Annonce

Annonce

Luftbillede over mark fyldt med solceller

Landbrugsjord overgår til industrijord med en højere beskatning, hvis der placeres solceller på den. En regelændring kan ifølge Jan Bentzen få mere vidtrækkende konsekvenser end intenderet og forvride økonomien på en yderst uhensigtsmæssig måde. Foto: Colourbox

Økonom advarer mod at ændre skatteregler for solceller på lavbundsjord

Man risikerer konkurrenceforvidning, hvis man ændrer skattereglerne for landmænd, der vil opstille solceller på lavbundsjord. Sådan lyder advarslen fra en økonom efter et forslag fra landbrugs- og energibranchen.

I sidste uge afslog skatteministeren Morten Bødskov (S) at sænke beskatning på lavbundsjorder, hvor der anlægges solceller. 

En afvisning, der møder forståelse hos Jan Bentzen, lektor og forsker ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet med speciale inden for energiøkonomi og bæredygtighed. Han vurderer, at skattelettelser formentlig er en forkert fremgangsmåde. 

”Det kan godt være, at man fremmer solceller, men det er sikkert en dum måde at gøre det på,” siger Jan Bentzen.     

Der var ellers opbakning fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre samt landbruget og energiselskabet Better Energy til at se på en ændring af beskatningsreglerne, så en landmand ikke får skattesmæk ved at placere solceller på lavbundsjord, men forslaget er forsimplet, mener han.

Problemstillingen bunder i, at landbrugsjord overgår til industrijord med en højere beskatning, hvis der placeres solceller på den. En regelændring kan dog ifølge Jan Bentzen få mere vidtrækkende konsekvenser end intenderet og forvride økonomien på en yderst uhensigtsmæssig måde.

Forvrider økonomien

Problemet er, at når man giver en afgiftslempelse til en enkelt teknologi på en bestemt jord, så forvrider det økonomien, fordi solceller på anden jord stadig er underlagt de samme skatter, og dette gør hele sektoren uigennemskuelig.

”Solceller koster også penge at anlægge både i arbejdskraft, kapital og maskiner. Ved at ændre skatterne skaber man et incitament til at lave solceller på jord, hvor det i virkeligheden kan vise sig at være samfundsøkonomisk tåbeligt,” forklarer han og påpeger, at man helt grundlæggende ikke ved, om det kan betale sig at placere solceller på omlagt lavbundsjord.

Han udelukker ikke, at etableringen af solceller på lavbundsjorder kan være fordelagtigt, men det kræver en dybdegående analyse, der vurderer forslaget. 

Jan Bentzen mener i øvrigt, at der tegner sig en tendens i politik til at lave forhastede forslag, som fremstiller en forsimplet virkelighed uden alle nuancerne. Især vil mange politikere gerne fremstå som fortalere for den grønne omstilling, men det kan føre til forslag, som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkte:  

”Hvis man anlagde en fabrik, der producerede badedyr på jorden, så ville man jo heller ikke give dem skattelempelser, men fordi solceller klinger godt med klima og miljø, så skal vi straks alle mulige ting.”

Beskat brændsler i stedet

Han påpeger, at hvis politikerne vil skabe incitament til at anlægge grøn energi, burde de i stedet beskatte brændsler, som udleder CO2. Ved at give subsidier, skattelettelser på enkelte teknologier eller ressourcer, risikerer man at forvride økonomien:

"Energiområdet er vist rigeligt forvredet med uigennemsigtige subsidier og afregningspriser." 

Forslaget om at etablere solceller på lavbundsjorde kommer efter at regeringen i finansloven 2019 afsatte 2 milliarder kroner til at udtage noget af den kulstofrige lavbundsjord fra drift.

Økologisk Nu har forgæves forsøgt at få fat i Peter Birch Sørensen, økonom og tidligere formand for Klimarådet, for at høre hans vurdering af sagen.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed