Annonce
Annonce

Mælkeproducent Jens Krogh bakker op om klimamålsætningen og ser positivt på Klimarådets nye rapport - han er dog lidt bekymret for, hvordan en evt. CO2-afgift bliver skruet sammen. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen
Naturmælk ser positivt på Klimarådets anbefalinger
Højere afgifter på mælk og kød og en dyrere produktion. Det kan blive konsekvenserne af den klimarapport, som Klimarådet fremlagde mandag.
Det kræver væsentlige ændringer i landbruget, hvis det skal kunne leve op til et mål om en national 70 pct,'s reduktion.
Hos Naturmælk ser man det som nødvendigt, at CO2-udslippet skal nedbringes, lyder det fra formand for Naturmælk, Jens Krogh.
”Jeg synes det er rart, at der bliver taget action, og at det bliver tydeliggjort, hvilke handlinger der er nødvendige for at passe på klimaet. Jeg hæfter mig især ved, at 'vi skal gøre noget andet i morgen end hvad vi gør i dag'. Det handler jo om alt lige fra årstidens grøntsager til ikke at smide mad ud og tænke sig om, når man pumper gylle ud på markerne og tænke over sit sædskifte,” siger Jens Krogh, som mener, at det er et kollektivt ansvar, at landbruget nedbringer sit CO2-udslip.
En del af rapporten peger på, at afgifterne på kød og mælk skal stige. Jens Krogh mener, at det er en naturlig konsekvens af den viden, vi har om klimaet i dag, men er samtidig bekymret for konsekvenserne for forretningen.
”Jeg er spændt på afgifterne, og om de har en præventiv effekt, både på os som producenter og på forbrugerne. Min bekymring er, at jeg som primærproducent får for store udgifter uden at blive kompenseret for det. Vi landmænd er omstillingsparate, men vi driver også en virksomhed.”
Han bakker op om ambitionen om, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.
"Det er ikke et spørgsmål, at vi skal nå derhen - sådan er det bare. Det sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved. Det er et spørgsmål, hvordan vi når derhen, og om vi som forretning dør inden. Det skal være en fælles omstilling,” siger Jens Krogh
Han er samtidig optimistisk, når det kommer til forbrugernes villighed til at ændre deres vaner og betale lidt ekstra for kød- og mælkeprodukter, som rapporten anbefaler.
”Jeg tror, at store dele af befolkningen er villige til at lave ændringer, som for eksempel at bruge flere penge på at understøtte økologiske fødevarer der er produceret klimarigtigt."
Fagmediet Økologisk har også spurgt Friland om, hvad man mener om Klimarådets anbefalinger, men virksomheden ønsker at vente med at udtale sig, til klimapartnerskabet for fødevarer og landbrug har fremlagt sine anbefalinger i begyndelsen af næste uge.
Flere artikler fra samme sektion
Frivillige aftaler kunne ikke sikre landets drikkevandsboringer i tide
Efter seks års forsøg er det ikke lykkedes for landets vandværker at lave de frivillige aftaler med landmænd og lodsejere, der skulle sikre landets drikkevandsboringer mod pesticidrester. Nu er opgaven skubbet videre til kommunerne, men det har kun gjort det endnu mere tidskrævende at indgå aftaler.
Pesticider skyder forbi deres mål og skader organismer, som de ikke burde påvirke
Et metastudie viser, at pesticider også skader organismer, som de aldrig var designet til at påvirke. Og nyere pesticider er ikke bedre end ældre pesticider, når det gælder om at undgå de såkaldte ikke-målarter.
Vandværker hæver priserne for at kunne beskytte drikkevandet mod pesticider
Flere danskere kan se frem til dyrere drikkevand, som en direkte konsekvens af at der bliver brugt pesticider i områder, hvor midlerne risikerer at forurene vandet.