Annonce

Annonce

En bi lander på en blomst

Færre insekter betyder mindre bestøvning og dermed et lavere udbytte. Det påvirker priserne på sunde fødevarer som frugt og grønt, og det får forbrugerne til at spise mindre frugt og grønt, hvilket har en sundhedsmæssig konsekvens, viser et nyt studie. Foto: Julie Rohde

Nu sætter forskere tal på: Tabet af insekter koster menneskeliv

I et nyt studie har forskere beregnet, hvor meget tilbagegangen af pollenspredende insekter har kostet for madproduktionen. De lavere udbytter betyder underernæring og for tidlige dødsfald for tusindvis af mennesker.

Tilbagegangen af pollenspredende insekter har ikke blot konsekvenser for biodiversiteten, men kan også direkte aflæses i lavere udbytter og tabte leveår for mennesker.

Således har forskere i et nyt studie beregnet, at tabet af pollenspredende insekter som bier og sommerfugle har betydet udbyttetab på op mod fem pct. i frugt-, grønt- og nøddeproduktionen, hvilket fører til omtrent 427.000 for tidlige dødsfald hvert år pga. underernæring og dertilhørende sygdomme.

Produktionsværdien er samtidig mellem 12 og 31 pct. lavere i forhold til en bedrift i et sammenligneligt klima med et optimalt antal insektbestøvere.

"Dette studie viser, at tabet af pollenspredere allerede påvirker sundheden i samme grad som andre sundhedsrisici såsom prostatakræft eller stofmisbrug. Men der er en løsning derude i form af insektvenlige praksisser," siger studiets seniorforfatter, dr. Samuel Myers fra Harvard University’s T.H. Chan School of Public Health ifølge The Guardian.

Landbrug og klimaforandringer

Sådan kan landmanden hjælpe bestøvere

  • Sikr føde hele sæsonen ved at sørge for at der er blomster fra februar-marts og frem til oktober-november.
  • Sørg for at der er ubearbejdet jord gennem flere år, hvor jordboende bier kan leve uforstyrret i deres huler.
  • Undgå brug af pesticider.
  • Vær præcis i gødskningen, så grøftekanter og andre ikke-produktive arealer ikke rammes. Bestøvere har brug for vilde planter, som ikke har godt af næringsstoftilførsel.
  • Prioriter gerne overgangszoner mellem skov og mark og giv her plads til buske og urter. Disse zoner er generelt af stor værdi for naturen.

Kilde: Julie Rohde Birk, konsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Den dominerende årsag til insekternes forsvinden er intensiveringen af landbruget, men også klimaforandringerne har en negativ effekt, idet de fordriver insekterne fra deres sædvanlige områder, samtidig med at nye patogener og rovdyr spreder sig til varmere regioner.

Den præcise tilbagegang er svær at opgøre nøjagtigt, men et studie fra 2019 beregnede, at over 40 pct. af alle insektarter er truede af udryddelse, og flere studier har vurderet, at bestanden af insekter falder med 1-2 pct. årligt.

Det kan hjælpe insekterne, hvis man sår blomster ved bedriften, reducerer brugen af pesticider - især insektgiftene - og bevarer eller genetablerer naturhabitater. Samuel Myers pointerer, at disse initiativer betaler sig selv tilbage, fordi flere insektbestøvere vil øge produktionen. Forskerne medgiver dog, at hvis landmanden ligefrem er nødt til at lægge et ellers produktivt område brak for at skabe plads til insekterne, vil det muligvis hæmme udbyttepotentialet, selvom bestøvningen øges.

Ifølge studiets hovedforfatter, Matthew Smith, som er forsker ved Department of Environmental Health på Harvard University’s T.H. Chan School of Public Health, viser studiet, at beskyttelsen af pollenspredere ikke kun er en problemstilling for miljøet, men også for befolkningssundheden.

Forskerne: Tallet er sandsynligvis højere

For at nå frem til resultatet undersøgte forskerne data fra 63 afgrøder, som afhænger af pollenspredning, over hele verden, hvorefter de sammenlignede tallene med de udbytter, man teoretisk havde fået, hvis der havde været et optimalt antal insekter til at bestøve marken.

Herefter brugte de en internationalt anerkendt model til at beregne, hvordan faldet i udbytterne påvirker udbuddet af de pågældende fødevarer, priserne og siden forbrugernes adfærd, samt hvilke sundhedseffekter det har, når forbrugerne ændrer kostvaner og køber mindre af frugt, grønt og nødder.

"Resultaterne virker måske overraskende, men de viser den komplekse dynamik, som ligger bag fødevaresystemerne og befolkningsgrupper rundt om i verden. Kun ved at bruge denne form for tværfaglig modelberegning kan vi få et bedre indblik i problemets omfang og påvirkning," siger medforfatter Timothy Sulser, seniorforsker ved International Food Policy Research Institute, i en pressemeddelelse.

Forskerne skriver desuden, at antallet af for tidlige dødsfald sandsynligvis er konservativt, da de ikke har taget højde for faldet af mikronæringsstoffer som A-vitamin og folat og den afledte effekt, når landmændene mister indtægter fra de faldende udbytter.

Studiet er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Environmental Health Perspectives.

Flere artikler fra samme sektion

Naturkrav rammer også økologer med naturpleje

Naturplejere, der kun har græsarealer, skal også lægge fire pct. af disse arealer ud til natur, fordi de betragtes som omdriftsarealer. Økologisk Landsforening kalder det »absurd«.

25-01-2023 7 minutter Natur,   Naturpleje,   Politik

Sofari søger nye værtsgårde

Efter et år med høje foderpriser og en vigende afregning ser de økologiske griseproducenter frem til at få besøg, når de 21. maj inviterer forbrugerne til den populære forbrugereventet, som sidste år havde tæt på 9.000 gæster.

25-01-2023 2 minutter Events

Ægproducent om PFAS-fund: »Det er en forfærdelig situation«

DTU Fødevareinstituttet har udgivet et notat, der viser, at økologiske æg indeholder store mængder PFAS pga. fodring med fiskemel. Ægproducent ser nu på at ændre foderet, men det er ikke ligetil.

23-01-2023 3 minutter Æg og fjerkræ,   Miljø