Annonce

Annonce

Jesper Lehmann sidder og siger noget, mens Torsten Wetche ser på

De økologiske mælkeproducenter talte for, at koen skal indgå som en del af et større landbrugssystem, og at de ikke ønsker at bruge fodertilsætningsstoffer for at sænke dens metangasudledning, men i stedet vil finde andre løsninger. Her ses Jesper Lehmann (t.v.) og Torsten Wetche. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Økologiske mælkeproducenter: Mad til mennesker bør ikke bruges som foder

Koen skal indgå som en del af et større system i fremtidens landbrug, hvor den bidrager med afgræsning, naturpleje og gødning, lyder det fra økologer, i en tid hvor udfordringer for klima og biodiversitet fylder.

Klima, natur, fodertilsætningsstoffer og selvforsyning.

De mange udfordringer fylder i hverdagen for de økologiske mælkeproducenter.

Det stod klart, da Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening (ØL) d. 5. marts afholdt årsmøde i forlængelse af foreningens generalforsamling. En af udfordringerne for klimaet er, at atmosfærens koncentration af metan er mere end fordoblet siden den industrielle revolution, og ca. 17 pct. af den nuværende metangasudledning kommer direkte fra drøvtyggere i landbruget.

Producenterne fastholdt dog, at koen har en vigtig rolle at spille i fremtidens landbrug, og de ser for sig, at den bliver en del af et større system, hvor den eksempelvis bidrager med gødning eller naturpleje ud over at levere mælk.

"Koen i sig selv er ikke problemet - det er antallet, der er et problem. Hvis vi får mere økologi, får vi samtidig færre køer på arealet, og det giver den revolution, vi gerne vil have. Med vores system og regler har vi allerede en løsning - det skal selvfølgelig justeres. Det, vi selv kan spise, skal ikke gives som foder til dyrene; som fødevaresystem er det bare ineffektivt," sagde Sten Dissing, næstformand i ØL.

Systemet - ikke koen - skal ændres

Udvalgsformand Finn Tang understregede da også, at de skal tale højere om koens berettigelse for økosystemerne.

"Vi skal dog heller ikke være blinde for, at vi har potentiale til at begrænse den klimabelastning, vi har, og som enhver produktion i øvrigt har. Selvfølgelig kan vi optimere på det," sagde Finn Tang, som samtidig ser en trussel lurende i fremtiden, hvis - og måske nærmere når - konventionelle landmænd kan tilsætte eksempelvis nitrat i foderet, som kan reducere koens udledning af metangas.

Det er ikke tilladt at bruge i den økologiske produktion, og derfor er det nødvendigt at se på alternativer, sagde han. Det må dog ikke ske på bekostning af koens naturlighed, lød det fra flere i udvalget.

"Det er ikke koen, vi skal gøre noget ved, det er systemet. Vi skal lære at bruge koen som en del af systemet, for eksempel via samarbejde med planteavlere, så køerne ikke bare er en mælkeproduktion, men en del af sædskiftet og basis for, at man laver gødning," sagde næstformand i ØL Sten Dissing.

Menneskemad skal ikke bruges som foder

Flere i udvalget sagde desuden ganske klart, at mad til mennesker ikke bør ende som foder, hvilket er princippet i feed no food.

"Det er vigtigt at se på vores foder, så vi ikke bruger protein, der kunne være menneskeføde. Der er vi stadig lidt konventionelle i vores tankegang, så kunne være spændende at undersøge, hvad vi kan fodre med. Der er behov for et opgør med, hvordan vi tænker på malkekøer; vi skal tænke den fremtidige kvægbestand ind i en alsidig landbrugsproduktion," sagde Jens Krogh, der også er formand for Naturmælk.

Sten Dissing mener heller ikke, at det er en god idé at give menneskeføde som foder til køer, men anerkender, at producenterne har "forskellige ambitionsniveauer".

Torsten Wetche, der leverer til Thises græsmælk, praktiserer selv feed no food og fortalte, at der er god økonomi i det for ham, og at klimabelastningen ifølge en beregning fra ØL samtidig er faldet, når man medregner kulstoflagringen i græsmarkerne.

Han anerkendte dog også, at det nok ikke er muligt for alle producenter at få det til at fungere, men han håber, at Cap-reformen kan hjælpe med at gøre det økonomisk rentabelt at lave natur- og biodiversitetstiltag, så det ikke bare er mælk, man producerer.

Flere artikler fra samme sektion

Bionedbrydelig plastikpose er stadig i jorden efter to år

I et forsøg blev to plastikposer for to år siden gravet ned i jorden. Den ene pose er bionedbrydelig, men var stadig at finde i jorden, da poserne blev gravet op på årets Øko-Markdag.

18-06-2024 4 minutter Øko-markdag,   Events,   Miljø

Økologer blev stillet over for et dilemma på Øko-markdag: Skal byernes affald spredes på marken?

Skal økologien udfase konventionel gylle og samtidig vokse, bliver der behov for flere næringsstoffer - men ønsker branchen overhovedet at tage imod næringsrigt affald fra byerne, som samtidig kan indeholde rester af miljøskadelige partikler?

14-06-2024 7 minutter Recirkulering,   Øko-markdag,   Næringsstoffer

Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet

Brugen af kønssorteret sæd er nærmest eksploderet i kvægbesætningerne, og hos VikingGenetics sorterer 25 maskiner nu tyresæd i døgndrift. Sortering efter køn skulle oprindeligt redde især jersey-tyrekalve fra at blive aflivet ved kælvning, men med teknologien er der også fulgt andre fordele for bl.a. bundlinje, biodiversitet og klima.

07-06-2024 8 minutter Kvæg