Annonce

Annonce

En landbrugsmaskine høster græs - vindmøller ses i baggrunden

Ved at reducere husdyrproduktionen med 35 pct. frigør man over 600.000 hektar, som kan bruges til andre formål, bl.a. mere vedvarende energi og natur, lyder det i en ny rapport fra tænketanken Kraka. Arkivfoto

Ny analyse fra tænketank viser, at en halvering af husdyrproduktionen løser flere problemer på én gang

En rapport fra tænketanken Kraka viser, at en halvering af den danske husdyrproduktion og øgning af planteproduktionen vil frigive plads til mere natur og sænke landbrugets klimaaftryk med en tredjedel.

Et lavere klimaaftryk, mere plads til natur og vedvarende energi, en højere produktion af mad til mennesker og et bedre vandmiljø som følge af mindre kvælstofudledning.

Det er resultaterne, hvis man reducerer den danske husdyrproduktion, konkluderer en ny analyse fra tænketanken Kraka.

Analysen kommer, kort før Svarer-udvalget står til at præsentere sit bud på en CO2-afgift for landbruget, og viser, at en strukturel omstilling af den danske landbrugssektor, hvor den animalske produktion reduceres, samtidig med at produktionen af vegetabilsk mad til konsum øges, bidrager til, at landbruget når sit klimamål.

En halvering af den danske grise- og kvægproduktion og en opskalering af den plantebaserede produktion vil reducere landbrugets CO2e-udledninger med godt 35 pct. og frigive et areal på 660.000 ha, der kan bruges til andre formål.

'En omlægning mod mere planteproduktion kan dermed bidrage til, at Danmark når sine mål for CO2e-reduktioner, mål om biodiversitet samt mål for vedvarende energi på land', lyder det i rapporten.

Planteproduktion kan brødføde fem gange så mange

I dag optager landbruget ca. 60 pct. af det danske areal, hvoraf 75 pct. af det går til animalsk produktion, mens knap 15 pct. optages af den vegetabilske - de sidste 10 pct. går til andre formål som fx juletræer og planteskoler.

Eftersom den plantebaserede produktion er mere effektiv end den animalske, vil landbruget efter den omfattende omlægning stadig kunne producere mad til det samme antal mennesker som før; en hektar landjord med plantebaseret produktion kan brødføde fire til fem gange så mange mennesker som en hektar med animalsk produktion.

'En strukturel omlægning fra animalsk til vegetabilsk produktion ser altså ud til at kunne bidrage markant til landbrugets grønne omstilling', skriver rapportens forfattere.

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) er man uenig i rapportens konklusioner. Klimachef Hans Thysen betegner dem som en afvikling af en ellers efterspurgt produktion, og han ser ikke noget problem i, at den animalske produktion fylder så meget som i dag i forhold til den plantebaserede. For L&F handler det derimod om at sænke emissionerne fra den eksisterende husdyrproduktion, fortæller han. Han mener også, at Danmark har en forpligtelse til at producere mad på sin gode landbrugsjord.

"Vi vil fortsat reducere emissionen fra den animalske produktion, ligesom vi vil udvikle den plantebaserede produktion. Og så må markedet jo bestemme, hvordan tingene kommer til at se ud," siger Hans Thysen bl.a. til Information.

Teknologiske løsninger er ikke nok

Kraka-rapporten vurderer dog, at teknologi såsom fodertilsætningsstoffer sandsynligvis er utilstrækkelig til, at landbruget når sit mål om at reducere udledningerne med 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Derfor kan der være behov for en strukturel omstilling.

Seniorøkonom hos Kraka Andreas Lund Jørgensen påpeger, at hvis man mener, at Danmark er forpligtet til at producere så meget mad som muligt, bør man netop øge sit fokus på planter til konsum, da det giver mere mad per hektar.

Til argumentet om, at efterspørgslen skal være der, før produktionen kan ændres, svarer Andreas Lund Jørgensen til Information:

"Hvis de (L&F, red.) mener, at det er et stort problem, hvordan danske forbrugere er i dag, så bør de gå stærkere ind i kampen for at få reguleret kødforbruget."

Analysen tager dog ikke stilling til, hvilken pris landmænd kan få for forskellige typer afgrøder, herunder om det vil være driftsøkonomisk fordelagtigt at producere flere plantebaserede fødevarer til mennesker i Danmark. Den førte politik spiller også en rolle, nævnes det: Politikerne kan eksempelvis påvirke efterspørgslen gennem afgifter på animalske produkter eller momsfritagelse på de plantebaserede.

Forfatterne finder det dog sandsynligt, at efterspørgslen på plantebaserede fødevarer kommer til at stige i fremtiden og nævner regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer som en af årsagerne.

En fremskrivning fra Københavns Universitet forventer desuden en årlig vækst på 4-11 pct. i sektoren for proteinrige plantebaserede fødevarer i Danmark og nærmarkederne frem mod 2030.

Samme konklusion i anden rapport

Krakas rapport er ikke den første af sin slags, der udpeger en række fordele ved at reducere den animalske produktion og øge den plantebaserede; i november udgav ni NGO'er rapporten 'Fra Foder til Føde II', der viste, hvordan landbruget i 2040 kan være indrettet, hvis det skal være 100 pct. økologisk og Danmark samtidig skal opfylde sine internationale forpligtelser på klimaområdet og Vandrammedirektivet, sikre rent drikkevand og holde sig inden for de planetære grænser. Ved at bruge Energistyrelsens klimafremskrivning beregnede NGO'erne, at der i Danmark skal være 95 pct. færre grise, 65 pct. færre kvæg og 75 pct. færre fjerkræ.

Klimarådet har også i en tidligere rapport konkluderet, at teknologiske løsninger ikke er nok til at få landbruget i mål med drivhusgasreduktionerne.

Flere artikler fra samme sektion

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

27-02-2024 3 minutter Drikkevand,   Miljø,   Pesticider

Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening

Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.

26-02-2024 4 minutter Økologisk Landsforening

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet