Annonce
Annonce
Syntetiske pesticider udgør en større risiko for miljøet og sundheden, viser et nyt studie, som har sammenlignet aktivstofferne tilladt i hhv. konventionelt og økologisk landbrug. Foto: Colourbox
Studie: Pesticider brugt i konventionelt landbrug er langt værre end økologernes naturlige pesticider
I økologien må landmænd bruge udvalgte naturlige bekæmpelsesmidler, mens de konventionelle må bruge syntetiske. Sidstnævnte er langt mere skadelige, viser et nyt studie, der har sammenlignet de to typer af midler.
Mens brugen af pesticider er udbredt i det konventionelle landbrug, er den langt mere begrænset i økologien. Økologerne må ikke bruge syntetiske pesticider, men kun naturlige midler såsom svovl og natron, og eftersom EU ønsker at øge det økologiske areal af hensyn til miljøet, er spørgsmålet så, om de økologiske midler nødvendigvis er bedre for miljøet.
Det har et nyt studie taget op, og svaret er et overvældende ja; brugen af økologiske pesticider er langt mere skånsom for miljøet end de syntetiske. Det skriver Bio Eco Actual.
I studiet, der er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Toxics, har forfatterne undersøgt 256 aktivstoffer tilladt i konventionelt landbrug og sammenlignet dem med 134 naturlige aktivstoffer, som er tilladt i økologi, både ud fra midlernes toksicitet samt hvor hyppigt de bruges.
Fosterskader og kræftrisiko
Af de konventionelle midler har 55 pct. sundheds- eller miljøadvarsler, mens det kun gælder 3 pct. af de økologiske. Advarsler om mulige fosterskader, øget risiko for kræft og akut giftighed var på 16 pct. af de konventionelle midler og hos ingen af de økologiske, og EU's fødevaresikkerhedsagentur Efsa har sat grænseværdier for indtag og eksponering af ni ud af ti konventionelle midler og færre end én ud af ti økologiske. Desuden bliver de økologiske midler typisk nedbrudt væsentligt hurtigere end de syntetiske.
"Forskellene, vi fandt, var signifikante, men ikke overraskende, når man ser nærmere på, hvor de respektive aktivstoffer stammer fra," siger Helmut Burtscher-Schaden, biokemiker hos miljøorganisationen Global 2000 og hovedforfatter til studiet.
"Mens ca. 90 pct. af de konventionelle pesticider stammer fra syntetisk kemi og er screenet, så man kunne finde frem til de midler med den stærkeste toksicitet og dermed bedste effektivitet mod skadevoldere, er størstedelen af de naturlige aktivstoffer ikke engang 'substanser' i traditionel forstand, men levende mikroorganismer," forklarer Helmut Burtscher-Schaden.
Midlerne er økologernes sidste udvej
Han forklarer, at de levende mikroorganismer udgør 56 pct. af de pesticider, som er godkendt i økologisk landbrug, og som en naturlig del af jorden har de ikke de samme egenskaber som farlige stoffer. Derudover er 19 pct. af de økologiske pesticider kategoriset som lav-risiko aktive ingredienser såsom bagepulver og jernfosfat eller ganske almindelige produkter som solsikkeolie, eddike og mælk.
Syv af de i alt 11 sundheds- og miljøadvarsler på øko-midlerne står tre produkter alene for; det drejer sig om azadirachtin, pyrethrin og spinosad. Førstnævnte er en frugtekstrakt fra Neem-træet, det andet er udvundet fra krysantemum og det sidste er jordbakterier, som kan være giftige for insekter.
Forfatterne pointerer, at eftersom de økologiske midler er mindre giftige, kan det være nødvendigt at bruge dem i større mængder end de konventionelle - der er dog ikke evidens for, at merforbruget vil udligne forskellene i midlernes giftighed.
Jan Plagge, der er præsident i den europæiske økologiorganisation Ifoam Organic Europe, minder om, at langt de fleste økologer slet ikke bruger de tilladte midler, fordi de forebygger problemerne gennem sunde sædskifter, robuste afgrøder og øget biodiversitet ved marken, og derfor er brugen af økologiske pesticider "sidste udvej".
Midlerne bliver brugt på blot fem til ti pct. af det økologiske areal, og herhjemme er tallet endnu lavere; ca. 0,5 pct.
Der er samtidig skrappere krav til, hvornår økologer må bruge dem - eksempelvis må de aldrig bruges forebyggende.
Flere artikler fra samme sektion
Økologisk kornforædler: Konventionelle kornsorter er ensartede. Det er skidt for biodiversiteten og vores ernæring
En af årsagerne til biodiversitetskrisen er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at de er for ensartede. Det skaber både problemer i naturen og ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt, mener Anders Borgen, der arbejder på at udvikle robuste kornsorter til økologien. Særligt én af hans sorter hitter hos surdejsentusiaster.
Jordnørd fik en aha-oplevelse, da han blev rådet til at lugte til jorden
For ti år siden fik Hervé Lognonné en aha-oplevelse, da han besøgte en køkkenhave. Det ændrede fuldstændig hans syn på, hvordan man vurderer, om jorden er sund, og han advarer mod den gængse måde at dyrke jorden på i dag.
Dit økologiske æble kan snart blive dyrket med hjælp fra myrer
Myren kan blive et værdifuldt nyttedyr i den økologiske frugtproduktion, da de bekæmper både plantesygdomme og jager skadedyr. Et nyt projekt skal nu udvikle metoder til at integrere skovmyrer i plantager.