En flok erfarne landmænd vil hjælpe nye økologer i gang

Mødelokalet var fyldt godt op, da 26 erfarne landmænd ville lære, hvordan de som mentorer kan give deres erfaringer videre til en ny generation af økologiske landmænd.

"For mig at se kan jeg give mine erfaringer videre og fortælle, hvad jeg har gjort - ikke kun rent fagligt, men også hvad jeg har gjort mig af tanker gennem livet. Jeg synes, at det kan give mig en masse, når jeg stadig følger med fagligt og interesserer mig for, hvad der sker. Det går ikke kun den ene vej," sagde Carsten Johannessen, da mentorene blev bedt om at dele deres tanker med hinanden om, hvorfor de har valgt at tilbyde sig som mentorer.

En anden af dem - Lars Sørensen - mener, at ordningen giver mulighed for at se på arbejdsgangene med nye, friske øjne:

"Så kan man snakke om, hvorfor vi vælger at gøre denne handling," sagde han.

Mange forskellige mentorroller

Det nye mentorprojekt er drevet af Økologisk Landsforening, som på dagen lagde lokale til mødet. Det er hensigten, at det skal lette generationsskiftet i landbruget, og for at gøre landmændene klogere på hvad mentorrollen indebærer, var Linda Bølling, seniorkonsulent ved KMP+ House of Mentoring, mødt frem som oplægsholder. Hun forklarede bl.a., at der er fire faser i mentorskabet: 

1. forberedelsesfasen, hvor parterne forbereder sig individuelt på forløbet,
   

2. etableringsfasen, hvor man lærer hinanden at kende og planlægger samarbejdet,
   

3. læringsfasen, hvor der spørges, lyttes, reflekteres, gives feedback og videndeles og 
   

4. afslutningsfasen, hvor resultaterne og læringen evalueres.
   

"Der er mange forskellige mentorroller: Man kan være den gode ven, kritikeren, man kan hjælpe med at skabe et netværk, man kan være rådgiveren og sparringspartneren. Man skal ikke være konsulent, men derfor kan man godt give gode råd alligevel," sagde Linda Bølling, som fastslog, at det i sidste ende er op til mentee'en - personen i læring - at træffe en beslutning og tage ansvar for den.

For de fremmødte gav det også god mening, at man som mentor ikke skal agere konsulent.

"Konsulenten skriver jo også en regning hver gang; man giver en ydelse. Så det er noget andet, selvom man som konsulent godt kan få en personlig relation til sine kunder," sagde Carsten Johannessen.

Det giver noget andet end råd fra familien

Mange unge landmænd søger måske råd og sparring hos deres forældre, hvis disse også har været beskæftiget i landbruget. Men der kan være fordele ved mentorordningen i forhold til familierelationen, mener Økologisk Landsforenings projektleder Peder Bligaard.

"Jeg tror, at det er svært at være mentor for sin søn og datter i dag - der kan situationen køre skævt, fordi der er følelser med i det. Der kan også være fortrolige forhold mellem en mentor og mentee, og det kan være personlige ting, hvor det er godt at få en mentor med ind over," sagde han.

Carsten Johannessen var enig:

"Far-søn-relationen har jo været fin nok, vi ved alle, hvad vi er gode og dårlige til. Det her er ligesom et nyt lag. Vi skal jo ikke lære den unge at pløje eller fortælle ham, hvor drænene ligger," sagde han, hvorefter Kristen Degn supplerede:

"Med denne ordning kan man jo også trække sig, hvis det ikke går, og få en ny mentor."

Jagten er nu sat ind på at finde økologiske landmænd, der ønsker at blive hjulpet i gang af en mentor. Alderen er underordnet - det kan både være nyuddannede landmænd eller økologer, som netop har lagt om og ønsker sparring. 

Er man interesseret i at få en mentor, skal man henvende sig til Økologisk Landsforening, som den 8. maj afholder et fælles opstartsmøde, hvor deltagerne bliver matchet med hinanden.

Målsætningen er at få mindst 15 mentees, og projektet løber som udgangspunkt frem til årsskiftet, men Økologisk Landsforening ønsker, at ordningen på en eller anden måde kan fortsætte herefter. Hver mentor får 3.000 kr. for sin indsats, når forløbet er slut.

Mentorordningen er del af projektet 'Grønt Generationsskifte', som er støttet af Promilleafgiftsfonden.