Annonce
Annonce
"Kan vi få udtaget lavbundsjorde, løse landbrugets problemer og samtidig lave grøn energi, er det oplagt," siger Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der er medlem af klima-, energi- og forsyningsudvalget. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek
Flere partier kræver svar fra ministeren om udfordrende skatteregler
Skatteregler spænder ben for opsætning af solceller på lavbundsjord. Det modarbejder grøn omstilling, lyder kritikken.
Flere partier kræver nu, at skatteministeren ser på de skatteregler, der hindrer opsætning af solceller på lavbundsjorder.
Det sker, efter at Landbrug & Fødevarer og
energiselskabet Better Energy har påpeget, at reglerne lige nu spænder ben for at tage
lavbundsjorder ud af drift og opstille solceller på dem.
Beskatningen af jord ændres nemlig, hvis der sættes solceller på den, da den så går fra at være produktionsjord til industrijord, hvoraf sidstnævnte beskattes højere. Det skriver AgriWatch.
“Vi skal bruge pengene til den grønne omstilling, der hvor vi får mest for dem. Kan vi få udtaget lavbundsjorde, løse landbrugets problemer og samtidig lave grøn energi, er det oplagt. Derfor har jeg også spurgt skatteministeren til området, men han var skeptisk,” siger Morten Messerschmidt, politisk næstformand i Dansk Folkeparti og medlem af klima-, energi- og forsyningsudvalget, til AgriWatch.
Energi- og forsyningsordfører Ruben Kidde fra Radikale Venstre udviser ligesom Morten Messerschmidt utilfredshed med situationen og har sendt spørgsmål til skatteminister Morten Bødskov (S).
Ruben Kidde er ærgerlig over situationen, hvor bureaukratiet bremser for den grønne omstilling. Han siger, at situationen burde være en win-win. Også Venstres Erling Bonnesen ønsker at finde en løsning på problemet.
Ordfører: Behov for ændring
Regeringens skatteordfører, Troels Ravn (S), forstår landbrugets kritik og medgiver til AgriWatch, at lovgivningen skal ændres.
Han mener ikke, at skatteregler burde stå i vejen for at udtage lavbundsjord og bruge den til solceller, og gør opmærksom på, at det efter sommerferien er planlagt, at Folketinget skal arbejde på en grøn skattereform.
I finansloven sidste år blev der afsat to mia. kr. frem til 2030 til at udtage lavbundsjord fra omdrift, da den kulstofrige jord udleder store mængder drivhusgasser, når den drænes og dyrkes. Dette skete som et led i en grøn omstilling, hvor der er afsat i alt 25 mia. kr. til grønne tiltag.
Udtagelse af lavbundsjord fra omdrift er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere landbrugets klimaaftryk, vurderede regeringens eget klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren i sin rapport fra marts i år.
I samme rapport anbefales det at lave energiproduktion baseret på sol og vindenergi på landbrugsjord, der tages ud af drift.
Ifølge Aarhus Universitet udgør lavbundsjord ca. 40 pct. af dansk landbrugs CO2-udledning. Better Energy vurderer, at 10.000 ha lavbundsjord med solenergi vil kunne sikre en produktion på ca. 20 pct. af det samlede danske energimiks.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.