Annonce

Annonce

Økologiske fødevarer produceres uden brug af syntetiske pesticider og kunstgødning, og maden indeholder færre tilsætningsstoffer. Forurening fra PFAS, mikroplast og brugen af konventionel husdyrgylle udfordrer imidlertid økologernes princip om renlighed.

Økologer døjer med fortidens - og nutidens - synder, når de vil producere rene fødevarer

Når du køber økologisk, får du fødevarer dyrket uden syntetiske pesticider og med færre tilsætningsstoffer end konventionelle varer. Det vil Økologisk Landsforening nu sætte fokus på. Der er dog ømme tæer og dilemmaer i produktionen.

’Økologi har et vigtigt princip om at skabe rene fødevarer med naturlig holdbarhed, smag og farve.’

Sådan står der skrevet på Økologisk Landsforenings hjemmeside, og foreningen vil nu sætte fokus på denne mærkesag i tre måneder. Men hvad betyder det, at fødevarerne er rene, og hvad stiller økologerne op med de ’urene’ kilder, som kommer fra andet end pesticider og tilsætningsstoffer?

»Når vi snakker om rene fødevarer, er det jo en retorisk spændende diskussion, for hvordan opfatter vi det rene? Når vi i Økologisk Landsforening snakker om det rene, er det for at sikre, at vi forsøger at dyrke vores fødevarer så naturligt som muligt uden at tilsætte noget, som vi ikke vil have ind i kroppen,« forklarer Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening.

Det betyder imidlertid ikke, at suppen er tom for hår, for uanset hvordan man dyrker sine marker, bliver de udsat for forurening fra forskellige kilder.

»En del af de stoffer, vi ikke har lyst til at have i vores madvarer, er fortidens synder, og jo klogere, vi bliver, jo mere ved vi om, hvad vi skal kigge efter. Vi økologer skal være de fremmeste til hele tiden at have næsen i sporet og sikre, at vi ikke kommer til at tilføre uønskede stoffer på vores økologiske arealer, og når man har diagnosticeret et problem, kan vi arbejde på at undgå det. Men vi kan ikke bare læne os tilbage og sige, at vi har vores på det tørre - vi skal også forsøge at præge vores konventionelle kolleger til at blive endnu bedre til at undgå uønskede stoffer som pesticider i dyrkningen. Vi vil ikke vågne op om 20 år og finde ud af, at de pesticider, der bruges nu, faktisk var skadelige for vores helbred,« siger Louise Køster.

Konventionel svinegylle

Økologerne står imidlertid også i nogle dilemmaer, der både omhandler fortidens synder og nutidens kompromisser. Eksempelvis kan man spørge, hvordan rene økologiske fødevarer stemmer overens med, at der bruges konventionel svinegylle med tungmetaller og medicinrester som gødning på de økologiske marker.

»Det arbejder vi også benhårdt på at udfase fra økologien. Det er jo samtidig en kamp om at finde næringsstofferne. Hvis vi kan komme væk fra, at landbruget generelt bruger pesticider og få mere jord dyrket økologisk og regenerativt, hvor vi tænker cirkulation af næringsstofferne internt på gårdene med, så kan det betyde, at man ikke skal importere konventionel gylle,« siger Louise Køster og tilføjer, at det er nemmere at løse på de mindre landbrug end de store.

Slam med mikroplast

Her støder økologerne imidlertid på et andet dilemma, for et alternativ til svinegyllen er at hente næringsstofferne tilbage fra byerne i form af slam, men flere studier viser, at landbrugsjord, der er blevet gødet med slam, har en høj forekomst af mikroplast, som er plaststykker på under fem mm.

Mikroplasten stammer bl.a. fra make-up, glimmer, vådservietter og syntetiske fibre, som ryger ud med spildevandet. En del af plasten, men ikke alt, frasorteres i rensningsanlægget, hvor det i stedet ender i den næringsrige slam, som efterfølgende kan uddeles på marken.

»Det er en problematik, som vi bliver nødt til at se nærmere på, for vi skal ikke tilføre mikroplast i økologisk jord. Så må vi se på, om det kan fjernes fra slammet, eller om man kan måle, hvor forekomsten er størst og så undgå plasten. Den kommer jo alle mulige steder fra, så det handler om, at vi finder ud af, hvor den helt konkret stammer fra og på den måde kan sætte en prop i hullet og sætte en stopper for kilderne. Det skal vi have løst, men omvendt er vi også i en proces med at få slam tilladt i økologien, fordi vi har et holistisk syn på, at vores ressourcer skal indgå i et recirkuleringssystem. Det er en del af vores dna at binde land og by sammen, så jeg vil ikke kategorisk lukke hele den proces ned, når vi samtidig vil udfase konventionel svinegylle,« siger Louise Køster.

Overdækning afgiver plast

En anden kilde til mikroplast er overdækning med plast og fiberduge på markens grønsager. Det er praktisk talt umuligt at undgå, at dele af materialerne bliver liggende i jorden og siden nedbrudt til mikroplast.

»En del af løsningen er jo også produktudvikling. For os, der bruger overdækning, er det fx et problem, hvis produktet går let i stykker,« siger Louise Køster, der samtidig kommer med en bøn til producenterne:

»Når de nye grønne produkter kommer, ligger der også en forpligtelse fra producenten til at sætte en pris, som er til at betale. Jeg er helt med på, at man skal have sin forretning til at køre rundt, men vi har også en fælles jord, som vi alle skal passe på.«

En anden og meget aktuel udfordring med fortidens synder er brugen af evighedskemikalierne PFAS, der er en samlet betegnelse for over 4.500 forskellige per- og polyfluorerede stoffer. PFAS-stoffer er svært nedbrydelige og stammer bl.a. fra brandslukningsskum (i form af PFOS), fødevareemballage, overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling.

Forurening i køer

I 2021 blev der fundet høje koncentrationer af PFOS i spildevand fra Korsør Renseanlæg. Forureningen med PFOS stammer fra den lokale brandskole og førte til, at medlemmerne i en lokal kogræsserforening blev eksponeret for stofferne, da de spiste kød fra kvæg, der havde græsset på arealet.

Netop økologiske kvæg naturafgræsser flere steder i landet, og skulle der opstå lignende sager andetsteds, er man nødt til at hjælpe landmanden, mener Louise Køster:

»De økologer, som har naturgræssende kvæg på forurenede arealer, skal have hjælp til at finde ud af, hvordan de enten kan få andre arealer, eller hvor lang tid de skal vente, før de kan sende deres dyr tilbage på de berørte arealer, og om der skal være en kompensationsordning. Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre, at vores naturgræssere har naturealer, som de kan komme ud på. Vi skal producere mindre kød, men vi skal stadig have klovdyr, som kan komme ud i naturen og pleje den, da det er godt for biodiversiteten.«

Flere artikler fra samme sektion

Fødevareindustrien er hårdest ramt af stigende energipriser

Ny opgørelse viser, at føde- og drikkevareindustrien er hårdest ramt af de stigende energipriser, og den kan forvente en ekstra regning på samlet 6,7 mia. kr. Det påvirker produktionen i alle led.

20-09-2022 3 minutter Økonomi

Vordingborg vinder titlen som Danmarks Vildeste Kommune

Efter halvandet års kamp for en vildere natur i landets 98 kommuner løb Vordingborg med titlen som Danmarks vildeste kommune og prisen på én mio. kr.

19-09-2022 3 minutter Natur,   Biodiversitet

Forskere i Aarhus skal finde værdien af naturbaserede løsninger

Økonomiske gevinster og finansieringsmodeller for naturbaserede løsninger skal dokumenteres i et nyt EU-studie, så endnu flere naturprojekter kan sættes i gang.

12-09-2022 2 minutter Natur,   Forskning