Annonce

Annonce

Medie: EU planlægger massivt økologimål for at styrke biodiversiteten

EU vil angiveligt mere end tredoble det økologiske areal for at styrke biodiversiteten.

06. maj 2020
Læsetid: 2 minutter
Hereford-besætningen på Eskelyst

Forskning viser, at biodiversiteten på økologiske marker er 30 pct. højere end på konventionelle marker. Foto: Irene Brandt-Møller

I 2030 kan en fjerdedel af landbrugsarealet i EU være økologisk.

Det er i hvert fald den målsætning, som EU-politikerne angiveligt har skrevet ind i et udkast til unionens kommende biodiversitetsplan, som udkommer senere på måneden. Det oplyser anonyme kilder ifølge Farmers Weekly.

Ifølge kilderne er målsætningen skrevet ind som et led i at vende tabet af biodiversitet, men man anerkender, at der vil være brug for tiltag, der øger efterspørgslen på økologiske varer.

Den økologiske paraplyorganisation Ifoam, som repræsenterer over 700 økologiske organisationer, har selv foreslået en målsætning om 20 pct. 

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening er ikke bekendt med, at målet skulle være skærpet.

"Men det ville da være storartet," siger hun til Økologisk Nu.

Tal fra 2018 viser, at det økologiske areal i EU fyldte 7,5 pct. efter at være steget med 25 pct. mellem 2012 og 2017.

Ifoam har også foreslået, at 20 pct. af fødevarerne i alle offentlige køkkener bør være økologiske, men om dén målsætning bliver en del af udkastet, skriver Farmers Weekly ikke noget om.

Andre dele af biodiversitetsplanen går på at reducere brugen af pesticider med 50 pct. frem mod 2030, og at 10 pct. af det nuværende landbrugsareal skal genskabes som landskab med høj biodiversitet.

Eftersom der på nuværende tidspunkt er tale om et udkast til biodiversitetsplanen, er det ikke givet, at tiltagene og målsætningerne kommer med i den endelige version.

Flere artikler fra samme sektion

Økologien får et rygstød i ny politisk aftale

En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.

12-04-2025 6 minutter Politik,   Tilskud,   Grøn trepart

Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider

Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.

11-04-2025 3 minutter Pesticider

Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet

Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.

07-04-2025 3 minutter Pesticider