Nu sætter forskere tal på: Tabet af insekter koster menneskeliv

Tilbagegangen af pollenspredende insekter har ikke blot konsekvenser for biodiversiteten, men kan også direkte aflæses i lavere udbytter og tabte leveår for mennesker.

Således har forskere i et nyt studie beregnet, at tabet af pollenspredende insekter som bier og sommerfugle har betydet udbyttetab på op mod fem pct. i frugt-, grønt- og nøddeproduktionen, hvilket fører til omtrent 427.000 for tidlige dødsfald hvert år pga. underernæring og dertilhørende sygdomme.

Produktionsværdien er samtidig mellem 12 og 31 pct. lavere i forhold til en bedrift i et sammenligneligt klima med et optimalt antal insektbestøvere.

"Dette studie viser, at tabet af pollenspredere allerede påvirker sundheden i samme grad som andre sundhedsrisici såsom prostatakræft eller stofmisbrug. Men der er en løsning derude i form af insektvenlige praksisser," siger studiets seniorforfatter, dr. Samuel Myers fra Harvard University’s T.H. Chan School of Public Health ifølge The Guardian.

Landbrug og klimaforandringer

Den dominerende årsag til insekternes forsvinden er intensiveringen af landbruget, men også klimaforandringerne har en negativ effekt, idet de fordriver insekterne fra deres sædvanlige områder, samtidig med at nye patogener og rovdyr spreder sig til varmere regioner.

Den præcise tilbagegang er svær at opgøre nøjagtigt, men et studie fra 2019 beregnede, at over 40 pct. af alle insektarter er truede af udryddelse, og flere studier har vurderet, at bestanden af insekter falder med 1-2 pct. årligt.

Det kan hjælpe insekterne, hvis man sår blomster ved bedriften, reducerer brugen af pesticider - især insektgiftene - og bevarer eller genetablerer naturhabitater. Samuel Myers pointerer, at disse initiativer betaler sig selv tilbage, fordi flere insektbestøvere vil øge produktionen. Forskerne medgiver dog, at hvis landmanden ligefrem er nødt til at lægge et ellers produktivt område brak for at skabe plads til insekterne, vil det muligvis hæmme udbyttepotentialet, selvom bestøvningen øges.

Ifølge studiets hovedforfatter, Matthew Smith, som er forsker ved Department of Environmental Health på Harvard University’s T.H. Chan School of Public Health, viser studiet, at beskyttelsen af pollenspredere ikke kun er en problemstilling for miljøet, men også for befolkningssundheden.

Forskerne: Tallet er sandsynligvis højere

For at nå frem til resultatet undersøgte forskerne data fra 63 afgrøder, som afhænger af pollenspredning, over hele verden, hvorefter de sammenlignede tallene med de udbytter, man teoretisk havde fået, hvis der havde været et optimalt antal insekter til at bestøve marken.

Herefter brugte de en internationalt anerkendt model til at beregne, hvordan faldet i udbytterne påvirker udbuddet af de pågældende fødevarer, priserne og siden forbrugernes adfærd, samt hvilke sundhedseffekter det har, når forbrugerne ændrer kostvaner og køber mindre af frugt, grønt og nødder.

"Resultaterne virker måske overraskende, men de viser den komplekse dynamik, som ligger bag fødevaresystemerne og befolkningsgrupper rundt om i verden. Kun ved at bruge denne form for tværfaglig modelberegning kan vi få et bedre indblik i problemets omfang og påvirkning," siger medforfatter Timothy Sulser, seniorforsker ved International Food Policy Research Institute, i en pressemeddelelse.

Forskerne skriver desuden, at antallet af for tidlige dødsfald sandsynligvis er konservativt, da de ikke har taget højde for faldet af mikronæringsstoffer som A-vitamin og folat og den afledte effekt, når landmændene mister indtægter fra de faldende udbytter.

Studiet er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Environmental Health Perspectives.