Ny analyse viser under én pct. sandsynlighed for, at Danmark når sit klimamål i 2030
En langsommelig proces med at omlægge landbrugsjord til natur og udtage de mest klimabelastende lavbundsjorde er blandt årsagerne til, at Danmark er milevidt fra sit klimamål.
Det er meget usikkert, at Danmark når sit klimamål for 2030. Sådan lød det tidligere på ugen fra Klimarådet, og nu bekræfter en ny analyse fra tænketanken Concito det. Det skriver tænketanken selv i en pressemeddelelse.
Den nye analyse viser entydigt, at vi er langt fra at kunne sige, at indsatsen frem mod klimamålet i 2030 er i hus. Faktisk er vi længere fra målet nu, end vi var for et år siden, da Concito lavede en tilsvarende analyse, der satte sandsynligheden til 20 pct. Concito vurderer nu, at sandsynligheden ligger på lige under én pct.
Hvis vi skal have bare 50 pct. chance for at nå 2030-målet, så skal der findes yderligere reduktioner frem mod 2030 på i alt 3,3 mio. ton CO2e. Og når vi en reduktion på 4,9 mio. ton, øges sandsynligheden for at nå målet til 90 pct.
”Selv om klimamålet for 2030 ikke specifikt nævnes i regeringsgrundlaget, bør det være en af de første opgaver, der lander på regeringens bord. Klimamålet for 2030 er afgørende for troværdigheden og effekterne af klimaindsatsen på længere sigt,” udtaler Christian Ibsen, direktør for Concito.
Langsom udtagning af landbrugsjord
Årsagen til den dystre fremskrivning skal findes i, at de forventede reduktioner fra flere klimatiltag ikke ser ud til at være så mærkbare som først forventet.
Det har eksempelvis vist sig, at CO2-fangst og -lagring (CCS), som Aalborg Portland netop er blevet tildelt 16 mia. kr. til, leverer væsentligt færre reduktioner end ventet, og så går det langsommere end planlagt med at tage landbrugsjord ud af drift og omlægge den til natur og skov samt udtagning af de mest klimabelastende lavbundsjorde.
Tallene er behæftede med usikkerhed, men det illustrerer, hvor vigtigt det er at analysere og vurdere de enkelte usikkerheder, når man skal beslutte indsatserne i klimapolitikken.
Concito erklærer sig derfor enig i Klimarådets anbefaling on, at regeringen fremadrettet bør arbejde mere målrettet og systematisk med usikkerhederne.
“Tiden frem mod 2030 er knap, og med nuværende politik er vi ikke på vej til at indfri klimamålet. Det er derfor afgørende, at regeringen hurtigst muligt laver en tilsvarende analyse, så politikerne får det bedste udgangspunkt for at træffe de nødvendige beslutninger, som kan få os tilbage på kurs," siger Christian Ibsen, som anbefaler, at der gennemføres en større gennemgang af klimaindsatsen - et “grønt kasseeftersyn” - for at nå målet.
Det skal hjælpe med at skrue op for implementeringen af eksisterende tiltag og igangsætte nye tiltag og indsatsområder.
Brancheorganisation vil have opdateret klimaloven
Også Dansk Erhverv mener, at der er behov for et grønt kasseeftersyn. Her peger man bl.a. på den manglende kapacitet i elnettet som en væsentlig udfordring for en lang række virksomheder.
”Den manglende adgang til elnettet er ved at udvikle sig til en af de største barrierer for den grønne omstilling. Når Energinet ikke kan følge med efterspørgslen på nettilslutning, risikerer det at forsinke både elektrificering, udbygning af vedvarende energi og udfasning af fossile brændsler. Den risiko fylder for lidt i de officielle fremskrivninger,” siger Ulrich Bang, der er vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv fremhæver desuden muligheder i en opdatering af klimaloven, så klimaeffekter af danske initiativer, hvor effekten ikke er i Danmark, også omfattes af klimaloven samtidig med der bør være et større fokus på forsyningssikkerhed.
”Det er oplagt med et grønt kasseeftersyn med en ny regering, og i den anledning få en opdatering af klimaloven. Øverst på Dansk Erhvervs liste står en langt tættere kobling til vores forsyningssikkerhed, så klimainvesteringer også vurderes på hvordan de understøtter vores sikkerhed og forsyningssikkerhed. Det bør fremover være et af de styrende principper. Klimaloven i dag handler næsten udelukkende om udledninger inden for Danmarks grænser, mens de globale klimaeffekter investeringer i Danmark, eksport af energi- og klimateknologi samt vores forbrug fylder alt for lidt i den politiske målstyring. Det giver et skævt og lidt forældet billede af Danmarks klimabidrag. Her er der behov for nytænkning fra en ny regering,” siger Ulrich Bang.
I et skriftligt svar til Politiken lyder det fra den nyslåede klimaminister Samira Nawa (R), at klimamålet ikke står til diskussion, for "vi skal i mål".
Klimamålet for 2030 er, at Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.