Ny analyse fra tænketank viser, at en halvering af husdyrproduktionen løser flere problemer på én gang

Et lavere klimaaftryk, mere plads til natur og vedvarende energi, en højere produktion af mad til mennesker og et bedre vandmiljø som følge af mindre kvælstofudledning.

Det er resultaterne, hvis man reducerer den danske husdyrproduktion, konkluderer en ny analyse fra tænketanken Kraka.

Analysen kommer, kort før Svarer-udvalget står til at præsentere sit bud på en CO₂-afgift for landbruget, og viser, at en strukturel omstilling af den danske landbrugssektor, hvor den animalske produktion reduceres, samtidig med at produktionen af vegetabilsk mad til konsum øges, bidrager til, at landbruget når sit klimamål.

En halvering af den danske grise- og kvægproduktion og en opskalering af den plantebaserede produktion vil reducere landbrugets CO₂e-udledninger med godt 35 pct. og frigive et areal på 660.000 ha, der kan bruges til andre formål.

'En omlægning mod mere planteproduktion kan dermed bidrage til, at Danmark når sine mål for CO₂e-reduktioner, mål om biodiversitet samt mål for vedvarende energi på land', lyder det i rapporten.

Planteproduktion kan brødføde fem gange så mange

I dag optager landbruget ca. 60 pct. af det danske areal, hvoraf 75 pct. af det går til animalsk produktion, mens knap 15 pct. optages af den vegetabilske - de sidste 10 pct. går til andre formål som fx juletræer og planteskoler.

Eftersom den plantebaserede produktion er mere effektiv end den animalske, vil landbruget efter den omfattende omlægning stadig kunne producere mad til det samme antal mennesker som før; en hektar landjord med plantebaseret produktion kan brødføde fire til fem gange så mange mennesker som en hektar med animalsk produktion.

'En strukturel omlægning fra animalsk til vegetabilsk produktion ser altså ud til at kunne bidrage markant til landbrugets grønne omstilling', skriver rapportens forfattere.

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) er man uenig i rapportens konklusioner. Klimachef Hans Thysen betegner dem som en afvikling af en ellers efterspurgt produktion, og han ser ikke noget problem i, at den animalske produktion fylder så meget som i dag i forhold til den plantebaserede. For L&F handler det derimod om at sænke emissionerne fra den eksisterende husdyrproduktion, fortæller han. Han mener også, at Danmark har en forpligtelse til at producere mad på sin gode landbrugsjord.

"Vi vil fortsat reducere emissionen fra den animalske produktion, ligesom vi vil udvikle den plantebaserede produktion. Og så må markedet jo bestemme, hvordan tingene kommer til at se ud," siger Hans Thysen bl.a. til Information.

Teknologiske løsninger er ikke nok

Kraka-rapporten vurderer dog, at teknologi såsom fodertilsætningsstoffer sandsynligvis er utilstrækkelig til, at landbruget når sit mål om at reducere udledningerne med 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Derfor kan der være behov for en strukturel omstilling.

Seniorøkonom hos Kraka Andreas Lund Jørgensen påpeger, at hvis man mener, at Danmark er forpligtet til at producere så meget mad som muligt, bør man netop øge sit fokus på planter til konsum, da det giver mere mad per hektar.

Til argumentet om, at efterspørgslen skal være der, før produktionen kan ændres, svarer Andreas Lund Jørgensen til Information:

"Hvis de (L&F, red.) mener, at det er et stort problem, hvordan danske forbrugere er i dag, så bør de gå stærkere ind i kampen for at få reguleret kødforbruget."

Analysen tager dog ikke stilling til, hvilken pris landmænd kan få for forskellige typer afgrøder, herunder om det vil være driftsøkonomisk fordelagtigt at producere flere plantebaserede fødevarer til mennesker i Danmark. Den førte politik spiller også en rolle, nævnes det: Politikerne kan eksempelvis påvirke efterspørgslen gennem afgifter på animalske produkter eller momsfritagelse på de plantebaserede.

Forfatterne finder det dog sandsynligt, at efterspørgslen på plantebaserede fødevarer kommer til at stige i fremtiden og nævner regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer som en af årsagerne.

En fremskrivning fra Københavns Universitet forventer desuden en årlig vækst på 4-11 pct. i sektoren for proteinrige plantebaserede fødevarer i Danmark og nærmarkederne frem mod 2030.

Samme konklusion i anden rapport

Krakas rapport er ikke den første af sin slags, der udpeger en række fordele ved at reducere den animalske produktion og øge den plantebaserede; i november udgav ni NGO'er rapporten 'Fra Foder til Føde II', der viste, hvordan landbruget i 2040 kan være indrettet, hvis det skal være 100 pct. økologisk og Danmark samtidig skal opfylde sine internationale forpligtelser på klimaområdet og Vandrammedirektivet, sikre rent drikkevand og holde sig inden for de planetære grænser. Ved at bruge Energistyrelsens klimafremskrivning beregnede NGO'erne, at der i Danmark skal være 95 pct. færre grise, 65 pct. færre kvæg og 75 pct. færre fjerkræ.

Klimarådet har også i en tidligere rapport konkluderet, at teknologiske løsninger ikke er nok til at få landbruget i mål med drivhusgasreduktionerne.