, ambitiøs økologipolitik som udvikler økologien til gavn for både bønder og bæredygtighed," siger han.