Annonce
Annonce
"Kan vi få udtaget lavbundsjorde, løse landbrugets problemer og samtidig lave grøn energi, er det oplagt," siger Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der er medlem af klima-, energi- og forsyningsudvalget. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek
Flere partier kræver svar fra ministeren om udfordrende skatteregler
Skatteregler spænder ben for opsætning af solceller på lavbundsjord. Det modarbejder grøn omstilling, lyder kritikken.
Flere partier kræver nu, at skatteministeren ser på de skatteregler, der hindrer opsætning af solceller på lavbundsjorder.
Det sker, efter at Landbrug & Fødevarer og
energiselskabet Better Energy har påpeget, at reglerne lige nu spænder ben for at tage
lavbundsjorder ud af drift og opstille solceller på dem.
Beskatningen af jord ændres nemlig, hvis der sættes solceller på den, da den så går fra at være produktionsjord til industrijord, hvoraf sidstnævnte beskattes højere. Det skriver AgriWatch.
“Vi skal bruge pengene til den grønne omstilling, der hvor vi får mest for dem. Kan vi få udtaget lavbundsjorde, løse landbrugets problemer og samtidig lave grøn energi, er det oplagt. Derfor har jeg også spurgt skatteministeren til området, men han var skeptisk,” siger Morten Messerschmidt, politisk næstformand i Dansk Folkeparti og medlem af klima-, energi- og forsyningsudvalget, til AgriWatch.
Energi- og forsyningsordfører Ruben Kidde fra Radikale Venstre udviser ligesom Morten Messerschmidt utilfredshed med situationen og har sendt spørgsmål til skatteminister Morten Bødskov (S).
Ruben Kidde er ærgerlig over situationen, hvor bureaukratiet bremser for den grønne omstilling. Han siger, at situationen burde være en win-win. Også Venstres Erling Bonnesen ønsker at finde en løsning på problemet.
Ordfører: Behov for ændring
Regeringens skatteordfører, Troels Ravn (S), forstår landbrugets kritik og medgiver til AgriWatch, at lovgivningen skal ændres.
Han mener ikke, at skatteregler burde stå i vejen for at udtage lavbundsjord og bruge den til solceller, og gør opmærksom på, at det efter sommerferien er planlagt, at Folketinget skal arbejde på en grøn skattereform.
I finansloven sidste år blev der afsat to mia. kr. frem til 2030 til at udtage lavbundsjord fra omdrift, da den kulstofrige jord udleder store mængder drivhusgasser, når den drænes og dyrkes. Dette skete som et led i en grøn omstilling, hvor der er afsat i alt 25 mia. kr. til grønne tiltag.
Udtagelse af lavbundsjord fra omdrift er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere landbrugets klimaaftryk, vurderede regeringens eget klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren i sin rapport fra marts i år.
I samme rapport anbefales det at lave energiproduktion baseret på sol og vindenergi på landbrugsjord, der tages ud af drift.
Ifølge Aarhus Universitet udgør lavbundsjord ca. 40 pct. af dansk landbrugs CO2-udledning. Better Energy vurderer, at 10.000 ha lavbundsjord med solenergi vil kunne sikre en produktion på ca. 20 pct. af det samlede danske energimiks.
Flere artikler fra samme sektion
Det er vigtigt, at landbrugets nyudviklede klimaberegner bliver grundlaget for klimaafgiften
POLITISK KLUMME: Det er helt afgørende, at vores politikere, der skal tage beslutning om klimaafgiften, ved, at de ikke må bruge Svarer-udvalgets klimaregnskab som grundlag for afgiften. Regnskabet er for simpelt, og dermed giver det ikke et retvisende resultat.
Pesticidfabrik pumper skadelige kemikalier ud i havet
Cheminova har i årevist udledt giftige kemikalier ud i havområder, hvor grænseværdierne for kemikalierne allerede er overskredet. Myndighederne ser igennem fingre med det, selvom det ifølge eksperter er ulovligt.
Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug
Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.